Tilværelsen i mit liv

Dette er et skuespil om rollespil i en gymnasieklasses hverdag. Livet er din maske, rå og hårdfør, ikke til at få bugt med. Tilværelsen er dit sind, skrøbeligt og nøgent, let at tryne ned. voldtægter, utroskab, drifternes diktatur, forelskelse, aborter, bank, tjald, homoseksualitet, død og SVIGT. Stykket her blev præmieret i forlaget DRAMA og Dansk Amatør Teater Samvirkes ungdomsdramatikerkonkurrence i 2001 – og med god grund. Vi møder en gruppe unge i en typisk gymnasieklasse. Vi møder dem

Simon, våbenhandler Mia, gymnasieelev og selvmordskandidat Tilværelsen, kan være af begge køn alt efter smag og behag, materialiseringen af de nedenstående følelser: Lisa, gymnasieelev med si

Scene 1, Mias prolog: Foregår foran fortæppet, som er trukket for. Simon står ved en glasdisk, hvorpå nogle forskellige våben er udstillet. Der hænger en stor maskinpistol bag ham. Han læser avis, stående. Keder sig. Dørklokken ringer - Mia kommer ind. MIA (undskyldende) - Jeg ... vil … gerne ... have ... en ... … pistol ... SIMON (ivrigt, meget!) - Så gerne (Finder en frem) Hvad med sådan en her? MIA (tøvende) - Ja … den er vel fin nok ... SIMON (stadig over-ivrig) - Første klasses våben! God vægt, ligger godt i hånden! MIA (tager den i hånden, frygtsom) - Ja ... den er meget stor, hva’? SIMON - Ja, det er en ordentlig skiderik ! Sådan en der skyder, rammer og dræber! (snapper pistolen på væggen, sigter ud mod publikum.) Plaf! Plaf! Det er jo synd, hvis dyret skal leve videre, ik? MIA (nærmest til sig selv) - Leve videre … og dø lidt hele tiden … hver dag slæber jeg lidt dødt med mig ind i huset. SIMON (tror Mia har fortalt en vittighed, slår sig på låret af grin) - Ha, Ha! Ja for satan! (slår om, bliver sælger) Skal du have den eller hvad? MIA - Jeg ved ikke ... SIMON - Ja, du må jo bestemme dig! MIA (fortryder) - Jeg har jo ikke noget jagttegn. SIMON - Det er lige meget. Skal den pakkes ind? MIA - Jeg er heller ikke 18 ... SIMON - Det skider vi på. Jeg kender det. Vil du have den i silver eller sort? MIA - Måske skulle jeg komme igen i morgen, jeg mener, solen skinner jo … SIMON - Men det begynder sikkert snart at regne igen. Hvorfor vente? MIA - Ja, hvorfor vente? Det er jo så tit gråvejr i Danmark. SIMON - Det er lige det, jeg mener. Hvorfor vente til i morgen med hvad du kan gøre i dag? MIA - Jeg har købt en mobiltelefon … SIMON (overhører hende) - Jeg fylder patronhylstret op, så er den klar til brug. MIA - Jeg købte den for et halvt år siden, men der er aldrig nogen der ringer til mig ... Jo, én gang, men det var forkert nummer, så det gælder vel ikke. SIMON (taler med sig selv, mens han hygger sig med at pakke pistolen ind) - Vil du have bon’en med? På den anden side, hvad skulle du med den? Det er jo en god pistol! MIA - Den er ellers tændt og alt muligt ... men de ringer aldrig ... og der er aldrig nogen, der har spurgt mig om nummeret. SIMON - Du betaler kontant, ikke? MIA (vågner op) - Hvad? SIMON - Du betaler kontant for pistolen, ikke? MIA (forvirret) - Jo, jeg ... SIMON - Så siger vi det ! Det bliver et liv og en tilværelse, glæde og kærlighed, barnegråd og kirkeklokker, din families sunde forstand og dine venners ungdom. En god pistol! MIA (til publikum) - Måske hører de skuddet ... SIMON (råber efter hende) - Åh ja, det er en høj pistol. En god pistol. En ordentlig skiderik. MIA (løber ud) - Farvel ... SIMON - Hyg dig med den! Ti fire! (gnider sig i hænderne, vender tilbage til sin avis)