Den ansvarlige

Det unge par Alex og Sissel er godt i gang med at planlægge deres fremtid. Hun er kunstner og han arbejder for en NGO-organisation. De venter barn, og de drømmer om et hus på landet, hvor de kan give deres lille nye en god opvækst. Idyllen bliver brudt af den tjetjenske kvinde Irina, som opsøger Alex for at få ham til at rejse med hende for at hjælpe hendes mand ud af fængslet i Chernokozovo.

2 kv 1 md

Første akt Scene 1 Vi er i stuen, i en lejlighed hos et yngre par. Der er to udgange, en til en-treen og en til køkkenet. Sissel og Alex kommer bragende ind. Alex er op-hidset og muligvis lettere beruset. Sissel morer sig kosteligt. De begynder at tage overtøjet af ALEX - Det kan jeg godt sige dig, jeg sætter ikke mine ben i det hus igen. SISSEL (næsten flad af grin) - Det tror jeg heller ikke du kommer til. ALEX - Om det så er til deres guldbryllup, det vil jeg skide på … Ja undskyld jeg siger det, men hold da kæft hvor er din far snæversy-net. Jeg kan godt forstå, at han har de der store briller på, ellers ville han vel ikke kunne kigge ud over, sin egen rødvinstud. SISSEL (stadig flad af grin) - Han er faktisk langsynet! ALEX - Er din far langsynet? Det var kraftedeme den bedste. SISSEL - Det ved jeg nu ikke … den synes jeg nu ellers du lavede. ALEX - Du kan da ikke blive ved med, at synes det er morsomt … Herregud, det var uheld. SISSEL (parodierer Alex) - Terrorister mig her … og terrorister mig der (lader som hun vil slå i bordet) NU SKAL JEG SIGE DIG EN TING … (bryder sammen af grin) … flyvende kartofler … og sovsen … det lignede et abstrakt maleri … ALEX - Ja tak, nu har vi hørt det. SISSEL - Du kunne slet ikke huske, at du havde en tallerken foran dig eller hvad? ALEX - Selvfølgelig kunne jeg det, jeg troede bare at den stod lidt mere til venstre. SISSEL - Men det gjorde den ikke … og fars skjorte, helt ærlig! ALEX - Jeg tilbød da at tage den med hjem og vaske den! SISSEL - Ja … du er simpelthen så god af dig. ALEX - Og så var han bange for, at jeg ville sende videre til nogle flygtninge. SISSEL - Det kunne du da også godt finde på. ALEX - De har sgu også noget mere brug for den, end han har. Mon ikke han har de første 30 skjorter, magen til hinanden … Ja-men helt ærlig, hvad er det for en indstilling at have, det er jo lige før at han betragter én som terrorist, hvis man stemmer på SF … og flygtninge er en flok tøsedrenge, som ikke vil slås for deres eget. SISSEL - Det sagde han altså ikke! ALEX - Måske ikke direkte, men det mente han. Og din mor sidder bare og nikker. Mon ikke din far er en god gammeldags racist? SISSEL - Det tror jeg altså ikke … han har bare ikke den samme indsigt som du har … Du arbejder jo med tingene hver dag, det giver jo ligesom også en lidt anden vinkel på det. ALEX - Det kan da godt være, men jeg synes nu alligevel at man er forpligtet til, at sætte sig ordentligt ind i tingene, før man kommer med så firkantede holdninger. SISSEL - Han føler da sikkert også, at han har gjort. ALEX - Ja, ved at læse Ekstra Bladet og BT … men det er altså ikke nok, hvis man ønsker et nuanceret billede af virkeligheden. Men det er jo også nok det, der er problemet for ham … ja og for den sags skyld også for mange andre. (Sissel ligner et spørgsmålstegn) De ønsker slet ikke, at det skal nuanceres, for det gør jo det hele så pokkers besværligt. Så er en holdning jo lige pludselig ikke noget man bare har, men noget man skal arbejde på at få … og den skal tilmed vedligeholdes … det kan være, at man begynder at føle an-svar … og fy for den … ikke sandt? SISSEL - Nu kan vi jo ikke allesammen rejse den halve verden rundt som researcher i menneskerettigheder og være freelance journalist og hvad ved jeg … ALEX - Du ved godt hvad jeg mener? SISSEL - Måske, jeg mener bare … (giver op) Kan det ikke være lige meget, hvad min gamle far mener og tror … Herre gud, han gør jo ikke nogen skade … det skal da i hvert fald ikke ødelægge noget imellem os. (begynder at smyge sig op ad ham) Vel? ALEX - Nej selvfølgelig skal det ikke det … min egen lille Sisselmus. SISSEL - Nøj … det skulle du aldrig have sagt! (vil slås for sjov) Jeg er aldeles ikke nogen lille Sisselmus … det kan du godt æde i dig igen. ALEX - Nå, så er du måske min egen lille bærbare … med en lille mus og et godt tastatur… SISSEL - Nej hvor er du pervers, at høre på… du skulle skamme dig. Det er altså ikke sådan du tænder mig, hvis det er det du tror. I øvrigt er jeg slet ikke din! ALEX - Hvad mener du med det? SISSEL - Ja … er vi gift måske? ALEX - Gift … nå nej, men det bliver vi da… SISSEL - Ja, hvis du ellers kan få taget dig sammen, til at komme ned på knæ. Men det kniber jo lige som lidt. Og så kan du kalde mig gammeldags og alt muligt andet, men du slipper ikke… ALEX (pause) - Godt, du har ret. Vi må ikke være bange for at hand-le (falder på knæ foran Sissel, prøver at være meget alvorlig) Sissel … vil … du… SISSEL (afbryder) - Vent! (løber over og finder videokameraet frem, hun gør klar til at filme Alex, mens han frier) ALEX - Sig mig, hvad i alverden laver du? SISSEL - Filmer… ALEX - Ja det kan jeg sgu da godt se … men jeg kan da ikke … jeg mener, når du…