Kæledægger

Stykket udspiller sig på en café. Gennem klip mellem fire historier, tegnes et portræt af otte meget forskellige unge. Situationerne er primært morsomme, men også genkendelige. Det er billeder fra 90érnes stævnemødekultur og kærlighedskomplikationer; en generation, der gerne vil binde sig og være fri samtidig, gerne vil kærligheden, men nok mest sig selv. Et ungt stykke. Teater Grobs debut.

Roller: Jane René Erik Stine Henrik Nikoline Petra Morten Alle mellem 20 og 30 år.

Handlingen udspiller sig på en café. Parrene sidder ved fire borde, to fremme og to bagved. De bagerste borde står lidt højere og forskudt for de foreste. Over hvert bord hænger en lampe; hvor lysniveauet kan hæves og sænkes således at fokus kan skifte fra bord til bord. Derudo­ver er der basis spille­lys. De fire forløb foregår simultant, tre par er altså hele tiden på \\\"st­and-by\\\" - dvs de forbliver i den position og følel­se, deres sidste scene er sluttet med, ikke decideret \\\"frosset\\\", men alligevel i ro. Tankesekvenser markeret med [ ] - er voice-over. Skuespillerne kommer ind gennem publikum, der også sidder ved caféborde. Der spilles baggrundscafé musik. Musikken dæmpes da HENRIK kommer ind. HENRIK har en umoderne, lidt kikset skindjakke på, ar­bejds­bukser og en plasticpose i hånden. Han sætter sig på det bagerste bord KS ser rundt i den tomme café, venter. Tager cigaretter frem, tager en ud, lægger den tilbage i pakken, og ryster et skod ud. Ryger og venter. JANE kommer ind, ser sig søgende om på vej hen til bordene. Hun hilser på HENRIK der bare glor tilbage. JANE taler let sønderjysk. Hun sætter sig ved det foreste bord DS. Hun har en ind­købspose og en håndtaske med, er elegant, lidt for \\\"da­met\\\" for sin alder. Hun er nervøs og lidt utryg ved stedet. ERIK kommer ind, han ser ned i jorden og har nervøse træk­ninger. Han skal til at gå op midt mellem bordene for at komme op til det bagerste, tomme bord DS, men går i en stor bue rundt om bordene, da JANE hilser på ham. ERIK har gjort meget ud af sit udseende, gelé i håret, nystrø­gede bukser og skjorte etc. Han har en jakke med stort Zentro­pa-lo­go på ryggen. Han venter, ryger nervøst. RENÉ kommer ind, JANE der har siddet og spejdet efter ham, ser ham straks og rejser sig op. Musikken fades væk . JANE OG RENÉ - 1 JANE - Hej René. RENÉ - Hej Jane. (De omfavner hinanden, akavet. Sætter sig) JANE - Det er et hyggeligt sted, ikke? RENÉ - Ja (ser rundt) det er det. (pinlig pause) JANE - Skal vi have en lille øl, måske? RENÉ - Jeg tror måske hellere jeg vil have en kop kaffe. (pause) JANE - Ja, men så henter jeg en kop kaffe. RENÉ - Vil du ikke have nogen penge med, Jane? JANE - Nej..... (Hun bliver stående til hun, får penge af René, går så op til baren) (René ser efter hende. Mens hun venter på sin bestilling ved baren, retter hun på sine trusser. Da hun opdager han betragter hende, ler hun forlegent. Kommer tilbage med to kopper kaffe) RENÉ (Rejser sig ) - Jeg skal lige... (Går mod toilettet) JANE (Ser efter ham, tager sin digtebog frem, skriver) [JANE - Mit hjerte banker - smukke tanker. René er sød og rar - han vil blive en god far. Nu må vi se hvad der sker - Ta\\\' det som fuglen med sin fjer. René og Jane - en snehvid svane. Tankerne ruller i min krop - nu må jeg holde op. Men hvis vi nu blir par, så ku\\\' vi måske få råd til det hus med have - Jane, nu ikke falde hen i stave] RENÉ (kommer tilbage) - Sidder du og skriver, Jane? JANE - Det var bare en indkøbsliste. (René kigger efter bogen, da hun lægger den ned i tasken) Nå, fik du hældt vandet fra kartoflerne? RENÉ - Ja det skal jo gøres, eller bliver de helt udkogte. JANE (griner) - Jaha..ha... Ja.. RENÉ - Du ser godt ud - Jane.