1410 skuespil i databasen 29.03.2024

Knivsæg

Julie Kirkegaard
Baggrunds information
En fortælling om den alt for tomme altan, de mange ruderkuverter, filosoffen og de glemte barndomsminder. Det er fortællingen om idylliske familiedrømme, ufølsomheden og frygten for kærligheden.
År / Udgivet:2004 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Voksne / Psykologiserende spil
Medvirkende:3-5 ( 1 kvinder, 3 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-521-8
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Julie Kirkegaard




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Medvirkende: Thilde Jonathan 1 Jonathan 2 Jonathan 3 (Kan spilles af den samme skuespiller eller af 3 tre forskellige)
Uddrag
Scene 1 THILDE - Hvorfor tror du nogle mennesker aldrig bruger deres altan? JONATHAN 1 - Thilde! THILDE - Altanen har udskæringer i flotte mønstre og en visnet plante i en krukke. Den ligger på 5. sal og turen gennem luften varer 1½ sekund. Der vil være tid nok til at tænke. JONATHAN 1 - Thilde! THILDE - Den er stor nok til at der kan sidde to mennesker og drikke eftermiddagskaffe. Der er aftensol og en flot udsigt. Man kan lege at man er de eneste mennesker i hele verden! JONATHAN 1 - Thilde! THILDE (Vender sig imod ham) - Hvorfor tror du nogle mennesker aldrig bruger deres altan? JONATHAN 1 - Måske bor der en der hele sit liv har haft altan. Måske er han skidetræt af altaner. Den slags mennesker findes også. Prøv og se her! (I hånden har han et papir han vifter med) THILDE - Eller en albino der ikke kan tåle for meget sollys! En albino der har højdeskræk! JONATHAN 1 - Albinoer kan godt tåle sollys og højdeskræk kan man kureres for. Vi har fået en regning! THILDE - Måske bor der en der er eftersøgt på 4. år. Han tør ikke vise sig udenfor en dør. Hver morgen laver han 200 armbøjninger for at holde sig i form. Det er fordi han har slået et ægtepar ihjel med en køkkenkniv og en stegegaffel. Familieopgør kaldte han det. Nogle gange bliver man bare nødt til at tage sagerne i egen hånd.