1410 skuespil i databasen 27.04.2024

Englesyn

Dejan Dukovski
Baggrunds information
ENGLESYN (”Who the Fuck Started This?”) fra 1996 vandt bla. den store pris ved Beograds Teater-festivel i ’97 (BITEF), åbnede Bonn-Biennalen ’98 og stykket havde Danmarkspremiere i januar 2001 på Jomfru Ane Teatret instrueret af Inger Eilersen, oversat af Simon K. Boberg og med musik af BAAL (sangteksterne skrevet af Simon K. Bo-berg er med i denne danske udgivelse efter Dukovskis udtrykte ønske). Forestillingen blev genopsat i august samme år på Ka-leidoskop, hvor den spillede for udsolgte huse og blev nomine-ret til en Reumert Pris.
År / Udgivet:2004 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Voksne / Samfund / Debatstykker
Medvirkende:10-20 ( 5 kvinder, 5 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF + Nordiska
ISBN:87-7865-490-4
Locations:5
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Simon K. Boberg oversætter




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
20 roller
Uddrag
Oversigt: MENING: OPKRÆVEREN, BEZANIYA (DEN BORTLØBNE) GLÆDE: KLOVNEN, BALLERINAEN TRO: DOKTOR PHALLUS, DEN UNGE MAND HÅB: KONSTANTINE, IKONJA KÆRLIGHED: LULU, DEN MASKEREDE MAND, DEN TREDIE MAND ÆRE: DEN SORTE ARABER, ANGYA, HENDES SVIGERFAR SYND: SHEYTAN, EN NONNE, ENGLE FØRSTE KREDS MENING EN LILLE BAKKE, EN DØR BEZANIJA (DEN BORTLØBNE), OPKRÆVEREN (SOM MANGLER DET VENSTRE ØJE) OPKRÆVEREN - Her sker ingenting. BEZANIYA - Der kommer til at ske noget. PAUSE. OPKRÆVEREN - Jeg går nu. BEZANIYA - Nej, lad være. OPKRÆVEREN - De venter på mig. BEZANIYA - Men jeg ventede også. OPKRÆVEREN - Jeg er lige her. Jeg blev forsinket. Jeg krævede penge ind og kom hertil. Nu er jeg nødt til at fortsætte. Jeg skal være der til tiden. BEZANIYA - Lad være. OPKRÆVEREN - Jeg kommer tilbage. BEZANIYA - Hvornår? Hvortil? OPKRÆVEREN - Snart. Et sted her i nærheden. (PAUSE) Eller lidt senere. Et andet sted. BEZANIYA - Hvor skal du hen? OPKRÆVEREN - Jeg udspørger ikke dig. BEZANIYA - Så gør det. Jeg kan ikke vente længere. OPKRÆVEREN - Så lad være. BEZANIYA - Lad være. (PAUSE) Det gør ondt, når du ikke er her. OPKRÆVEREN - Hold op med at sige den slags ting. Sig dem ikke til mig. Ikke til mig. Hører du? Lad være. (PAUSE) Lad nu være. (PAUSE) Du lader være, er du med? BEZANIYA - Slap dog af. OPKRÆVEREN - Er det dér dine egne tænder? BEZANIYA - Ja. OPKRÆVEREN - Pas godt på dem. (PAUSE) Opfør dig ordentligt. Til slut er der næsten ingenting tilbage. BEZANIYA - Jo, dig. OPKRÆVEREN - Der er kaniner tilbage, fanget i lyset fra lygterne. Se. Slutningen findes ikke. Der var ikke engang en begyndelse. Der skete ingenting. Tiden gik, den går. En stilstand i hastig bevægelse. Fremad. Eller tilbage. Eller hvornår? Igår. Senere. Sidste år. Nu. Imorgen. Engang. Om mange år. For århundreder siden. En ung-dom. Alderdom. Fordømmelsens efterår. En helt almindelig dag. Et almindeligt liv. Bare endnu et øjeblik. Et eller andet stinke langt ude sted, på vej mod verdens røvhul. (PAUSE) Et gammelt træ. En bænk i en park. En banegård. En spraglet paraply. Varm chokolade. En bred gade. En stribet skjorte. En morgensmøg. Nydelse. Lidt lider-lighed. Et mindre forræderi. Lugten i et køkken. Ubetalte regninger. Dyre parfumer. Ventetid. Smukke steder. Lidt glæde. En varm latter. Et cirkus. En abe… Nej, en gris forklædt som døden. En eksplosion. Afrevne dele af andre dele. Døde lemmer. Lande. Europæiske konti-nenter. Fuld af pis. En del af mig. En del af dig. Jeg er totalt ude at skide. Se. Jeg eksploderer en af de nærmeste dage. Jeg lægger mig ud over alting som støv. (PAUSE) Hvem fiser? Der er nogen der fiser hele tiden. BEZANIYA - Har du lyst til jordbær? OPKRÆVEREN - Der er noget der stinker. BEZANIYA - Der er ikke noget der stinker. OPKRÆVEREN - Hvad fanden mener du? Hvor kommer de jordbær fra? BEZANIYA - Herfra. OPKRÆVEREN - Vi har ikke tid. BEZANIYA - Vi har ikke andet end tid. Min tid går i stå, når du ikke er her. Jeg vil give et helt liv for et øjeblik. Det er ikke for sent. Gå ikke. Nå aldrig frem. Bliv hos mig. Giv mig din hånd. Mærk hvor mit hjerte slår. Se på mig. Sig noget sjovt. Lad os grine. Som idioter. Hvis det har været ad helvede til bliver det nok bedre. Vi kan lære af hin-anden. Lad os dele en hemmelighed. Fortæl mig en hemmelighed. OPKRÆVEREN - Jeg kender en hemmelighed. (PAUSE) Vi er født af kvinder der blev flået i småstykker over en grav. (PAUSE) De flåede mange kvinder i småstykker over deres grave. BEZANIYA - Tag mig væk herfra. Hvorsomhelst. Sibirien, Manchu-riet, Makedonska Kamenitsa… (PAUSE) Hvis jeg holder op med at drømme om dig, holder alting op. OPKRÆVEREN - Hvad holder op? BEZANIYA - Alt holder op. OPKRÆVEREN - Du fatter det ikke, hva’? (PAUSE) Spraglede skjor-ter, chokolade, træer, alt muligt lort… BEZANIYA - Se. OPKRÆVEREN - Hvad? BEZANIYA - Et stjerneskud. Så må du ønske. OPKRÆVEREN - Det rabler for dig. Der findes hverken stjerner eller ønsker. Det er ren paranoia. Hør nu. En skæbnesvanger dag vendte mit venstre øje sig imod mig. Jeg skar det ud. Nu ser jeg kun dårligt med mit højre. Og se. Du har to øjne. Du ser dårligt. Flimrende. Du kan ikke se en skid. Du ser andre ting. Ting der overhovedet ikke findes. Hvis du virkelig vil se så stik det ene ud. Eller snit i dem beg-ge to. Eller stik dem helt ud. Bare gør noget. (PAUSE) Kom nu. Gør noget. (PAUSE) Hvad som helst…