Glemt - Ondt - Koldt

”Kærligheden mellem to mennesker, er det vigtigste, der findes” ”Nogle gange bliver man nødt til at gøre nogle ting, der er direkte forfærdelige” ”Gud er et dumt svin, og Han har skabt os i sit billede” De tre stykker Glemt, Ondt og Koldt kredser om nogle af menneskets inderste drifter – kærlighed, ondskab og håb. En trilogi Historierne er vidt forskellige både indholds- og formmæssigt. Der er ingen gengangere i trilogien, og som sådan kan stykkerne læses uafhængigt af hinanden. Men alligevel ligger der en klar linie. Mens antallet af medvirkende stiger og rammerne umiddelbart bliver større og større, lukker historierne sig mere og mere sammen, indtil vi til sidst befinder os på det absolutte nulpunkt, blottet for alting, hvor grænsen mellem rigtigt og forkert ikke længere eksisterer.

2-5 medv.

Uddrag AF Ondt": 1. scene. Forhørslokale Karl sidder uroligt på en stol og mumler. Han tager en cigaret frem og skal til at tænde den, da han ser et ”Rygning Forbudt”-skilt. Han sætter cigaretten i munden og vipper lidt med den. Han tager en cigaret mere frem og stiller de to overfor hinanden på bordet. KARL – ”Kan du komme her.” ”Nej.” ”Kom her, sagde jeg.” ”Nej, jeg vil ikke.” ”Kom så her, eller jeg tænder ild til dig”. ”Wuaahh, moar, han er ond ved mig.” ”Kom så her, din lille lømmel! Ellers så skal jeg saftsusemig…” Karl lader de to cigaretter piske rundt efter hinanden. Rosen kommer ind med en båndoptager. Karl stopper omgående sin leg. KARL – Hej Rosen. (Rosen rigger båndoptageren til) Hvordan går det? (pause) Skal du slet ikke spørge, hvordan jeg har det? Det er da lidt uhøfligt, synes jeg. ROSEN – Karl, vi har meget travlt, og… KARL – Det kan da også være at jeg har travlt, men jeg er da høflig alligevel. ROSEN – Ja, men… KARL – Sidste gang var du da høflig. ROSEN – Det er ligesom i forgårs. KARL – Nej. ROSEN – Du skal tale højt og… KARL – Nej. Jeg gider ikke at sige noget, før du også har spurgt, hvordan jeg har det. ROSEN – Karl. Det her, det er ikke noget med, om du har lyst eller gider; det her det er, at du svarer på mine spørgsmål uanset, hvad jeg spørger om. KARL – Er det så slemt at spørge, hvordan jeg har det? (pause) – Du lugter af øl. ROSEN – Okay. Det her, det kan gå nemt og smertefrit, eller også det kan blive en ubehagelig oplevelse, der tager hele natten, okay? KARL – Ubehagelig? Hvorfor det? (pause) – Du tror, det var mig, gør du ikke? Du tror, det var mig, der gjorde det…(begynder at græde) Hvorfor tror du, det var mig? Jeg kunne da aldrig finde på at gøre sådan noget. Hvem har sagt det? Det kunne jeg sgu da aldrig finde på. Se, nu kom jeg også til at bande. Tror du jeg kunne finde på at skære i hende… ROSEN – Sch. Tag det nu roligt, ikke? Jeg siger ikke, at du kunne finde på den slags. Men der er nogle ting som ikke passer sammen. KARL – Du tror, det er mig. Det er derfor, du er sur på mig og ikke vil spørge, hvordan jeg har det. ROSEN – Nej. Jeg tror ikke det er dig. Men… KARL – Så bevis det. Bevis at du ikke bare sidder og lyver og siger alle mulige ting, og at du så pludselig giver mig håndjern på og siger ”Ha, ha, det var ærgerligt, hva’? Der fik jeg dig. Du troede nok, at jeg var venlig og flink, men det var kun for at narre dig; det var kun for at tage pi… for at tage dig ved næsen.” ROSEN – Okay. Okay, Karl, sch. Sæt dig ned. (pause) Hvordan har du det? KARL – Ikke så godt. Det er uhyggeligt. Det er uhyggeligt, at bo ved siden af en som er død. ROSEN – Hvem har sagt hun er død? KARL – Øh… ikke nogen… Men er hun ikke det? Eller hun er måske bare forsvundet? Måske er hun flygtet fra en eller anden bande, hun skyldte penge og som ville skære tissekonen af hende. (fniser) Ej, sådan noget må man ikke sige. (pause) Er hun død? ROSEN – Kan du huske, hvad jeg sagde sidste gang vi talte sammen? KARL – Øh… ROSEN – Jeg sagde, ”Jeg er politimand, du er vidne. Det er mig der…” KARL – Nå, ja. Det er dig, der stiller spørgsmålene. Du ringer, jeg spiller. Hvorfor må jeg egentlig ikke spørge om noget? Og hvorfor skulle jeg egentlig herned igen? Var det ikke godt nok, det jeg sagde første gang? ROSEN – Karl. KARL – Hva’? Nå, ja. Undskyld. Men hvorfor er det kun mig; hvorfor er det ikke nogen af de andre fra opgangen, som… Undskyld. ROSEN – Ikke flere spørgsmål. Okay? KARL – Okay. Ikke flere spørgsmål. Det lover jeg. ROSEN – Godt. (Karl rækker en finger i vejret) Hvad? KARL – Jeg ved godt, jeg lige lovede, men det er bare fordi, at sidste gang jeg var her, da fik jeg lov til at ryge, selvom, og så tænkte jeg…