Femme Finale

En natklubsangerinde er blevet mørkeræd, og de høje hæle svigter under hende, når hun kigger ud i mørket - ud mod publikum. Kvinden der samler hende op ved, at nogen er blevet dræbt, og hun ved, at sangerinden elsker med sin vaskemaskine på centrifugeringsprogrammet, når den ryster aller-mest. Men ingen ved, hvor mændene blev af og mysteriet fra kvindens hemmeligste folder begyn-der. Det kvindelige publikum vil kunne genkende sig selv og græmme sig. Mændene vil høre ord, de aldrig havde troet kunne komme over kvindelæber.

Kvinderne ELLEN, den anonyme fotograf DORRIS, sangerinde uden alder SARA FRIGG, detektiv efter klimakteriet STEN, rengøringsforsker og støvsugerske URSULA, vildfaren indkøberske

Et supermarked En natklub og andre steder der ligner 1 Opkaldet En telefon ringer. Vi ser Sara Frigg tage den. SARA - Det er Sara Frigg. ... Hvor? ... Du er nødt til at give mig dit navn. DU ER NØDT TIL ... (dut dut dut) 2 Nedkørslen Lyden af biluheld. Jern mod jern og glas der splintres. Lys. Vi er i et super-marked. Ursulas indkøbsvogn er væltet. Ellen ligger midt i Ursulas varer. Ellen er bevidstløs. Ursula er så ked af det. URSULA - Jeg plejer ellers altid at se mig så grundigt for. Så der ingenting sker. Især rundt om hjørnerne! Man ved aldrig, hvad der er lige bag ved. De bytter rundt på varerne, så man går i cirkler her-inde. ELLEN (groggy - vågner langsomt) - Hvor længe har jeg ligget sådan her? URSULA - ... Kun et øjeblik. ELLEN - Lad være. URSULA - Gør det ondt? Jeg havde slet ikke set dig. Ikke før bagef-ter. De laver også vognene større og større, jeg kunne ikke nå at standse, men der er ikke sket dig noget, ikke noget alvorligt? Vel? ELLEN (stadig groggy, forstår ikke hvad der sker) - Lad være med at røre ved mig. Hvad er det sket? URSULA - Som om du sprang ud foran. Jeg væltede vognen ud til siden for at undgå dig. Men så ramte jeg dig bare endnu hårdere, gjorde jeg ikke? ELLEN - Hvad er der sket? URSULA - ... Nu tørrer jeg blodet af. ELLEN - Nej! URSULA - Jeg tørrer blodet af, før det løber fra dig. ELLEN - Jeg bløder ikke! URSULA - Jamen... ELLEN - Det bløder jo ikke. Det er læbestift. Du tager al min læbe-stift af. Hvorfor gør du det? URSULA - ... Undskyld. Jeg må også hellere betale, nu har jeg helt glemt, hvad det var det blev. Man skal regne sammen på forhånd, så man ikke bliver forskrækket. (Ursula rejser vognen op igen - begynder at samle vattet op i den.) ELLEN - Det er for sent for i dag. URSULA - Hvad? ELLEN (At undgå forskrækkelsen) - Chokket er kommet ind i kroppen, kan du ikke mærke det? URSULA - ... Jo. Mine hænder ryster. ELLEN - Det klæ’r dig. URSULA - Hvorfor siger du det? ELLEN - Fordi jeg mener det. Pupillerne er udvidet resten af dagen. URSULA - Er de virkelig? ELLEN - Man vil kunne se det de næste par timer, det tager tid at slette den slags fra et ansigt. Det sidder fast. URSULA - Så nu kan man se det? At jeg har kørt et andet menneske ned. ELLEN - Det gør ikke noget. Bare man ved hvad der er sket, hvis man vågner alene, og man ikke ved hvorfor man vågner dér, hvorfor man ligger sådan i udfordrende natostilling. Hvis der ikke er nogen til at fortælle een, hvorfor man... URSULA - En flugtbilist. ELLEN - ... Ja. Ja netop. Hvad hedder du? URSULA - ... Ursula. Men jeg har ikke nogen forsikring. Det er jo aldrig sket før, så. Det var fordi jeg puttede for meget ned i vognen. Man skal være forsigtig med den slags varer man ikke plejer at købe. De kan ændre det hele. Hele balancen. Pludselig er man en anden. Ligesom nu, den slags plejer aldrig at ske for mig. Jeg plejer ikke engang at møde nogen. ELLEN - Nej, jeg ville have husket dig, hvis jeg havde set dig. URSULA - Ville du? Jeg er ellers blevet glemt mange gange. ELLEN - Er der aldrig nogen, der har fotograferet dig? URSULA - Hvad nej. ELLEN - Er du sikker? URSULA - Der hænger et kamera oppe ved kassen, men hvis ikke man stjæler, så sletter de billederne næste dag.