Plankulori på prøve

Bogen indeholder teksten til en musical - en noget anderledes musical måske. Det er også en dyrefabel. Og som alle ved er dyrene i en dyrefabel kun et skalkeskjul for at vise nogle menneskelige svagheder og styrker. Dyrene i skoven her vil så gerne det gode, men i praksis er det svært at leve op til den gode vilje, og der skal ikke meget provokation til fra verden udenfor, før vrangsiden vendes udad. En politisk, barsk, men også munter historie, hvortil Henrik Klintholms musik føjer sig med et vældigt potentiale fra det ironiske over det slagfærdige til det poetiske.

PERSONERNE: En plankulori En kronhjort To krager Et egern En musvåge En spurvehøg En terne En gase Tre ræve En grævling En kropdue En mandarinand To vildsvin En mink Fire rotter (D

En skov Det er meningen at lade scenen befolke mere og mere som stykket skrider frem. Skygger træder ud af skyggen når de har været i spil, der går alle mulige ting i svang, der danses, et liv leves frem, fra den enlige kronhjort til hele menageriet. FØRSTE AKT Scene 1 (Skoven ligger og breder sig grønt og frodigt til alle sider, som skove nu gør, med træer og buske. Bortset fra det ligger der bøger og flyder overalt i skovbunden. Det er klassikerne som ingen for tiden læser, så nu ligger de altså her, ulæste) (efter en musikalsk optakt med kaldende horn og gjaldende lurer kommer SKOVENS FORHERLIGELSESKOR ind og istemmer "Forherligelsessangen") KORET: (synger) Grøn forneden, gylden oppe, står vor skov med ranke toppe, stolte stammer, gammel æt, smukt i hjemmets farver klædt. Fager er den fauna som med fædres mod af dig er kommet, skoven har et fyndigt navn, hjemmet er en yndig favn. Vi vil frejdigt for dig kæmpe, farer helst dog frem med lempe, stærk er viljen, støt vor flid, strunk du stod fra gammel tid. Guld på sky og blå vor himmel, bedste sted i verdens vrimmel, hvilken herlig plet på jord, denne skov som vi bebor. (PLANKULORIEN kommer undervejs ind og blander sig med en spinkel, men også klangfuld stemme. Koret får til sidst kvababbelse og stopper, således at plankulorien slutter af alene) PLANKULORIEN: (synger) Forventningsfuld og glad går jeg i skovens skygge ind, måske en luftning eller sagte vind vil bære vidt omkring mit længselskvad og hviske blidt om det jeg åh, så gerne vil, om det jeg åh, om det jeg åh, om det jeg åh, så gerne vil: En mage sød, en mage blød, en mageløs forglemmigej, som kalder mig, forventningsfuld og glad, bag hvert et træ, bag hvert et blad, og hvisker blidt om det vi sammen gerne vil. (plankulorien er et lille bamselignende dyr, med et meget kønt ansigt og store, runde øjne. For dem der ikke ved det: Plankulorien er et meget klogt lille dyr. Som nu står med hele dette kor bag sig, og bliver tiltalt af den store og flotte KRONHJORT) KRONHJORTEN: Hov - stop! Det her er vores skov! Hvor skal du hen? PLANKULORIEN: Ved et dyr hvor det skal hen når det vandrer? KRONHJORTEN: Ingen snedige modspørgsmål, kammerat! PLANKULORIEN: Ved en vandrende hvor vejen er når den aldrig før er betrådt? KRONHJORTEN: Kom bare ikke her med den slags! PLANKULORIEN: Mener du min slags? Er det dét du mener? Altså min slags? Mener du min slags? (hjorten går helt i stå på det her og kigger plankulorien an) KRONHJORTEN: Du ligner ikke en der hører hjemme her i skoven. PLANKULORIEN: Hvem hører så hjemme her? KRONHJORTEN: Jeg, mig og mine! PLANKULORIEN: I er vel også vandret ind engang. KRONHJORTEN: (taber næsten mælet) Hvad mener du med det? PLANKULORIEN: Er I ikke? KRONHJORTEN: Vi har altid været en naturlig del af naturen her! PLANKULORIEN: Også dengang isen lå her? KRONHJORTEN: Isen!? PLANKULORIEN: Engang lå isen over det hele i et flere kilometer tykt lag. KRONHJORTEN: Ikke i min tid! PLANKULORIEN: I tiden før din familie kom hertil. KRONHJORTEN: Hold nallerne fra min familie! Min familie er en stolt og ren indenlandsk race der har holdt hornene højt i generationer! - Hvad er du overhovedet for en? PLANKULORIEN: En plankulori. KRONHJORTEN: Jeg har hørt om jer. PLANKULORIEN: (beæret) Har du? KRONHJORTEN: Lever under åben himmel! PLANKULORIEN: Der er ellers ikke så mange af os mer. KRONHJORTEN: Yngler som rotter og kaniner! PLANKULORIEN: Jeg ville gerne finde mig en mage her. KRONHJORTEN: Det er altså det, du er kommet for - du vil have tilfredsstillet dit erotiske begær! Du har hørt om vores demokratiske frisind, men det her er en anstændig skov, og du skal ikke -