To dramatiske eventyr

Bogen indeholder 2 eventyrdramatiseringer: Men sådan gør man da ikke! er en omskrivning af historien om Rødhætte og Ulven. Hvad ville der ske, hvis Rødhætte faktisk gjorde som hendes mor havde sagt? Hvad hvis hun blev på dydens smalle sti og ikke lod sig friste af de smukke blomster og den farlige skov? Det giver jo en hel del kuk i historien, da alle ved og regner med, at man på et tidspunkt vil bryde ind med de formaninger, man får af de voksne, for sådan gør man jo! Klog, klogere, klogest er en dramatisering af det gamle folkeeventyr ”Den kloge dronning”. En smuk, klog og forfængelig prins stiller meget store krav til sin kommende viv. Så store krav, at først da han opgiver at finde hende, finder han hende, for derefter at forstå, at han må opgive sin forfængelighed og magt for at beholde hende. Kan spilles af tre mænd og en kvinde for et publikum på 6 – 12 år, men der er 10 roller i stykket.

Kan spilles af to kvinder for et publikum på 6 – 12 år, men der er 4 roller i stykket.

Men sådan gør man da ikke! To medvirkende: Pigen (Rødhætte) Moren / bedstemoren / ulven. Simpel scenografi:. Tre sætstykker som kan drejes til Inde og Ude. Et af sætstykkerne skal kunne bruges som seng. 1. scene Vi er hjemme hos pigen og Moren. Scenen startes helt “privat”, dvs. at de to medvirkende er dem, de er ... og hjælper Publikum på plads ... indtil Moren siger, at de kan starte og går i “spil”. Mor - Er vi klar? Rødhætte - Det tror jeg ... Øh ... ja. Mor - Godt! Så starter vi... De tager rollen på sig. Rødhætte - Der var engang, tæt ved en skov, en lille landsby, den var ikke lillebitte, men lille. Ved siden af denne landsby var der et lille husmandsted, et lillebitte bondehus. Og i dette bondehus boede der en smuk ung pige, som meget gerne ville finde sig en ... Mor - Det er ik’ såd’n. Rødhætte - Hva? Mor - Det er ik’ sådan man gør ... Oh ... I dette bondehus boede der en smuk mor og hendes lille datter, og en dag sagde moren til hende ... Har du forstået? Rødhætte - Hva? Mor - Hvordan man gør ... Hvordan man starter! Kom nu, start forfra. Rødhætte - Ja, ja … Fint. Der var engang, tæt ved en skov... Mor - Men sådan gør man altså ikke! Rødhætte - Hva? Mor - Man kan altså ikke fortælle en historie, som er så flot, på den måde … jeg mener med alt det rod ... se engang ... oooh! Rødhætte - Øhhh Mor - Sengen skal redes, skoene skal pudses, gulvet skal vaskes, ja, alt skal ordnes, og det skal du ordne med det samme. Oooooh! Imens vil jeg gå ind og bage brødene til historien. (ud.) Rødhætte gør som Moren har sagt. Dvs. begynder at rede sengen, men det bliver til en leg, hvor den lille skammel bliver til et slot i sengen, mens Morens ene sko bliver til en prinsesse i slottet. En herresko bliver til en prins som frelser den skønne prinsesse. De danser og skal lige til at kysse. Mor (ind) - Men hvor er mine sko? Rødhætte - Her er de! Mor, hvornår tror du at jeg... Mor - Men du har jo ikke gjort som jeg har sagt! Kan du så gøre det med det samme! Ooooo! Åh disse piger! (Ser på Rødhætte som rydder op i sengen, mens hun tager sine sko på) Godt … godt, og lidt der ... Ja... (Ser på gulvet) Hvor ulækkert. Har du set, hvor ulækkert! (Hun mærker efter med fingeren) Det må du gøre om, det er virkelig for ulækkert … skynd dig lidt, vi har jo ikke hele dagen vel! Mine brød er snart færdige. (ud) Rødhætte finder kosten frem, men først tænder hun for musikken. Fejningen bliver til en romantisk vals. Mor (ind) - Men hvad laver du? (Giver Rødhætte en knaldende lussing) Se her, jeg har pakket en lille kurv med de brød, jeg har bagt og en flaske sød vin, du skal tage over til din bedstemor, som er meget syg! Og det skal du gøre med det samme! Rødhætte - Ja, mor. Mor - Hør godt efter, når du skal over til din bedste, så skal du igennem skoven ... Kom her! Rødhætte - Ja, mor. Mor - Lad mig nu blive færdig, Oooh! For at gå igennem skoven, så går du på stien, ik! Rødhætte - Jo, jo, mor. Mor - Vent! I skoven er der de smukkeste blomster, blomster i alle farver, de er virkelig utrolig smukke, men du går aldrig væk fra stien, er det forstået? Rødhætte - Ja. Mor - Lad nu vær hele tiden at afbryde mig ... Fordi hvis du går væk fra stien for at plukke blomsterne, så er Ulven der ... Ja, lige netop, ULVEN. Hører du efter? Og den er meget, meget farlig, med store øjne, store tænder og lange klør, så du bliver på stien, Okay? Rødhætte - Ja, ja, mor. Men der var noget jeg ville spørge dig om... Mor - Men kom dog afsted rødhætte. Du skal over til din bedste ... nu! “De piger som ikke lytter til deres mødre, finder aldrig en mand”, vidste du det? Hvis ikke, så ved du det nu! Og kom så afsted! Rødhætte - Ja, mor. (ud) Mor - OOOOh de piger. (ud)