1410 skuespil i databasen 25.02.2021

Og mens himlen venter

Christina Fjordbank
Baggrunds information
I en ventesal mødes 4 skæbner tilfældigt. De venter alle på den sidste bus. Ventetiden bruges og misbruges. Christina Fjordbanks enakter "Og mens himlen venter..." kredser om livets evige venten. Hvad stiller du op med ventetiden? Og tør du lade være med at vente?
År / Udgivet:2003 /
Varighed:45 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Socialrealisme & Debat
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-364-9
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Christina Fjordbank




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Personerne: Kylle Albert Styr Fine
Uddrag
Et rum møbleret med stole af forskellig slags eller to bænke, et bord, en tavle eller et sort gulv, der kan bruges som tavle, kridt, plastikkopper, termokande. Hvide marengs, en pære (frugt), 4 overfrakker med englevinger på, der hænger i fiskesnøre, så det ser ud som om frakkerne hænger frit i luften. En stor taske, spillekort, dameblade, en buket blomster, en vase og en mobiltelefon. Alle er klædt i en eller anden form for hvidt tøj. Alle rekvisitter er så vidt muligt hvide. Tiden er nu. ALBERT - Tag potensen, gang med kvadratet og del med indsatsen. Det giver to lige i trigonomien med en over i udfoldelsen. 4 gange dette vil halvere summen, der så kan løbe side med rosinen i pølseenden. Nej det ikke sandt, NEJ NEJ NEJ. Konstanten 3 gange udsigten minus 10 procent relation vil øge summen med op til 50 gange indsatsen. Indsatsen parallelt med afstanden der... FINE (kommer ind med taske og kraftig make-up) - Hej ved du hvornår bussen kører? (Pakker indholdet i tasken ud: Kopper, termokande, dameblade, spillekort og blomster og vase) Jeg har bare så travlt og skal nå alt muligt og min kæreste kommer hjem fra udlandet i morgen og jeg har slet ikke fået ordnet noget og når nu man tænker på det er altså 2 uger han har været væk så er det helt enormt vigtigt for mig at alt bare er helt super til når nu min kæreste kommer hjem fra udlandet. Albert er gået i stå, glor måbende på Fine, der finder et sjal eller en bluse op af sin taske. FINE - Så jeg tænkte hvad med den her? Ja, den er da lige sagen. Jeg kan da ikke sidde her og ikke have rejsedress på vel? Hvad laver du i øvrigt, med alt det kridt og alt muligt? (Fine er omsider stoppet) ALBERT - Jeg, jeg øh jeg. FINE - Åh ja det kender jeg godt det dér, man er lige midt i noget dødinteressant og så taber man lige hele tråden ned på gulvet. ALBERT - Teori med udgangspunkt i klarhed FINE - Åh du er fysisk, hva. Jeg er også fysisk, jeg skal være kosmetolog med speciale i manicure. Det er bare heeelt super. ALBERT - Jeg er fysiker FINE - Ja det er jo det jeg siger, Fysisk. Kaffe? ALBERT - Nej tak, det er ikke godt for mit blodtryk. Hvis du vil have mig undskyldt, arbejdet er vigtigt. FINE - Ja, ja sel’fø’li’, det forstår jeg godt. Jeg må også lige læse den her virkeligt vigtige artikel om sæsonens badetøj og farver, man skal jo følge med. Jeg hedder Fine. ALBERT - Albert (rømmer sig) Albert, jeg hedder Albert. FINE - Gud er det rigtig?! Albert. (ser lyset i et glimt) Albert ligesom ham der, ham med ja du ved ham der med … Han var også fysisk var han ikke? Du er klog er du ikke? ALBERT (lyser lidt op) - Jo, øh, hvis jeg selv skal så øh, ved du hvad, jeg tror godt jeg vil have den kaffe alligevel. FINE - Ja sel’fø’li’, det der med trykket det skal du ikke tænke på. Kosmetologer drikker meget kaffe og det er godt for forstanden. ALBERT - Nå øh, er det? FINE - Jo da det er videnskabeligt bevist. ALBERT - Nå? Fine sætter sig til at læse, Albert genoptager sine udregninger KYLLE (kommer ind) - Venter I på bussen? FINE - Mmm KYLLE - Skal man vente længe? FINE - Måske. Den er forsinket. (ser op) Det er altså også bare dødirriterende med de forsinkelser, jeg har super travlt og alt muligt og så er bussen forsinket altså. KYLLE - Har I ventet længe? FINE - Lidt længe. Her er kaffe. Jeg hedder Fine. KYLLE - Tak. Kylle. Jeg hedder Kylle. Ingen flytter sig eller gør antydninger til det KYLLE - Er kaffen god? FINE - Den er ok. Tag en kop, det er godt med kaffe. For forstanden. KYLLE - Jeg vil godt have en kop. Det er ligesom tiden går hurtigere når man beskæftiger sig med noget. FINE - Det er det jeg altid har sagt, lidenskab er toppen af isbjerget og hvad der er gjort, er ikke kommet igen. KYLLE - Hva? (Albert træder eller kravler ind i Kylle, der vælter) Undskyld, jeg havde slet ikke set dig. Har du ventet længe? ALBERT - Hele mit liv KYLLE - Hele dit liv? Jamen har du bare været her og har ventet? ALBERT - Hva? Ventet? Ja. Den skal køre snart. KYLLE - Det vil jeg da virkelig håbe. Ventet hele sit liv. FINE - Nej nej nej. Åh nej. KYLLE - Jamen hvad sker der? Hvad er der galt?