Episode
Dejan Dukovski
Baggrunds information
Hans gennembrudsstykke, POWDERKEG, på dansk, EPISODE, beskriver de psykiske og fysiske vilkår, som fører mennesket ind i den spiral af vold, som munder ud i krigens rædsler. Herefter skrev han stykket WHO THE FUCK STARTED THIS?, på dansk ENGLESYN se dette), som er en beskrivelse af mennesket i krig sublimeret til en dante-agtig vision af en rejse ind i menneskesindets rædsler. Med PÅ DEN 2. SIDE (se dette) afslutter han trilogien, og beskriver fire mennesker i en fysisk og psykisk virkelighed præget af en netop afsluttet krig.
Rolleliste
2-5 medv
Uddrag
1. ET GODT HELBRED OG EN LYKKELIG FREMTID
Et værtshus. Næsten tomt. Ved et bord sidder Andjel. Midaldrende. Drik-ker øl. Dimitrije kommer ind. Gammel og halt. Går med krykker. Sætter sig besværet ved et andet bord. Andjel betragter ham. Drikker sin øl ud. Går hen til ham.
ANDJEL - Hvordan går det med dig, Dimitrije?
DIMITRIJE - Godt. Gud ske lov.
ANDJEL - Skal du have noget?
DIMITRIJE - En øl.
ANDJEL - Kan du huske mig?
DIMITRIJE - Nej.
De ser på hinanden. Andjel rejser sig. Henter to øl. Sætter sig.
ANDJEL - Og her sidder du så?
DIMITRIJE - Tja, jeg kommer og går.
Pause
ANDJEL - Er der sket dig noget?
DIMITRIJE - Skidt med det. Lad os ikke tale om det.
ANDJEL - En ulykke?
DIMITRIJE - Tal ikke om det.
Skål for et godt helbred og en lykkelig fremtid.
DIMITRIJE - Skål!
De drikker
ANDJEL - Et trafikuheld?
DIMITRIJE - Desværre ikke.
ANDJEL - Hvad fanden er der sket? (Pause) Er du faldet?
DIMITRIJE - Nej.
ANDJEL - Har du fået bank?
Pause
DIMITRIJE - Ja.
ANDJEL - Hvem var det?
DIMITRIJE - Ja, hvem var det?
ANDJEL - Kan du ikke huske det?
DIMITRIJE - Jeg så ham ikke.
ANDJEL - Trak han en sæk over hovedet på dig? (Pause) Var det gammel gæld? Havde du gjort noget galt? (Pause) Han har i hvert fald gjort et grundigt stykke arbejde.
DIMITRIJE - Hvad var det du hed?
ANDJEL - Andjel.
DIMITRIJE - Andjel?
ANDJEL - Og du kan ikke huske mig?
DIMITRIJE - Man begynder jo at blive gammel.
Pause
ANDJEL - Han har virkelig smadret dig, hva’? Banket dig sønder og sammen.
DIMITRIJE (tømmer sit glas) - Med et jernrør.
ANDJEL - Et jernrør?
DIMITRIJE - Med en hammer. (Pause) Med en hammer og et jernrør. En hammer på syv-otte kilo. Mindst. Knogle efter knogle. En ad gangen. Syvogtyve brækkede knogler. Tre flækkede. Brækkede rib-ben. Kraniebrud. Ryggen brækket fem steder. (Pause) Jeg har pro-blemer med hovedet. Det gør ondt hele tiden. Satans hoved. Venstre ben er to tommer kortere. Jeg mangler tre tæer. De prøvede at lappe mig sammen, men jeg gik i stykker igen. Højre hånd er lam. Hemi... hemi... fandens også! Lam i hele højre side. Svær motorisk afasi. Mu-skelspændinger i... hypertoni. Kæbestivhed. Ben og arme af led. De var nødt til at fjerne den ene nyre og den anden er ikke til en skid. Jeg må ikke drikke, men jeg drikker alligevel. Sæt dig ned. Hvorfor står du op. Sæt dig ned. (Andjel sætter sig ned) Jeg kan ikke holde mig om natten. Lige så snart jeg falder i søvn pisser jeg i bukserne. Jeg har svært ved at trække vejret. Det er noget lort altsammen. Det havde været bedre, hvis jeg var blevet kørt over af en lastbil. Før-tidspension. Ingen gratialer eller tillæg. Kun lidt for ”skader pådra-get i tjenesten”. (Pause) Men jeg klarer mig fint. Jeg klager ikke. Jeg har haft min tid. Sådan er det bare. Bare spørg efter Dimitrije Gen-darmen. Hvor mange kællinger tror du jeg har kneppet? Utallige. Og jeg kan sgu endnu, du, fanden tag mig. Kællingen derhjemme brok-ker sig bare: Du er en skide krøbling, men liderlig som ind i helvede.
Pause
ANDJEL - Sådan er livet.
DIMITRIJE - Skål for et godt helbred og en lykkelig fremtid.
ANDJEL - Skål! (De drikker. Andjel ser på Dimitrie) Ved du hvem, der bankede dig?
Pause
DIMITRIJE - Nej, hvem var det?
ANDJEL - Det var mig. (Pause) Med jernrør og hammer. Den vejede ni kilo. Hammeren. Jeg troede jeg havde brækket toogtredive knog-ler. Det var det, der var meningen. Dit dumme svin, du forsvarede dig ikke engang. Du kunne vel ikke. Det var som at slå på en klump kød. Og du skreg - som en stukket gris. (Pause) Kan du ikke huske mig. Jeg havde en splinterny rød Ford Escort. Alle de andre kørte rundt i gamle skrotbunker. Og så var det lige mig, du så dig ond på. Jeg var sammen med en pige. Prøvede måske at være lidt sej. Men du flåede mig ud af bilen og gennembankede mig. Du smadrede mig. På grund af ingenting, for sjov skyld. Bankede mig med kniplen mellem mine ben. Lige i nosserne, Dimitrie. I nosserne. Det gør sta-digvæk ondt. Hvad havde jeg gjort dig, din djævel? Jeg anmeldte dig. Men forgæves. Du var en af dem, jeg var ingenting. I to dage kunne jeg ikke stå ud af sengen. Den tredje dag stod jeg op - og så gik jeg ind og lagde mig igen. Mine nosser var hævede som balloner, som vandmeloner. To operationer. Begge slog fejl. I lang tid turde jeg ikke engang kigge på en kvinde. Det gør ondt når jeg får ståpik. Jeg har ingen børn. Det er sjældent jeg knepper og når det sker, så er det ad helvede til. (Pause) Vil du ikke have en øl?
DIMITRIJE (Pause) - Nu er det vist min tur.