1410 skuespil i databasen 16.04.2024

Sexklub Danmark

Mikkel Hede
Baggrunds information
Bag diskrete butiksfacader i dunkle sidegader gemmer en virkelighed sig, som er lutter fantasi: overalt skyder de op - de blodrøde sexklubber, hvor hemmelige broderskaber færdes. Her står de med lunken kaffe i hvide plastkrus og taler om kvinder, der begærer dem til døde, og som ville tage dem på stedet, hvis bare de kom forbi. Her kommer mænd og kun mænd og når en kvinde forvilder sig derind, bryder deres verden i brand.
År / Udgivet:2003 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Psykologiserende spil
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 3 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Mikkel Hede
ISBN:87-7865-411-4
Locations:2
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Mikkel Hede




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Medvirkende: KISUM HATTING TOM PUK JETTE
Uddrag
SCENE 1 Et mørkt rum. Diskret flakken fra tv-skærme og lydspor fra pornofilm fylder rummet. En skikkelse fornemmes i mørket. Det er Hatting. Han føler sig for med hænder og fødder. Overalt er der døre og åbninger, der fører ind til andre rum og gange. Inventaret kommer til syne: en sofa, nogle lænestole, et sofabord og et par skraldespande. Askebægre og køkkenruller står overalt, hvor der er plads. En mand sidder i sofaen. Det er Kisum. KISUM - Du tabte noget. Hatting reagerer ikke. Forsvinder ud af en åbning et sted. Øjeblikket efter er han tilbage. KISUM - Undskyld, det var min fejl. HATTING - Hvad? KISUM - Ja, du tabte vist ikke noget alligevel. En dørklokke høres et sted. Hatting forsvinder, men er straks efter tilbage. KISUM - Du kom for sent. HATTING - Hvad? KISUM - Du skulle have været her for en time siden. HATTING - Hvad. Skete der noget der? KISUM - Nej, men så havde vi lært hinanden at kende en time før. Hatting forsvinder igen. Han vender tilbage. Stiller sig i en døråbning. Kisum går hen til ham. KISUM - Hvad tror du? Ja, jeg tror ikke, hun er ægte. Ved du, hvad man kan se det på? HATTING - Nej. KISUM - På adamsæblet. Sådan ét har kvinder ikke. Mit er rimelig stort. Kisum føler efter på sit eget adamsæble. KISUM - Må jeg lige se… Kisum tager fat om Hattings adamsæble. HATTING - Hvad fanden laver du?! KISUM - Det er nu ret lille. Har du overvejet en karriere dèr? HATTING - Du, jeg har ikke noget imod bøsser, men… KISUM - Men det har jeg. Nå, nu forsvinder han. Undskyld - nu forsvinder hun ind i mørket. Skynd dig efter hende. Jeg tror, hun vil have dig. Hatting tøver, men skynder sig så pludselig af sted. Det bliver helt mørkt, og pornolydene tiltager i styrke.