Det er så det nye

I lejligheden hos Pyssern og Poul sker der ikke rigtig noget. Der er lidt smågnidderier, lidt forsoning, lidt faste ritualer. Men helt inde i ejendommens rørsystem holder de små depressive buddhister til, når de ikke er indespærret i en lille, blå æske. Samfundet udenfor er angstskabende og truende - og domineret af de magtfulde og ondskabsfulde nevøer, som forfølger viceværten hr. Pind på grund af hans briller.

Pyssern Poul Hr. Pind

Intro: \\\"Somewhere over the Rainbow\\\'\\\' af \\\"Flæskkvartetten\\\'\\\'. 1. SCENE POUL - Er du klar over, at ham der ejer Hokilanes, han har fået bygkorn? Da jeg var nede for at købe smøger, så jeg hele familien. Det er jo en kæmpe familie, Pyssern. Faderen, moderen, rene og søstrene .... allesammen sidder de i en rundkreds og stirrer på det der bygkorn, mens de kæderyger. Har du hørt det? PYSSERN (Distræt) - Jeg synes, man hører så meget .... bygkorn .. lemmer, der falder af, ører der stritter. POUL - Og så det der med moderens næse. Den har man jo fjernet eller rettere, man har faktisk fjernet ... mmm ... jeg tror stort set hele det underste af hendes ansigt.Der er kun ET øje tilbage. Man siger, at det også var et bygkorn, der så så spredte sig rundt i hele ansigtet .. jeg ved ikke. Men nu dør de nok allesammen af lymfekræft. Under alt dette lytter Pyssern distræt. Sysler med en nedbidt negl eller noget. PYSSERN - Lymfekræft? Hvem siger det? POUL - En af nevøerne ... ham med leverpletterne. PYSSERN - Jeg kender ikke nogen nevø med leverplet ... POUL - Jamen, ham postbudet, ham der går med post ude på Fælleden hver tirsdag, pisseklog fyr. PYSSERN - Men hvorfor går han med post et sted, hvor der ikke bor nogle. Det synes jeg er underligt. POUL (Bliver smækfornærmet) - Hvad ved du om en skid, Pyssern? Hvad ved du, om der bor nogen i nogle jordhuler, hva’? Det kan man ikke vide en skid om ... og ... og desuden er han pisseklog ... han ved pissemeget om pissemange ting. PYSSERN (Bliver smækfornærmet) - OM PISSETING. JEG VIL IKKE HØRE OM DE NEVØER! De er ondsindede og unaturlige. De sidder bare oppe i pæretræet og nedstirrer folk. Og så lyver de - op og ned af pæretræet - lymfekræft - næ - her har vi faktisk travt, jeg har. (Tømmer en kasse med skrammel, papir etc.) Jeg må rydde op. (Stirrer panisk på rodet) SE ... SE, hvordan det roder. POUL - Jamen, Pyssern ... PYSSERN - SE! Jeg må have sat en hylde op. Hvorfor er der ingen der kan forstå det? LAD VÆRE OG STIR\\\' PÅ MIG … IHHH. (Hysterisk). POUL - Jamen, Pyssern dog. (Bliver flimrende usikker) Du ma ikke skælde sadan ud. Vi lever trods alt i et parforhold. PYSSERN (Vred) - NÅ! Så er det DERFOR, jeg har haft det så underligt. Jeg troede det var, fordi det var ved at være jul. POUL (Forvirret og dog henrykt) - Er ... er... er det jul??? PYSSERN - Hvor skulle jeg vide det fra. Mig fortæller man jo aldrig noget mere. Jeg siger bare, at jeg har haft det underligt, og så tænkte jeg, at det måske var fordi, at det var ved at være jul ... og nu siger du, at det er noget med et parforhold. Hvad ... hvad vil du have, jeg skal tro. Nu bliver jeg usikker, og det er DIN skyld. IHHHH, hvorfor har vi heller ikke en telefon? POUL (Hundeangst) - Pyssern ... hør nu her ... hm..hm. PYSSERN - LAD VÆRE OG RØR MIG, når jeg er usikker. POUL - Undskyld. (Tænker) Pyssern, skal vi ikke lige repetere? PYSSERN (Rasende) - Kan du da ikke selv huske det?