1410 skuespil i databasen 26.04.2024

Så nær som nu

Kaj Nissen
Baggrunds information
"Så nær som nu" er et dansestykke, det foregår på sæsonens sidste aften. Det er afdansningens time, det er nær afslutningen, og den man ikke har vundet sig denne aften, hende eller ham må man nok give afkald på nogen sinde at vinde. Men ordene har, nu som før, deres egen magi.
År / Udgivet:2004 /
Varighed:45 minutter
Område / Genre:Voksne / Ældreteater
Medvirkende:10-20 ( 7 kvinder, 5 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:87-7865-458-0
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Kaj Nissen




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
7 kvinder, 5 mand, 1 location, ca. 45 min.
Uddrag
(1. Mand kommer ind. Han danser, alene. Han øver små kombinationer og fikse trin. En tanke slår ned i ham. Han danser stadig) 1. MAND: Jeg var engang - og aldrig har jeg følt det så nær som nu - tæt på at slå min dansepartner ihjel. Hun havde dårligt hjerte, jeg dansede og dansede. Jeg tænkte mig ikke om, jeg bare dansede og dansede. Hun døde ikke lige der, men det var nær gået galt, det var i hvert fald ikke min skyld at det ikke skete. (han danser og øver sig) 1. MAND: Kan jeg derfor lade være med at danse nu? Den sidste aften i en lang vinters sæson - afdansningsballet! Den man ikke har vundet sig senest denne aften, hende eller ham må man nok vinke farvel til. Jeg aldrig bliver gift, bumbum, hvis det i dag ej sker. (han finder ud af, at han kun kan koncentrere sig om én ting ad gangen, og det blir så dansen. Han prøver de samme trin igen og igen indtil de sidder godt. Så glider han over i en lille sang) 1. MAND: (synger) Det er nu, det er nu, det er nu du ka' høre jeg synger og du hør' det fordi du er her. (han lægger hånden ømt over hjertet og står et øjeblik stille) 1. MAND: Carpe diem, sagde de gamle romere og sørøvere. Det kan let blive for sent til at fange øjeblikket - men jeg overfører energi fra et langt liv til dette øjeblik. Det må løftes, må udnyttes. (han udbryder fast og meget beslutsomt i udtrykket) 1. MAND: Det er nu - her og nu - så nær som nu! (han øver og prøver at møde en der kunne være hende han søger) *** (2. Mand fører 1. Kvinde ind. De danser. Hun stopper op og vil fortælle ham noget. Han lytter - men ville hellere bare danse) 1. KVINDE: Først havde jeg travlt med at komme i vej. Næ, først havde jeg travlt med at være barn. Så havde jeg travlt med at sætte mine børn i vej, og så havde jeg travlt med at holde alt det gående. 2. MAND: (høfligt) Det var vist hvad man kalder et langt liv i kort uddrag? 1. KVINDE: Hvornår skal jeg ellers fortælle! Om ikke i aften! (2. mand tilkendegiver at selvfølgelig skal hun fortælle) 1. KVINDE: Og hele tiden havde jeg denne følelse af at der manglede noget. Det var noget helt bestemt jeg manglede - det var et ord. 2. MAND: (danser) Et ord? Hvad for et ord? 1. KVINDE: Det rigtige ord! 2. MAND: Ligesom i en kryds og tværs? 1. KVINDE: (lille smil) Det ord der giver mening til hele tilværelsen - et ord som jeg kunne - - men jeg havde jo ikke tid dengang - jeg hav-de ikke - ***