1410 skuespil i databasen 06.03.2021

Lebensraum

Lise Jørgensen
Baggrunds information
Stykket er inspireret af romanen ”Homo Faber” af den schweiziske forfatter Max Frisch. Det handler overordnet om de fysiske og psykiske ”rum”, det moderne, vestlige menneske har at leve i. Ruth tager i sin længsel efter identitet alle midler i brug for at finde sin ukendte far, men han vil ikke have noget med hende at gøre. Modstræbende indvilliger Ruths veninde Savanna i at være lokkedue. Rollefordelingen kan være: 1 mand, 6 kvinder Intet går som Ruth har planlagt, men hun giver ikke op. Hun vil have det, hun mener tilkommer hende, og desperat brygger hun videre på sin indviklede og vanvittige intrige, der skal sikre hende faderens kærlighed.
År / Udgivet:2002 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Samfund / Debatstykker
Medvirkende:3-5 ( 3 kvinder, 1 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:87-7865-344-4
Locations:9
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Lise Jørgensen




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
MEDVIRKENDE RUTH - 35 ÅR SAVANNA - 30 ÅR WALTER - 60 ÅR SAGSBEHANDLER / BILLETDAME / SEKRETÆR / INTERVIEWER - ca. 45 ÅR
Uddrag
1. Scene ”Guldhornet”, pianobar. SAVANNA står og ser sig nervøst omkring. Hun er ca. 30 år. Hun er smuk, men hærget. Der er stadig noget fint og lyst over hende. RUTH – der er ca. 35 år, lille, bred og robust – står med to dyre drinks i hænderne. SAVANNA - Er du sikker. RUTH - Ja. Den er god nok. SAVANNA - Nå! RUTH - Hvis man bare bliver ved og ved og tilrettelægger og ønsker – og det mener jeg, du skal virkelig ønske!, men hvis du så gør det så - så en dag så dumper der et eller andet ned i hænderne på dig. SAVANNA - Et eller andet? RUTH - Ja. SAVANNA - Et eller andet hvad? RUTH - Det du har ønsket dig. SAVANNA - Et nyt toilet for eksempel? RUTH - Ja, det kan det også være. Et nyt toilet, det kan være hvad som helst. Hvis du virkelig gør dig umage så får du et vink, en retning og så lige pludselig - du har nøglen, der er et hul, nøglen ind og så... Så sker det. SAVANNA - Sådan bare lige pludselig? RUTH - Pludselig og pludselig det er måske så meget sagt. SAVANNA - Men det er sådan du har gjort med din... med din overraskel-se? RUTH. Ja, og når jeg kan, så kan du også. SAVANNA - Med kommunen? RUTH - Ja, hvorfor ikke. Her, den er til dig. (Rækker hende den ene drink) SAVANNA - Nej tak sagde jeg jo, jeg skal ikke ha’ noget. RUTH - Er du sikker? SAVANNA - Hvor mange gange skal jeg sige det, jeg drikke ikke mere. To måneder, jeg har ikke drukket noget i to måneder. Jeg bliver nødt til det. De holder øje med mig. RUTH - Holder øje? Hvad mener du? Hvem holder øje? SAVANNA - Kommunen. På vej her hen, der var én i metroen… hun kig-gede hele tiden på mig. De venter bare på, at jeg skal træde ved siden af. Én gang til og så er det slut. Så ser jeg aldrig Lille-Sara igen. De forfølger mig. RUTH - Nej, de gør ikke. Det er bare vinden. Den får dig til at tro alt mu-ligt. Den går alle på nerverne. Hvis nogen fra kommunen så dig her ville de klappe i deres små hænder. SAVANNA - Det er jeg altså ikke så sikker på. RUTH - Se dig om? Det her sted! Det er det de alle sammen drømmer om. SAVANNA - Ja, det kan godt være, men det er altså ikke min drøm. Skal vi ikke gå? RUTH - Gå? Nu? SAVANNA - Ja! Det her. Det er ligesom. Jeg føler mig alt for krøllet. RUTH - Du ser godt ud. SAVANNA - Der er huller i ærmet, se. RUTH - Det ser man ikke. SAVANNA - Jo man gør. Her gør man. De glor på mig. Prøv at se ham der ovre, ham i det grå jakkesæt, han glor - uhæmmet! Kan vi ikke godt gå?