1410 skuespil i databasen 29.03.2024

Bremen

Kaj Nissen
Baggrunds information
BREMEN der er hentet lige ud af Brødrene Grimm og dog har fået en helt ny og uventet drejning - ikke mindst i kraft af at historien her drejer sig om fire gamle og skrottede mennesker der må finde en ny tilværelse og en ny ramme at udfolde denne tilværelse indenfor.
År / Udgivet:2004 /
Varighed:45 minutter
Område / Genre:Voksne / Lystspil, Komedie & Farcer
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:87-7865-535-8
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Kaj Nissen




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
PERSONERNE: Gammel kone, Æslet kaldet, 94 år Gammel mand, Hunden kaldet, 82 år Ældre dame, Katten kaldet, 75 år Ældre mand, Hanen kaldet, 67 år TIDEN: Den evigt forhåndenværende, altid leven
Uddrag
BREMEN (Æslet sidder på en bænk ved et kommunalt udebord. Der står to bænke i vinkel omkring dette bord. Æslet sidder der alene. Hun er laset klædt, posekoneagtigt. Der står en flaske foran hende på bordet. Det er ikke saftevand der klukker i flasken. Efter en stunds grublen begynder hun at tale højt med sig selv. Kort efter dukker Hunden op i baggrunden, ser hende an, lytter. Hunden ser ud som en der har kendt bedre dage - meget bedre - men ikke kan holde op med at føre sig frem som om disse dage endnu eksisterede. I øvrigt ser Hunden sig konstant om, er på vagt) ÆSLET: Spørgsmålet er om jeg stadig kan finde mig en vej ud af moradset. Nu er jeg blevet en meget gammel kone, det har altid været mig der skulle redde stumperne i land og sørge for at vi kom videre. Jeg har slidt og slæbt og trukket læsset, og en dag siger de at nu må jeg lære at klare mig selv, nu kan de ikke have mig at føde på længere. Jeg er ellers småttærende - men de småtterier jeg fortærede, kunne de ikke undvære mere. Gå ud og leg på motorvejen, sagde de. Så skrup dog af med dig, råbte de, og nu kan jeg ikke finde ud af hvilken motorvej jeg skal vælge. (Æslet lader sig langsomt falde bagover på bænken, og lægger sig til rette der. Hun lader øjnene glide i. Hunden ser rundt til alle sider og lister så - da kysten er klar - frem og sætter sig uden en lyd på den anden bænk og rækker ud efter flasken) ÆSLET: (omgående, skarpt, uden at se op) Hold dig fra flasken! HUNDEN: (ser på hende) Det siger de altid. ÆSLET: Hvem siger det? HUNDEN: Slægt og venner. Hold dig fra flasken, formaner de. Opfør dig fornuftigt. Hold dig inden for lovens rammer. Sørg for at holde neglene rene og fremtiden åben - vær et retskaffent borgerdyr. Hvad med dig, hvad er du selv for en? (Hunden læner sig frem over Æslet og ser hende ind i ansigtet) ÆSLET: Gå væk, du savler! HUNDEN: Hvilken velhængt steg! ÆSLET: Flyt dig, det var dog for ulækkert! HUNDEN: Tag en kompliment, når du kan få den! (Hunden flytter sig en anelse væk - over i retning af flasken) ÆSLET: (endnu uden at se op) Hvis du skal stjæle, så stjæl fra dem der har noget! HUNDEN: Det ville være helt i modstrid med regeringens politik, den slags går jeg ikke ind for! ÆSLET: Jeg har ikke noget jeg kan undvære. HUNDEN: Det er dem der intet har der må undvære! ÆSLET: Der er ikke mere end en enkelt dagsration tilbage i flasken. (dette var et argument som Hunden udmærket kan anerkende, selv om han på ingen måde opgiver sit projekt og bliver ved med at se langt efter flasken) HUNDEN: For dig er der altså kun én mulighed tilbage - ud over kanten og jord på! ÆSLET: Kunne du ikke bare fortælle mig hvor motorvejen ligger? HUNDEN: Lige omme bag voldanlægget der. ÆSLET: Altså lige omme bag alt det grønne her? HUNDEN: Bag det grønne ligger der altid en motorvej. ÆSLET: Det vidste jeg ikke. Selv i sin høje alder ved man altså ikke alt. HUNDEN: Måske tænkte de bare på det plejehjem der ligger ovre på den anden vej. ÆSLET: Måske. HUNDEN: En eufemisme. ÆSLET: (oprørt) Vask din mund med sæbe! HUNDEN: Vejen hedder Paradisvej, og en eufemisme er en forskønnende omskrivning og intet andet. Og når jeg påstår om dig at du er en velhængt steg - ÆSLET: Ja, ja, godt ord igen. Jeg troede eufemisme var noget med at HUNDEN: Nej, nej. Det er ikke noget med at - men lad os nu sige at du havde kendt til det der med det grønne omme bag motorvejen - havde det så været lettere for dig at finde ud af, hvilken vej du skal vælge ÆSLET: Du har lyttet! HUNDEN: Ja, det har jeg da. ÆSLET: Går du altid rundt og lytter? HUNDEN: Hvordan skal jeg ellers få noget at vide. ÆSLET: Hvad er det du så gerne vil vide? HUNDEN: Hvordan verden hænger sammen i et givent øjeblik. ÆSLET: Hvorfor vil du gerne vide det? HUNDEN: Hvordan skal jeg ellers vide hvornår jeg skal slå til. ÆSLET: Og derfor har du altså fået sådan nogen store ører? HUNDEN: (lidt pikeret) Du sagde det. ÆSLET: Og så kan du ikke lade være med at slå dem ud? HUNDEN: Jeg lytter! Jeg er en hund efter at høre nyt!