Bogen om Ragnarok
Lisbeth L. Nielsen
Baggrunds information
En musical om to unges møde med de nordiske guder. De hvirvles ind i en anden verden og fanges i gudernes intriger om magt.
Rolleliste
ROLLELSTE
Min: 12 skuespillere & 2 korsangere. Max: 20-26 skuespillere & så mange som muligt i koret.
Et kor
Bønder/jætter
En stemme
Christian – gennemgående rolle
Signe – gennemgående rolle
Uddrag
Scene 1
(Billeder: Reoler med gamle bøger - et bibliotek)
Bogen hænger i luften. Christian og Signe kommer ind fra hver deres side og rækker samtidig ud efter bogen. Scenebilledet fryser. Eksplosion, lysglimt, røg og brag efterfulgt af stilhed.
STEMMEN - Engang lå der midt i verden et kæmpe hul. Nord for hullet var Niflheim, hvor storme og is sloges i det evige mørke. Syd for lyste Muspelheim gloende i evige brande. Isbræerne skød frem mod det tomme gab, og mødte flammerne og gnisterne fra syd. Varmen fra lagde sig oven på isen, som begyndte at smelte dråbe for dråbe for dråbe og tog forskellige skikkelser.
Ulvehyl. Loke ind. Med Bogen i hånden løber Christian og Signe ud. De opdager ikke, at Loke følger efter dem.
SKABELSEN (Synges af koret)
(Billeder: Bjerge, floder, hav, stjernehimmel)
I tidernes morgen
før jorden himlen og havet var til
slog guden Odin med sine brødre
den fæle jætte Ymer ihjel.
Kampen var hård og den varede længe.
Til sidst gav jætten op med et suk.
Hans kød blev til muld
hans knogler til fjeld
hans tænder til stene
hans blod til hav og elv.
I tidernes morgen
da verden var kulde og evige bål
tog guderne jætten og skabte verden
så jorden, himlen og havet blev til.
Stjerner blev født da de løftede sammen
hans hovedskal til et smukt himmeltag.
Hans kød blev til muld
hans knogler til fjeld
hans tænder til stene
hans blod til hav og elv.
Duu
Duu
Duu
Duu
Duu
Hans kød blev til muld
hans knogler til fjeld
hans tænder til stene
hans blod til hav og elv.
Scene 2
(Billeder: Skovbryn).
Midgård. Christian, Bogen og Signe ind. Musikken starter. De gemmer sig. Tre jætter kommer til syne.
MUNDGODT (Synges af Ektor, Hogge, Auglimo & koret)
Vore tarme de skriger og maverne rumler.
Sulten bider fra sig - vi ka´ spise hvad som helst:
En pølse, et bær, en hæk med sprød svær,
en alt for gammel ost med askesmag og sæbeurt.
Et mjødhorn lavet af grøn karamel
med blyeddike, sukkerstads og hornfisk uden skæl.
Kattens tramp, fugles spyt, blomsters duft
vi ka´ spise hva´ som helst - bar´det ikk´ er luft.
Når dagen trækker stjernetæppet over himlens blå
er det tid for os på jagt i Midgård nu at gå.
I Midgård er det let at jage sulten væk.
Når byttet først er spottet så går resten ganske let.
Vi gemmer os helt stille stille står vi så på spring
stille stille står vi nu og ligner skovens sten
der som fjelde skyder op af jordens sorte muld
og venter så tålmodigt for om lidt blir´ maven fuld.
AUGLIMO:
Jeg ka´ løbe hurtigere end ilden den ka´ brænde,
til den står i lys lue ka´den rende rende rende.
HOGGE:
Jeg ka´ sagtens drikke oceaner af vand!
EKTOR:
I går tømte du en pispotte spand!
HOGGE:
Hold op din klump, du narrede mig, men jeg ska´ nok …
De kommer op at slås. Christian og Signe bliver opdaget og fanget. Jætterne flår deres tøj i stykker og binder dem med det.
EKTOR - Kød.
HOGGE - Ja, kød.
AUGLIMO - Menneskekød.
EKTOR - Lækkert, godbidder.
HOGGE - Kød, kød, kød.
AUGLIMO - Det var næsten for nemt. Hva´ siger du, Ektor, skal vi lade dem få et forspring?
HOGGE - Neeeej, jeg er sulten!
EKTOR - Så hent noget brænde.
Hogge løber efter brænde. Ektor prikker til byttet med sin kniv.
EKTOR - Hvad laver I herude om natten?
CHRISTIAN - Vi for vild.
EKTOR - For vild. Det var vel nok ærgerligt - for jer. Men vi er da mægtig glade for at møde jer - ikke Auglimo?
AUGLIMO - Jo Ektor. Hvad er det?
Bogen