Rå stof

En ”krimi” om fem unge piger, indsat på en institution for unge kriminelle. De er fra hvert sit soci-ale miljø og med hver sin opvækst, men alle har de en historie, der handler om svigt, vold, krimi-nalitet og stoffer. På institutionen er pigerne rigeligt forsynet med stoffer og alt går sin ”skæve” gang, indtil den dag, hvor en ny ”mærkelig” pige bliver indsat. Med alvor og humor fortælles om pigerne og de kvindelige ansatte, der afslører hvordan stofferne kommer ind i huset. Samtidig finder hovedpersonen Erika nye sider af sig selv, hun kan bruge i sin kamp for at komme ud af sit misbrug. Et teaterstykke der er skrevet til 11 kvinder

Medvirkende: UNGE - indsat på Solbrinken: ERIKA: Datter af prostitueret mor og småkriminel far, der lærte hende at køre bil som 14-årig. Opvokset på Vesterbro i KBH. Lader sig let manipulere. Hade

ANSLAG: Høj Heavy Rock - musik afbrydes af lyden af stoleskramlen i lange tomme gange. 1. AKT Scene 1 Telefonen ringer flere gange. Karen Holm kommer løbende ind af døren og tager den. KAREN - Karen Holm. Solbrinken. Hallo… Hallo. (Hun smider røret på) Pokkers også. Det var nok Anette. Hun går ud igen. Lyset går væk fra kontoret og en spot hviler på et ungt menneske, der ligger og sover i en køjeseng, - spotten går fra seng til seng. ERIKA - Et uheld kaldte de det. De betjente der skød min far, da jeg var 11. Bare et uheld. Det var fint nok, at jeg ikke skulle bo hos min mor længere. Nogle af hendes kunder var syge i hovedet. Jeg fik nye venner på Toftegården. Vi hang ud nede i Bymidten. Der var virkelig gang i den. Vi kørte i de fedeste biler. Det var altid mig, der skulle skaffe dem. Madpakker er ulækre. RONJA - Jeg var 10, da min mor døde. Jeg har fire mindre søskende. (lang pause) Tre. Min far døde også. Så boede jeg hos mine plejeforældre indtil jeg var 16. Så flyttede jeg sammen med Anders. Vi røg og drak rigtig meget. En dag synes Anders vi skulle stjæle fra en Fona butik. Der var en sort plet på mine hvide bukser. JENNIFER – Vi boede på Lolland, i et lille hus. De gamle røg og drak hele dagen. Jeg startede med hash, da jeg var 12. De var gode nok, de gamle. Jeg fik lov til alt. De havde bare ikke nogen penge. Det er sgu da lige meget. Man kan da bare klunse. Jeg stak af fra plejefamilien efter 4 måneder. De var nogle svin. Det var mig, der gennemtævede hende. Jeg ved ikke, hvad der sker i hovedet på mig, men jeg kan ikke stoppe, når først jeg går i gang. Hun overlevede med nød og næppe, sagde politiet. De tvang mig til at gå i kjole. SOFIE - Mine forældre blev skilt da jeg var 12 - så jeg valgte, at bo hos min far i København. Lige meget hvad, så er han jo min far. Jeg hang ud sammen med Nordvest gruppen. Vi lavede ret mange seje ting. Det var først, da de tog mig tredje gang, at jeg fik dom for at handle med stoffer. Der er ingen, der skal styre mig. AGNES - Mine forældre bor i Gentofte i en patricier villa fra 1906, som de selv har renoveret. Jeg har en tvillingesøster. Vi er identiske (pause) I hvert fald udvendigt. Jeg gik i 1.g. da hun kom hjem fra USA, hvor hun havde været et år på skuespillerskole. Hun var helt ødelagt. Efter et længerevarende kærlighedsforhold. Hun stjal hele tiden. Hun skulle have penge til at købe fix. Det sidste indbrud de lavede, havde fatale konsekvenser. Da hun så sad der - efter dommen, fortalte hun mig, at hun var gravid. (pause) Hun lovede, at hun nok skulle blive clean. Jeg tror ikke, man kan tvinges til at holde af nogen. Spotten fanger Katrina, der står i skillelinien mellem kontoret og soverummet. KATRINA - Jeg ville gerne være tjener. Så jeg kom i lære på Restaurant Norden på Vesterbro. Det var rigtig godt. Rigtig længe. Så en dag spurgte chefen, om jeg ville aflevere en pakke for ham. På en Cafe på Nørrebro. Han sagde, det ikke var noget særligt. Bare nogle varer til nogle kunder. Det gjorde jeg tit. Afleverede en pakke, og fik en anden pakke med tilbage. Så en dag var jeg på restauranten til ret sent. Det var ikke med vilje, men jeg kom til at overhøre, at det næste parti heroin ville blive forsinket, så kunderne kom til at vente. Jeg sagde til chefen, at jeg ikke ville aflevere flere små pakker for ham. Han sagde, at så var jeg fyret. ( pause, tænksom) Jeg håber, jeg kan klare det. Scene 2 På kontoret. Karen sidder ved computeren og arbejder, da Lise kommer ind. KAREN - God morgen Lise. Ny jakke? Dyr sag, var. LISE (nikker og smiler) - God morgen. Har der været noget. KAREN - Næh, der har ikke været noget i nat. Der kommer et nyt ungt menneske i dag. Fra Stengården. Jeg tager ud og henter hende i løbet af formiddagen. Og vores nyansatte, Anette Sejer (hun kikker på uret) skulle faktisk være her lige om lidt. Henter du kaffekopperne? LISE - O.K