Transport

Et stykke om livets hastighed. Plan A var, at vi skulle have en masse penge fra diverse råd og puljer og producere en overflod af nyskabende teater. Rådene blev lukket og puljerne forsvandt, men vi vil stadig lave teater. Derfor iværksatte vi PLAN B – en række historier om transport af mennesker. PLAN B er, som da vi skulle have været på luxusferie til Barbados, MEN endte med at tage sammen på cykeltur til Bornholm og havde den bedste ferie nogensinde. PLAN B er som dengang, DU skulle været på high-life bytur med vennerne eller veninderne og drikke cocktails og spise med kniv og gaffel, MEN endte på centerpubben, hvor du mødte dit livs kærlighed.

2 kv 2 md eller flere

VELKOMMEN En mand kommer ind på scenen Der sker ikke en skid! Kender I det? Verden hamrer af sted, men det er som om vi ikke rigtig er med. Ikke? Vi sidder pænt på hver vores plads som i et tog, vi ikke aner hvor skal hen. Og der sker ikke en skid! Eller hvad? Der sker jo noget. Jeg mener, selvom vi sidder her helt i ro, så sker der jo noget. Men hvad er det egentlig der sker? Noget vi ikke har opdaget? Det er ligesom med grævlingerne... jeg mener, vi bygger motorveje for at øge bevægelsesfriheden for det enkelte menneske – et mere effektivt transportsystem sikrer en større vækst i samfundet. Og større vækst betyder større velfærd. Og det er jo fint nok. Nogle steder sker der bare det at motorvejsnettet bliver så massivt, at store områder af natur omringes af trafik. Det er der faktisk mange dyr, der føler sig generet af. Og nu kommer jeg til grævlingen. Grævlingen er et fredeligt og diskret dyr, som sjældent viser sig om dagen, og som holder sig til et mindre, nøje defineret område det meste af livet. Kun når grævlingerne skal formere sig, overskrider de deres territorier. Hvis de forhindres i det, for eksempel af en motorvej, sker der underlige ting. Bestanden bliver ikke mindre, som man måske skulle tro. Nej. Man kan sige at behovet for bevægelse flytter sig fra grævlingens ydre adfærd, ind i dens indre... Hos de grævlinger har man nemlig konstateret en stigende tendens til mutationer. Man er ligefrem begyndt at tale om et helt nyt dyr, med helt ukendte egenskaber... Hvordan ser det dyr mon ud? Kan i forestille jer det? Er det stort? Er det et monster? Er det aggressivt? Intelligent? Er det farligt...? Kassen En nattevagt på en fragt-opbevarings central. En kasse på scenen. Han sidder måske og læser. En lyd høres – han kigger rundt. Famler med sin lygte. En lyd igen fra kassen. MICHAEL - Hallo? Er der nogen...? Han rejser sig – lyser rundt i lokalet. Hallo. Hvis der er nogen, så er det ud! Det er privat område det her. Lyden igen. Han lokaliserer den. Han går helt hen til kassen. Lægger øret til. Banker forsigtigt. Ingenting. Undersøger. Pludselig er der en lyd. Han skynder sig hen og ringer. Ja – det er mig, Michael – den nye vagt. Ja, Hej John! Jeg har en situation her – i afdeling øst. Ved lageret. Gider du komme – og tag hunden med... Der er noget med en af kasserne. Ja, nogle lyde! Ja. Det er jo det jeg ikke ved, ikke! Godt – og skynd dig. Nu føler han sig pludselig meget ensom. Han klamrer sig til sin lygte... Han begynder at lyse ind i sprækker og revner i kassen. Han kan intet se. Lydene er holdt helt op. Han prøver at banke lidt. Intet svar. John kommer. På vagt! JOHN - Hva så – hvad sker der? MICHAEL - Jeg ved det ikke. Det er virkelig underligt. JOHN - Hvad mener du? MICHAEL - Det var den dér kasse. JOHN - Aha – hvad er der med den? MICHAEL - Du er nødt til at åbne den. JOHN - Ahva? MICHAEL - Ja, du er nødt til at lukke den op. JOHN - Tar du pis på mig? MICHAEL - Nej! Der var nogle lyde fra den lige før. JOHN - Lyde? MICHAEL - Ja. Lyde. (Lytter lidt på den). JOHN - Er du sikker på der var noget? MICHAEL - Ja. Det er skide uhyggeligt. John begynder at undersøge den. Træt af nybegyndere. Lægger øret til. JOHN - Det er reservedele. MICHAEL - Reservedele? JOHN - Ja. Vi har lige fået en stor sending reservedele til lastbiler. Den hører sikkert til dér. MICHAEL - Nå. Mystisk. JOHN - Michael, der er jo ikke noget. MICHAEL - Det var der altså lige før. JOHN - Ja. Der er mange lyde sådan et sted her. Især om natten. MICHAEL - Ja, ja. Men den lyd kom fra kassen. Du er nødt til at lukke den op se hvad det er. JOHN - Michael, der er regler for dens slags. Man kan ikke gå og åbne kasserne, fordi man synes man hører en lyd. Vi er her netop for at passe på at der ikke er nogen der går og gør den slags. Ikke! Det er vores arbejde. Hvis ikke der var regler og nogen til at sørge for de blev overholdt, var der jo ikke nogen der kunne føle sig sikre. Vel? Og hvis de folk som er ansat for at sørge for at reglerne bliver overholdt så pludselig giver sig til at bryde dem, hvor er vi så henne? Vi er nødt til at passe vores arbejde, Michael. Ellers ku folk jo ikke sende noget som helst nogen steder hen. Så ku man lige så godt forære sine varer væk på gaden. MICHAEL - Nå ja. JOHN - Prøv og hør, Michael. Nu går vi ud og henter en snickers til dig; så spiser vi den, og så bliver du afløst før du ved af det. Lyd.