En ikke ubetydelig historie

En flok børnebørn mødes, da deres bedstemor er død i sit ensomme hus i det sydfynske øhav. Som ung mor havde hun pludselig forladt sine børn, der nu som voksne ikke vil vedkende sig arv og gæld. Det vil skolelærerinden Maja derimod, og hun samler sine søskende, fætre og kusiner i huset, hvor ingen af dem nogensinde har været. Men ingen kan løbe fra fortiden, selv om man ikke direkte har ansvar for den. ”Vivian Nielsens nye skuespil er i sandhed alt andet end en ubetydelig historie.” Lene Kryger i Fyens Stiftstidende

Rolleliste: Maja - Skolelærerinde, to børn, gift med Finn Ursula - Majas lillesøster, psykologistuderende Lena - Kusine til Maja og Ursula, fotograf Sif - Lenas lillesøster, gift med H

I Akt Prolog Nat Stemme - Da jeg var barn legede vi under birkestammerne. Vi legede skjul og ettagfat og sangleg. Da jeg var barn var sommeren lys og lang og om vinteren frøs det ned til 40 grader. Jeg gik 6 km til skole, hver vej. Da jeg var barn frøs vandet i vaskefadet, så min mor måtte slå hul med et bræt. Vi sov i kommodeskuffer og min far rejste rundt og besøgte gårdene klædt i bjørneskind. Han rejste altid med revolver. Da jeg var barn lærte min far min storebror at skyde med skarpt i spisestuen. Da jeg var barn spiste jeg yoghurt. Da jeg var barn boede jeg i et andet land. 1. scene Maja og Finn. Maja åbner en papkasse og pakker en brun urne ud. Maja - Hvor tror du hun vil stå? Her? Nej? Her? Finn - Det er da lige meget – Maja - Vi sku’ ha’ valgt den blå. Det ka’ jeg se nu. Det havde passet til hende. Det estiske flag - blå, hvid og sort – Vidste du det? Det er forbløffende, så lidt man ved. Sh – Finn - De skal nok melde sig. Maja - Jamen, jeg synes jeg hørte noget - Finn - Hvor satte du maden? Maja - Tænk, at hun har boet her helt alene – lugt – prøv engang; man ka’ ligesom lugte at hun ikke var dansk – Lige derude, der er Danmark, men her – her er vi i et andet land - Finn - Maden? Maja - På gulvet. I køkkenet. Finn ud. Maja - Lad være med at åbne køleskabet, det er ikke gjort rent! Helt alene. Et helt liv. Mormor. Jeg har ikke engang set et billede af dig. Hvem var du? Hvorfor gik du fra din mand? – og dine børn. Dine tre små børn. Jeg har børn. To. Du nåede at blive oldemor. Mor har aldrig tilgivet dig, at du gik. Hun forgudede jo morfar. Fik du at vide at han døde i efteråret? Sikkert ikke. Et helt liv. Finn! Finn - Ja. Maja - Vi skal være gode ved hinanden. Finn ind med et glas vodka. Finn - Det er vi da også. Glassene er ligeså møgbeskidte. Maja - Finn – Finn - Maja – Maja - Vi skal være gode ved hinanden. Finn - Det er vi da også – Kysser hende. Maja - Hm – du smager godt – Finn - Tungen – kom med tungen. Maja - Shh! Finn - Det er bølgerne. Maja - Nej, det er dem. Det passer med toget fra Hamborg. Sif og Henning sku’ samle Lena op i Odense.