1410 skuespil i databasen 25.04.2024

Om Tommy

Thor Bjørn Krebs
Baggrunds information
Et stykke der råt og rørende fortæller om danske FN-soldaters oplevelser, når de sendes på fredsbevarende opgaver i udlandet. Krig er noget der på mange måder ligger langt fra en dansk hverdag – men dette stykke rammer os på et tidspunkt, hvor krigen og dens følger hver dag rykker tættere på os. Konflikten beskrives på en måde så man i den grad kan forholde sig til den – og til de mennesker der får krigen helt ind under huden.
År / Udgivet:2004 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Psykologiserende spil
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 3 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:87-7865-523-4
Locations:5
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Thor Bjørn Krebs




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Roller: Tommy Mor Far Charlotte Niels Kaptajn P. Overgaard Kaptajn Jette Petersen En fransk soldat Lejrchefen Sygeplejersken Den kvindelige feltpræst En fra officersskolen Hærens presse
Uddrag
Uddrag af stykket: TOMMYS MOTIVER TOMMY (Synger:) Vi skal ned til Jugo-land. Ned og ha' en lu-uder. Hun skal ha' mit store lem. Lige til hun tu-uder -- TOMMY (Til publikum:) Man sidder i flyveren, på vej derned. Man sidder der i sin helt nye uniform, og med den nye, blå baret. Og det er jo ikke sådan et charterfly, med sæder - det er jo ikke nogen charterferie. Og det er fanme skarpe skud man har i geværet altså. Når man sidder dér, sammen med hele holdet - Man er bare 4 meter høj. Det er simpelthen - Endelig! Det kan sgu' da godt være at de der idioter hernede, de render og tror de bare ka' smadre hinanden - men nu kommer vi. Og så skal vi nok få styr på det. MOR OG FAR Tommys forældre. De henvender sig ud til publikum, men er i samme rum, lytter til hinanden og kommenterer hinandens udtalelser. MOR: Sådan nogle knægte dér, de skal jo ud og lege lidt ikk' sandt. Med pistoler og krig og soldat. Sådan har det nok altid været, lige siden de var helt små. Sådan var det også med Tommys storebror. Han måtte jo også afsted jo. FAR: Nu har jeg selv ligget et halvt år ovre ved Høvelte, i et hul på en mark. Så finder de sgu' nok ud af at det er ikke helt fuldt ud så morsomt som da man legede nede i skolegården. MOR: Men lad ham da bare finde ud af det. Det er da sikkert også kun sundt at så kommer han lige lidt ud og lige får smagt lidt på det hele og tænkt lidt over hvad han egentlig skal FAR: Lære lidt om livets realiteter! MOR: Tommy han har jo altid gerne villet være ingeniør. Og det kræver jo så nok en del arbejde med studie - og for eksempel at man kan komme ud af fjerene om morgen, ikke mindst FAR: - ja det har der jo været nogle problemer med her i løbet af handelsskolen MOR: - Ikke til at ryste ud af fjerene, var han! FAR: Der kan han nok lære lidt en anden disciplin MOR: - Ja for dét..! FAR: Men det så vi jo meget gerne, at det blev til - ingeniør. Det er nok hans store drøm. MOR: - Og har undersøgt alt - om han kunne få lejlighed inde i Ringsted, så han kunne bo tæt på skolen og alt FAR: Det er jo så også noget der kunne ende med en lederstilling - så det har da nok også været en af grundene til nu at melde sig. Der kan han da helt sikkert få nogle kvalifikationer i den retning MOR: Og så er det bare om han ringer hjem til sin gamle mor, som sidder herhjemme. For han kommer til at savne sin gamle mor! FAR: Eller hendes kage.. MOR: Ja den får han svært ved at undvære. Men jeg skal nok få sendt nogle ned til ham - sagde du ikke også, far, at man kunne sende næsten hvad som helst i de nye pakker? FAR: Den bliver jo ikke meget frisk når den når derned MOR: Har de ikke noget forsynings-fly eller noget, den kunne komme med? FAR: Det ved jeg sgu ikke, om de vil sende en kage med - de har nok nogle lidt mere alvorlige ting, der skal ned MOR: - Ja hvis der er noget der er mere alvorligt end en pakke fra sin mor, det ved jeg da ikke! FAR: (Pause) Da jeg lå ovre i Høvelte, i et hul på en mark, da var der en ting, der fik mig til at holde ud. Og det var et par gode varme sokker, som min gamle mormor havde strukket. MOR: Strikket. FAR: Hvad for noget? MOR: Det hedder "strikket". FAR: Strukket! MOR: Ej! At strikke - jeg strikker - har strikket. FAR: .. jaja. Men de var i hvert fald gode og varme. PRÆSENTATION AF KAMPAGNEN En kvinde fra et reklamebureau præsenterer hærens nye hvervekampagne for en gruppe af folk fra hærens informationstjeneste (publikum). CHARLOTTE: Ja, Charlotte Carting. Jeg er fra reklamebureauet, og jeg skal præsentere den kampagne, som vi skyder af i forbindelse med at I søger frivillige til tjeneste i Danmarks Internationale Brigade. For alle medierne har vi valgt at slå på nogle værdier, der handler om: At have styrke, handlekraft, en stærk moral, at tage ansvar - og endelig simpelthen dét at have med store maskiner at gøre. Vi viser at de vil stå stærkere i forhold til at gøre karriere - hvad enten den karriere skal være indenfor militæret eller i erhvervslivet. Det betyder meget for de folk, I vil have fat i, at de føler, at de helt konkret kommer til at gøre en forskel. Flere har et ønske om at være den styrende, at stå i centrum i en kritisk situation, at have hovedrollen i deres livs film - Og her viser vi dem, at det kan de komme til ved at melde sig til tjeneste i Danmarks Internationale Brigade. MOTIVATION Niels og Tommy fortæller til publikum om deres motiver for at melde sig. (De er i samme rum, og hører hvad hinanden siger, og kommenterer ind i hinandens replikker:)