1410 skuespil i databasen 06.03.2021

En tjener - To herrer

Carlo Goldoni
Baggrunds information
Den slagfærdige Truffaldino kommer på sit livs opgave, da han lader sig hyre som tjener hos to forskellige herrer – hvoraf den ene tilmed er en kvinde i mandstøj! Der er ingen ende på forvekslingerne, forviklingerne og feberredningerne, når han skal holde styr på alle de bolde, han har i luften på en gang. Det er commedia dell’arte løjer i højeste gear. En tjener – To herrer er den italienske komediemester Carlo Goldonis berømteste værk. Med stor humor blander han kærlighed, konflikter og komik.
År / Udgivet:2003 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Lystspil, Komedie & Farcer
Medvirkende:10-20 ( 3 kvinder, 10 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-387-8
Locations:5
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Bent Holm oversætter




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
3 kv. 6 md
Uddrag
En dobbeltbundet komedie Indledningsscenen til En tjener – To herrer er en konventionel slutscene: nu skal de unge elskende have hinanden. Men så går noget grueligt galt. Først da alt har været gennem kaotisk turbulens kan indledningen gentages, nu som en virkelig slutning. I sin indledning til bogudgaven af En tjener - To herrer taler Goldoni om hovedpersonen Truffaldinos dobbelte karakter. Han er tilsyneladende på én gang dum og kvik. Nogen vil tænke - fortsætter Goldoni - at det ikke hænger sammen, når Truffaldino på den ene side helt enfoldigt river et værdipapir i stykker for at demonstrere borddækningens kunst, på den anden side har åndsnærværelse og hurtighed nok til at gennemføre den nærmest akrobatiske servering for to herrer på én gang. Men disse ekstremer er naturligvis afhængige af situationen og sammenhængen... Denne dobbelthed, spaltningen, uhåndgribeligheden er unægtelig et grundtema i komedien - som også andetsteds hos Goldoni, meget tydeligt i f.eks. den gennemført skizofrene komedie Tvillingerne fra Venezia (Drama 2003), skrevet 1747 på bestilling af komikeren Cesare d’Arbes, over hvis forunderligt foranderlige an-sigt Goldoni skabte dobbeltrollen som tvillingerne Tonino og Zanetto, den hhv. belevne og tåbelige bror. Men det er ganske klart, at tvetydigheden er ført videre ud i En tjener - To herrer end til blot Truffaldino: alle figurer har i større eller mindre grad spil gående mellem på den ene side deres gedulgte projekter og motiver og på den anden side den facade, den attitude, de demonstrerer over for omverdenen, for at slå igennem eller bare overleve. Ja, den kvindelige hovedperson, Beatrice Rasponi, må ligefrem skifte køn og spalte sig ud til sin egen bror, for at gøre sig gældende i en verden af benhård patriarkalsk business. Goldoni fortsætter sine overvejelser i indledningen med at påvise, at rent fortælleteknisk er Truffaldino slet ikke enerådende: “Hvis vi betragter komediens slutning, vendepunkt, intrige, så er Truffaldino ikke hovedpersonen, tværtimod, hvis vi udelod den falske meddelelse om de elskendes død, som stammer fra denne tjener, så kunne komedien endog spilles uden ham”. Det lyder paradoksalt, men er på sin vis rigtigt. I hvert fald peger han på, at komedien er komponeret af en række karakterer og fortællinger, der alle følges helt til dørs. Den er andet og mere end et virtuosnummer med garniture.