Cecilia

En fortælling om kærlighed, en fortælling om retten til at leve sit eget liv, en fortælling om drøm og realitet, om ungdom og konvention der gang på gang brager sammen. Cecilia er en sværmende og sanselig pige, der søger tilflugt fra sin fars kvælende omsorg ude på heden. Her drømmer hun i sin ensomhed om Esben, som hun elsker på afstand. En dag mødes de to ude på heden – og Cecilias følelser for Esben er gengældt! Men Cecilias far - byens store fabrikant - har andre planer for sin datter! Skal de stikker af sammen? Eller skal Esben tage fabrikantens udfordring op og bevise, at han er mand nok Cecilia? ”Cecilia” er skrevet over St. St. Blichers ”Hosekræmmeren” og viser en klassiker i sammenstød med et nyt og intenst dramatisk sprog i et tidløst univers.

PERSONER CECILIA – sværmende og sanselig ung pige ESBEN – rastløs og rygende ung mand FABRIKANTEN – far og forretningsmand med stort F Årstidsmonologerne i stykket er tænkt som et ’andet

1. Scene Nat på heden, stjerner, græshopper der synger. ESBEN står som en skygge i baggrunden af scenen. CECILIA kommer ind. Hun går lidt søgende rundt før hun finder et sted at sætte sig. Hun sidder lidt, kigger op, betragter stjernehimmelen. CECILIA - Nat. Smukke nat, så blid du er på det her sted, her ude kan man ånde. Jeg så ham igen i dag. Han kiggede på mig, han kiggede på mig igen, han smilte. Åh, hvis bare jeg turde... ESBEN - (Har en lynggren i hånden) Undskyld? CECILIA farer sammen. CECILIA - Hvad? ESBEN - Hej. CECILIA - Nej! ESBEN - Jo. CECILIA - Hvorfor, hvordan, hvordan pokker..? Der er jo... Hvad laver du her? Er det? Er det virkelig...? Hej. ESBEN - Blev du forskrækket? CECILIA - Narh...? Det...? ESBEN - Jeg fulgte efter dig. CECILIA - Gjorde du? Gjorde du det? Men det er jo kun mig... Det her sted, det er kun mig, der kender det. ESBEN - (Giver CECILIA lynggrenen) Ja, og nu kender jeg det også. Men hvis du synes, jeg kan godt – eller jeg kan forsøge... Jeg kan forsøge at glemme det hele igen - hvis du altså synes?