1410 skuespil i databasen 28.03.2024

Når duer bløder

Nicole Maria Langkilde
Baggrunds information
Et stykke om tre mennesker som så gerne vil men ikke kan. Som lever på den anden side, udenfor og ved siden af sig selv. Forstørret og forvrænget men med følelserne intakte. HC forelsker sig i dansedronningen Katie. Det går godt lige indtil fotografen Beate smadrer hans bil… Når Duer Bløder er et ægte mareridt som af en eller anden grund får lov at slutte.
År / Udgivet:2001 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Voksne / Familie- & Kønsroller
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:87-7865-271-5
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Nicole Maria Langkilde
Esben Snaresgade 22
1725 Køvenhavn V
33919189

nicole.langkilde@kildekjaer.dk
Rolleliste
Medvirkende: Beate Katie HC Thorkild
Uddrag
Stykkets begyndelse: En svag knitren af ild, der brænder. En bil, der går ud. Oppe på ”græstaget” anes Katie og HC svagt. I mørket tænder Beate små lys, som fører hende lige op i ansigtet på HC. BEATE - Så langt, så godt. Beate forsvinder videre ud og lysene går ud på én gang. BEGRAVELSEN KATIE - Undskyld men hvad giver egentlig dig ret til at græde? Det var da for pokker min mand. HC - Nu starter smerten. Hurtig acceleration, første, andet, tredje, fjerde og så femte gear. Uden mål eller mening drøner den derudad. Farer fortumlet omkring og leder efter et sted at falde til ro. KATIE - Gider du godt at holde op. Hold lige op. Det smitter faktisk. De står lidt i snøftende sorg. HC - Så står vi her. KATIE - Hvis du vil høre min mening, synes jeg der er alt for mange ting at tage stilling til. Den eller den kiste, de eller de blomster, den eller den kirke, den eller den salme. Jeg leder efter stands-et-øjeblik-knappen, men jeg kan ikke finde den og der kommer kun flere spørgsmål som vil have svar. Alt hvad jeg får er en kiste pyntet med blomster og én eneste gæst til min elskedes begravelse. Hvad hedder du? HC - Hans-Christian Mogensen. Du kan bare kalde mig HC. Goddag. KATIE - Goddag. Kendte du Thorkild? HC - Ja, det gjorde jeg. Han var et stort menneske. KATIE - Og jeg elskede hvert et kilo af ham. HC - Jeg er HC. KATIE - Det forstår jeg mig ikke på. HC - Vi gik i skole sammen. Og siden lavede jeg … KATIE - Årh … HC. Selvfølgelig. Tak for checken. Den passede lige til udbetalingen på huset. HC - Det var så lidt. KATIE - Så mødtes vi endelig. Katie. Goddag. HC - Goddag. KATIE - Nu må du ikke tro, at jeg altid glemmer hvem folk er. Jeg ved også godt hvem du er. Thorkild fortalte skam meget om dig. Han værdsatte meget din måde at sælge hans smil på. Han værdsatte meget HC. HC - Jeg så dødsannoncen og tænkte … KATIE - Nej nu bliver jeg helt rørt. HC - Han betød meget for mig, selvom vi ikke sås så tit. KATIE - Han betød altså også ret meget for mig. (Går i småsnakkende selvsving) Vi havde det godt. Det havde vi. Vi vandt mesterskabet, det ved du jo og så, ja så gik det som det skal. Vi købte huset og JO vi havde det godt, derude hvor fuglene pipper og knepper og nyheder kun når ud som stumper af ligegyldighed og flagrer omkring i trætoppene, uden at det har nogen dybere mening. HC - Da jeg var dreng boede jeg med min mor, far, tre brødre og fem søstre i en lille skov. Der, hvor træerne ikke er bøgetræer, men grantræer, der står som tændstikker side om side og svajer i vindens altid voldsomme susen. Der boede jeg. Om sommeren var luften mild af blomsterstøv og sommerfugle og min far plukkede æbler som vi stjal fra ham. En dag knækkede en af de tørre graner og ramte ham i hovedet. Han døde på stedet. Jeg pakkede min vadsæk og drog til byen for at tjene penge til mine søskende og min mor, som aldrig helt kom sig over tabet af min far.