1410 skuespil i databasen 26.04.2024

Bomber over byen

Martin Lyngbo
Baggrunds information
Bakkeby er en idyllisk dansk provinsby. På hovedgaden ligger en restaurant, hvor Finn passer sit ydmyge tjenerjob, og sit kærlighedsforhold til damefrisøren Susan. Men forholdet er hemmeligt, idet Susan er datter af restaurantens ejer – den egensindige enke Åse Bang. Finn ser ingen mulighed for at kunne leve op til sin svigermors krav om maskulinitet. Så sammen med Susan udklækker han en desperat plan for at redde deres kærlighed: De klæder Finn ud som den farlige terrorist Mohammad, og vil på den måde lære Åse at maskuline handyr ikke nødvendigvis er lykken.
År / Udgivet:2004 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Familie- & Kønsroller
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 1 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:87-7865-506-4
Locations:9
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Martin Lyngbo




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
1 mand og 2 kvinder i gennemgående roller, desuden 7-12 mindre roller. KARAKTERER En yngre mand spiller: FINN JESPERSEN MOHAMMAD AKBAR MAZAR FINN-MOHAMMAD AKHBAR MAZAR JESPERSEN DET STORE UD
Uddrag
Bomber Over Byen er udviklet til at kunne spilles af 3 skuespillere og en medvirkende tekniker. Rummet kan f.eks. bestå af et bagtæppe, der også kan gennemlyses til skyggespil, et bord og et par stole. 1: RESTAURANT BANG Finn er ved at gøre klar til frokost. ÅSE - Finn? FINN - Ja, fru Bang? ÅSE - Vi tager bare det sædvanlige. FINN - Det er næsten klar. Jeg skal bare lige ned og hente rødbederne, nede i (kort pause, ser på Susan) kælderen. Finn ud. ÅSE - Nå, min pige? SUSAN - Ja. ÅSE - Hvad så? SUSAN - Ej, men jeg tror altså stadig ikke at det er nogen god idé, mor … ÅSE - Du tager fejl. Du trænger til at blive luftet, Susan! Du ved godt at jeg kan se sådan noget, ikke? SUSAN - Jo ... og jeg er også enormt glad for tilbudet, men ... ÅSE - Hvis det er den salon der binder dig - SUSAN - Det er ikke det … ÅSE - Jamen hvad er det så? Du har jo ikke andet i dit liv! SUSAN - Nej, men ... ÅSE - Men ude i verden ... Tænk på alt det der er at opleve! Svømmingpoolen, alle de spændende ture de arrangerer ... bare det at spise morgenmad på hotellet. SUSAN - Ja ... ÅSE - Godt, Susan! Godt! Så er det en aftale! SUSAN - Mor altså - ÅSE (Læner sig ind over bordet) - Og så mændene ... SUSAN - … jeg synes ikke at det var så sjovt sidste gang - ÅSE (Med glimt i øjet) - Nej, men det synes jeg jo at det var. SUSAN - Ja ... ÅSE (Ler) - Og nu fylder du snart 32. Du kan da sagtens gå i bikini lidt endnu! Det er bedre sent end aldrig sige aldrig. Og så kommer storken ... SUSAN - Lad nu være, mor. ÅSE - Stolte Bakkeby-storke med små Bakkeby-børnebørn til mormor Åse, åhr ... SUSAN - Der er slet ikke nogle storke i Bakkeby. Det har der ikke været i hundrede år, de roder alle sammen rundt nede i Arabien et sted. ÅSE - Nej Susan altså. Hvor er det ondt sagt. Hvorfor siger du sådan noget?