Morten og Line

”Jeg kan bare ikke forstå, at jeg har kunnet tage så helt og aldeles fejl af Morten. Han er simpelthen den sødeste fyr, jeg nogensinde har mødt, og jeg har virkelig svært ved at tro, at han har været mig utro. Ja og kriminel.”

Medvirkende: Morten - Studerende på kunstakademiet, 24 år. Line - Psykologistuderende, 23 år. Louise - Psykologistuderende, 25 år. Merete - Salgskonsulent i dameundertøj, 23 år. Henrik - Krimin

Scenen skal deles op i små spillefelter Vinter Kollegieværelse. Line går til og fra forskellige gøremål, men giver op igen. Læser lidt, ser TV, tænder computeren, ser ud i luften. Morten kommer ind. Scene 1 Line - Hvorfor kommer du så sent? Jeg har siddet her i flere timer. Morten - Min pung blev stjålet. Jeg var nødt til at blaffe hjem. Hold kæft det var træls. Men så var der til sidst en, der stoppede og tog mig med. Du ved, jeg stod der ved udkørselsvejen til motorvejen, da den der blå Saab standsede, og ved du, hvem det var? Line - Julemanden? Morten - Ha, ha. Nej du, det var sgu Merete, du ved hende, vi gik i parallelklasse med i gymnasiet. Line - Nå. Morten - Hun er sgu blevet helt interessant at snakke med. Line - Hm. Hun ser ud i mørket. Morten går hen til hende og holder om hende. Han kysser hende, og Line begynder at græde. Morten - Så så, hvad er der i vejen? Line - Jeg blev så bange for, at du skulle være blevet træt af mig. Morten - Hva´ mig træt af dig. Du må da ikke være rigtigt klog. Kom nu. Skal vi ikke gå i seng. Black out. Scene 2 Morgen. Morten står op. Line sover stadig. Morten tager et brev op af sin jakkelomme, læser adressen. Lægger brevet i lommen igen. Finder et kort og finder adressen på kortet. Line begynder at røre på sig. Morten - God morgen. Prinsesse. Line - Morgen, kom lige hen til mig. Hun trækker ham ind til sig og vil til at trække tøjet af ham igen. Han kæler lidt, men trækker sig så endegyldigt væk. Morten - Jeg skal ned og arbejde på min skulptur. Line - Hrmpf. Morten ud. Line alene. Telefonen ringer. Line - Line … Hej Louise. Nej du jeg er ikke kommet op endnu. Morten kom bare sindssygt sent i går aftes … Ja, det var træls, men han havde fået stjålet sine penge og måtte blaffe hjem … Nej, selvfølgelig tror jeg da på, hvad han siger. Han kunne ikke finde på at lyve om sådan noget … Nej nu må du virkelig styre din paranoia. Bare fordi du altid selv styrer ind i de mest upålidelige eksemplarer, behøver min Mor … Du kan selv være naiv. Nå, men jeg vil til at op nu. Skal vi ses senere? Ok. Til forelæsningen kl.10. Line lægger røret på og står op. Hun opdager det kort, som Morten tog frem om morgenen. Hun lægger det sammen og på plads, mens hun undrer sig en smule. Scene 3 Morten møder Merete. Merete - Hej. Nå fik du problemer, da du kom hjem i går? Morten - Neej, Line havde været ked af det, men hun var glad for at se mig, så det gik fint. Jeg er bare lidt træt. Jeg har lige anmeldt tyveriet. Merete - Nå, ja. Men du husk lige at gøre mig den tjeneste, du lovede mig i går, ikke. Det er ret vigtigt. Morten - Jeg skal nok gøre det, men er sgu ikke så vild med det. Hvad laver du her? Merete - Jeg skal ind og forny mit pas. I næste måned er jeg den, der skal ud at rejse. Morten - Hvor skal du hen? Merete - Man er nok nysgerrig, hva´? Men du behøver ikke vide alt. For resten skal vi ikke mødes igen? Jeg vil jo også gerne vide lidt om, hvordan det går med tjenesten. Morten - Det kunne jo sådan set være hyggeligt nok. Jeg ringer til dig. Merete ud. Morten er alene. Han trækker brevet op af lommen. Han holder det op mod lyset, føler på det. Det ser måske ud, som om han opdager noget i brevet. Han kigger på uret og går hurtigt ud af scenen. Scene 4 Line og Louise drikker kaffe. Louise - Han er til at brække sig over, ham Nielsen. Med alle hans teorier om køns- og racemæssig overlegenhed. Hvis mænds hjerne er større end kvinders, så er det da bare synd, at de ikke bruger den lidt mere. Line - Ja, han er lidt langt ude. Man skulle ikke tro, vi skrev 2003. Kvindebevægelsen har været forgæves i hans tilfælde. … Hej. For resten blev Morten taget op af en dulle, vi gik i parallelklasse med. Vi blev studenter sammen. Ved du, hvad hun laver? Louise - Ingen anelse. Line - Hun sælger dameundertøj. Du ved sådan noget skidedyrt og frækt noget. Det var sgu da også noget at bruge sin studentereksamen til! Louise - Ja, ok, så er det jo lige før man må give Nielsen ret. Selvom man jo ikke kan konkludere på et isoleret tilfælde. Tror du Morten har set det? Line - Set hvad? Louise - Det frække undertøj … på hende? Line - Louise nu stopper du. Louise - Du har ret. Vi skal til forelæsning nu. Begge ud.