Ridderne af det runde bord

Næst efter biblen er der næppe nogen fortælling der har præget vores begrebsverden så meget som myten om Ridderne Af Det Runde Bord. Myten er over tusind år gammel og den er blevet gendigtet utallige gange. Men den handler altid om kærligheden og kampen mod det onde. Dermed er historien det bedste udgangspunkt for en teater-forestilling med både romantik og action. Med intime dialoger og maleriske optrin. Med stærke følelser og smukke øjeblikke. Historien er fra dengang mænd var tapre, og kvinder var skønne. Men med denne version trækker Mogens Holm klare paralleller til vor tid, og demonstrerer, at myten om kong Arthur, dronning Guinevere og ridder Lancelot er evigt aktuel. Det velkendte persongalleri byder desuden på den trofaste Galahad, den viise Merlin, og den onde Morgana; samt en lang række andre riddere og røvere, skøger og gratier. Og alle præsenterer de sig med mundrette replikker, dramatisk nerve - og glimt i øjet.

Arthur………….en livsglad drømmer - og konge af Guds nåde Morgana………hans ærgerrige og begavede søster Merlin………….en gammel troldmand, den sidste af de ægte druider Sir Galahad…...en ældre og lidt

Prolog Mordred Det er dæmring. Ikke en vind rører sig i Stonehengeskoven, og mosekonens bryg ligger ubevægeligt mellem træerne, da solens første stråler bryder igennem og rammer det magiske sværd, Excalibur, som står solidt fastgjort i klippeunderlaget. Pludselig brydes tågen af en mørk skikkelse. Det er ridderen, sir Mordred. Han ser sig omkring, som for at forvisse sig om at han er alene. Så går han beslutsomt frem mod sværdet. Han lader sin kappe falde til jorden, flekser fingrene og spytter i hænderne. Så stiller han sig an, trækker vejret dybt og giver sig af al magt til at trække i sværdet. Det rokker sig ikke. Han prøver igen, denne gang er det så årerne træder frem på hans arme og benene ryster under ham. Sværdet rokker sig stadig ikke. Han prøver en sidste gang, og da sværdet stadig sidder fast, kulminerer anstrengelsen i et langtrukkent skrig, der blander afmagt og vrede med ambition og viljestyrke. Til sidst giver han op, ånder tungt, griber sin kappe og forlader skyndsomt pladsen. 1. Arthur og Morgana Ruller kæmpende ind på pladsen foran Merlins værksted. Fra et ildsted i hjørnet stiger en tynd røg til vejrs. Morgana - Min far var konge før din far. Arthur - Det er alligevel dig der skal tage opvasken. Morgana - Jeg vaskede op i går. Arthur - Du sprang over i sidste uge. Morgana - Vel gjorde jeg ej. Du lyver, ligesom din far. Arthur - Min far løj ikke. Han vandt bare over din far. Morgana - Det var fordi han havde det magiske sværd. Ingen kan vinde over Excalibur. Arthur - Han havde sværdet fordi han var den bedste. Morgana - Ja? Hvorfor mistede han det så igen? Arthur - Han var nødt til at skille sig af med det. Excalibur må aldrig falde i hænderne på de forkerte. Morgana - Han mistede det, fordi han dræbte min far, og sov med min mor. Arthur - Hun var også min mor. Morgana - Og hvis hun stadig havde levet, ville hun have banket ind i din tykke knold, at kvinder er lige så gode som mænd. Arthur - Bare ikke til at fægte,… eller til at udtænke krigslist… Morgana - Nå, mon ikke? … Åh nej, der kommer Merlin! Arthur (sænker sværdet) - Er han allerede tilbage. Morgana - Lige dér! Bag dig! Arthur (vender sig) - Jeg troede, han ville blive ude hele dagen. Der er ikke nogen bag Arthur, men Morgana udnytter hans distraktion til at afvæbne ham og vælte ham omkuld. Hun sætter sig overskrævs på ham og lægger sværdet mod hans hals. Morgana - Det er ikke nok at være stor og stærk, man må også være hurtig og klog. Arthur - Du snød. Morgana - Jeg brugte mit hoved.