Claudel og Kafka

Fernando Arrabals nyeste stykke. Det udkom i september 2002 på forlaget El Innombrable i Zaragoza, Spanien som en hyldest til hans 70-årsdag. Introduktion Fernando Arrabal (f. 1932) anses i dag for at være den inter-nationalt mest opførte spanske dramatiker. Han har foruden sin omfattende dramatiske produktion også skrevet 13 roma-ner, adskillige poesibøger, essaysamlinger, skakbøger og det berømte ”Brev til general Franco”. Han har også instrueret syv spillefilm og har fået en lang række såvel spanske som inter-nationale priser for sine værker, bl.a. Den Nationale Teaterpris i Spanien år 2001 for hans berømte stykke ”Automobilkirke-gården” i Juan Carlos Pérez de la Fuentes instruktion for Cen-tro Dramático Nacional i Madrid. ”Claudel og Kafka” er Arrabals nyeste stykke. Det udkom i september 2002 på forlaget El Innombrable i Zaragoza, Spa-nien som en hyldest til hans 70-årsdag. Kafka er foruden Lewis Carrol og Dostojevskij en af Arrabals store litterære inspirationskilder.

PERSONER: CLAUDEL (1868-1955) KAFKA (1883-1924) Følgende roller (spilles af en og samme skuespillerinde): CAMILLE: Claudels søster, ROSALIE Wetch: Claudels ”veninde” MILENA JESENSKA, Kafka

”Alt er muligt, selv Paradiset” Kafka Claudel henvender sig til et genfærd... til et (for publikum) usynligt væsen, som kun han kan se. CLAUDEL - Din skøge! Gem dig Rosalie! Så ingen kan se dig... Vi er jo... i Paradiset... Hvis de vidste... ROSALIEs krystalklare latter høres. CLAUDEL - Le ikke på den ... uanstændige... måde! Meget ren latter. CLAUDEL - Ti stille, Rosalie... der kommer nogen... man må ikke høre dig... Forelsket latter. CLAUDEL - Du må ikke hidse mig op... Du bringer mig ud af fatning... Men hvor meget du end frister mig, så mister jeg ikke kontrollen. Engleagtig latter fra Rosalie. CLAUDEL - Du skal vide, at her i Himlen er der ikke adgang for djævle. Heller ikke hundjævle. Og slet ikke for den liderlige hundjævel ... du er blevet forvandlet til. KAFKA kommer ind uden at høre ROSALIE. Pludselig ophører latteren. CLAUDEL børster sig selv som om han var oversprøjtet med utugtens støv. CLAUDEL (Meget ærværdigt) - Hvem har jeg den ære at... ? KAFKA - Jeg er søn af Hermann Kafka, ejeren af butikken i Celetna-gaden i Prag. Mit fornavn er Franz og efternavnet er Kafka: k-a-f... CLAUDEL (Afbryder ham) - Det er ikke nødvendigt ... Man kender Dem godt her. KAFKA - Jeg har faktisk slet ikke fortjent det... CLAUDEL - (Højtideligt) Jeg er den højtærede herr Paul Claudel, akademiker og ambassadør for Frankrig. (Mistroisk) Jeg beder Dem indtrængende om ikke at tage Dem af det, der lige skete med den... kvinde! KAFKA - Jeg har hverken set eller hørt noget. Jeg er først lige kommet til denne fjerne afkrog af Paradiset. CLAUDEL - Denne .... kvinde! ... Apostlen sagde det jo allerede for to årtusinder siden: hun vil komme en dag, hvor mændene er så forfulgt af kvinderne, at de er nødt til at søge tilflugt højt oppe i træerne for at beskytte sig imod dem. KAFKA - Hvad er det for kvinder De taler om? CLAUDEL - Hende jeg taler om, kan De umuligt kende. Vi to har jo aldrig mødt hinanden før. KAFKA - Næsten aldrig! CLAUDEL - Aldrig, for at være helt nøjagtig. KAFKA - I 1910... CLAUDEL - Da var jeg endnu ikke ambassadør. KAFKA - De boede i Prag. CLAUDEL - Så De mig på konsulatet? KAFKA - Den 6. november hørte jeg et foredrag, som De havde arrangeret. CLAUDE- Det blev holdt af en kvinde... hendes navn begyndte med ”ch”... Det, jeg husker tydeligst, er at hun talte om Musset. KAFKA - Hvem havde forestillet sig, at jeg skulle gense Dem i disse højder? Den gang var jeg kun 27 år. CLAUDEL- Og jeg 42. KAFKA - Der var hele 15 års forskel på os. CLAUDEL - Jeg formoder, at vi fik talt sammen. KAFKA - Nej. Jeg så Dem kun på konsulatet den dag. Men jeg havde forbindelse med Dem ... via min dagbog. Selvom det kun var den dag... og ved en anden lejlighed fire år senere, i 1914. CLAUDEL- I 1914? ... da jeg var Frankrigs generalkonsul i Hamborg. Jeg blev på denne post indtil udbruddet af Første Verdenskrig og blev ”repatrieret” af de svenske myndigheder. KAFKA - Jeg tænker på den 8. januar samme år. Ved en ren tilfældighed så jeg den dag den første opførelse af Deres værk ”Tête d’Or”, ”Guldhovedet”... Det var faktisk en oplæsning. CLAUDEL- Forstår De... jeg er en meget berømt dramatiker. Mine værker spilles over hele verden. Selv hårdnakkede ateister har måttet erkende... Hør engang, hvad Simone de Beauvoir siger til Jean-Paul Sartre. De to sidder på skyen der ovre: SIMONE DE BEAUVOIRS STEMME - I Claudels teater bindes og løsnes dramaet om det gode og det onde og frelsen. Og alligevel er det et konkret, kødeligt univers, som beherskes af den sensuelle, menneskelige og bevægende kærlighed. KAFKA - Jeg hørte Fantl læse Deres værk – i Hellereau-kredsen, som bl. a. også Paul Adler var med i. Deres ”forestilling”... den tragedie, som senere ramte deres søster Camille...