1410 skuespil i databasen 28.03.2024

Det eftersøgte barn

Jens Smærup Sørensen
Baggrunds information
Stykket handler om et par der har fået et barn, og som selv vil forblive som børn. En umulig situation. Enten må mindst et af disse gamle børn nu for alvor blive voksen. Eller det nye barn må igen ud af den forstyrrede idyl.
År / Udgivet:2001 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Psykologiserende spil
Medvirkende:6-9 ( 3 kvinder, 3 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:87-7865-210-3
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Jens S. Sørensen




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
CHRISTINE HAUGE SOFIE FREDERIKSEN ANDREAS HAUGE MAGNUS FREDERIKSEN ESBEN BACH IVERSEN ALICE BERGSTRØM En gyngehest med gamle skrammer. En slags ligge–lænestol. Andre møbler måske kun
Uddrag
1. Forårssol. Sofie. Overvejer at iføre sig sit overtøj. Midt på gulvet en plasticsæk. SOFIE - De burde give ham lov til at slå hende ihjel CHRISTINE (off) - Hvem? SOFIE - Magnus CHRISTINE (off) - Hans mor? SOFIE - Jeg ser ham efterhånden aldrig CHRISTINE (ind med favnen fuld af tøj) - Kunne han gøre det tror du? SOFIE - Kunne vel bare sige pænt farvel og så slukke for strømmen. Jeg ser ham efterhånden aldrig CHRISTINE (smider tøjet fra sig) - Du tager ikke selv med derud? SOFIE - Hun vil helst være fri – mener Magnus. Hun kan under alle omstændigheder ikke kende mig længere. Vistnok heller ikke ham. Alligevel vil hun have ham så snart han har et ledigt øjeblik CHRISTINE (kommer med kaffe) - Han er en god dreng, Magnus SOFIE - - Det har stået på nu i fire fem måneder CHRISTINE - Vil du ikke hellere have et glas vin? SOFIE - Bedst for os alle sammen at få slukket for strømmen CHRISTINE - Vi ser aldrig vores forældre, Andreas og jeg SOFIE - (ser på sit ur) - Jeg håber en af ungerne fik en nøgle med CHRISTINE (kommer med vin og glas) - Underligt. At du allerede har børn med nøgle SOFIE - (sætter sig) - De er snart parat til at aflevere den igen. Om tre år bliver Abraham student. Så går det rap i rap – så sidder man der med Magnus CHRISTINE (sætter sig) - Man får de og de år og så bliver man kasseret SOFIE - Skål, Christine – du er ung og smuk CHRISTINE (alvorlig) - Synes du? Andreas er nu også meget sød til at tage sig af Trumfen. Han tager ham med ud hver lørdag – og køber ind også. Men jeg tror først de ville tage i skoven i dag. Og så laver vi noget fælles med ham om søndagen SOFIE - Hvilken skov? CHRISTINE Hvad? Det véd jeg ikke – det siger de aldrig noget om. Jeg mener Andreas. Han er virkelig så god til ham. Og Trumfen er også så dejlig tryg ved ham. Men i morgen skal vi ud i en dyrepark SOFIE - Tryg ved ham – Andreas er jo heller ikke just noget gammeltestamentligt patriarkalsk uhyre CHRISTINE - Sidste søndag så vi et dukkehusmuseum med ham. Og søndagen før – men det var nu heller ikke rigtig noget for Trumfen. Du véd den der lejr fra krigen SOFIE - Hvor er I dog gode CHRISTINE - Vi må jo prøve at give ham nogen oplevelser SOFIE - Få nogen flere. Så kommer der rigeligt med oplevelser helt af sig selv CHRISTINE - Trumfen har allerede alene mand klaret at vende fuldstændig op og ned på vores eget liv (rejser sig) Men somme tider får man næsten for meget af sådan en lille én (løfter en dynejakke op fra bunken) Han kan se på én med en så totalt hæmningsløs kærlighed at det virkelig gør ondt – man er lige ved skamme sig. Men jeg regner altså ikke med vi får brug for den her en gang til SOFIE - (rejser sig) - Hvad gør du af det? CHRISTINE (propper jakken i sækken) - Det skal til Afrika. De kan også have kølige aftener dernede SOFIE - Har vi mon også fået sådan én? CHRISTINE - Det har alle. Alle véd jo også de har brug for det SOFIE - Ja, de er jo lige så ansvarsløse som mig med bare at sætte børn i verden CHRISTINE - Når jeg får sådan en sæk skal jeg bare have den fyldt. Bare dog Gud var til igen og passede på os alle sammen SOFIE - (ser på en ruskindsjakke) - Har jeg nogen sinde set dig i den? CHRISTINE (propper den i sækken) - Det var en fejltagelse SOFIE - (hiver den op igen) - Det er sgu da synd. Jeg mener den kunne jeg da godt CHRISTINE (presser den ned igen) - Du véd de har brug for det, Sofie. Min mor ville aldrig lade mig give dem mine lommepenge (haler en kjole op) Men det her kan jeg vist alligevel ikke være bekendt at sende SOFIE - (tager kjolen og propper den i sækken) - De har brug for det hele, Christine CHRISTINE - De vil vel også godt se lidt ordentlig ud SOFIE - De er så flotte i sig selv så det kan sgu være lige meget CHRISTINE - Synes du? SOFIE - Hvor ville jeg ønske Magnus var negerhøvding. Der er meget mere saft i sådan en titel end i institutbestyrer CHRISTINE - Så måtte du jo nok også indstille dig på at dele ham med et par andre SOFIE - Jeg ville gå rank under solen med en krukke på hovedet CHRISTINE - Jeg ville putte gift i deres mad SOFIE - Jeg ville bare have en halv snes meter af det der vidunderlige farvestrålende stof viklet om mig CHRISTINE (står med en spadseredragt) - Ja, gad vidst om de overhovedet gider gå i sådan noget her? SOFIE - Det er vel mere et spørgsmål om du selv gør CHRISTINE (propper den i sækken) - Min mor havde sådan en dragt hele min barndom – af sted med dén Andreas kommer ind. CHRISTINE - Hej, skat – allerede? SOFIE - Hej, Andreas CHRISTINE - Kunne du ikke klare det længere? Huskede I at købe ind? SOFIE - Du ser helt udmattet ud CHRISTINE - Jeg har savnet dig, skat SOFIE - Hvor er Trumfen? Jeg må lige snakke med den lille snuttebasse CHRISTINE - Aah ja (giver Andreas et kys og ler) Har du også glemt ham? ANDREAS - Jeg har – jeg har. Ringet til politiet