1410 skuespil i databasen 25.04.2024

Gray

Morti Vizki
Baggrunds information
Med udgangspunkt i Oscar Wildes romanfigur Dorian Gray har Morti Vizki skrevet en barsk og brutal monolog om at ofre sin sjæl for evig ungdom, om det frydefulde bedrag og det katastrofale selvbedrag, om angst og ensomhed og længsel efter Gud og kærlighed. Et skuespil om det moderne menneskes favntag med umoralen, forfængeligheden og det evige liv. Morti Vizkis Dorian Gray er plastickirurg om dagen og leverer escort-ydelser om natten. Han lever i nutidens København, hvor vi finder ham i en kælder eftersøgt af politiet. Han er ikke helt ung længere; men hans stræben efter evig ungdom og skønhed er intakt. Med sig i kælderen har han den smukke Monica, som han dels ønsker at elske, dels at skabe om i sit eget billede. Men de gentagne operationer resulterer i stedet for i, at han mister hende.
År / Udgivet:2002 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Voksne / Monologer
Medvirkende:1-2 ( 0 kvinder, 1 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Nordiska
ISBN:87-7865-374-6
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Morti Vizki




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Dorian Gray
Uddrag
1. DORIAN GRAY kommer ind. Her lugter muggent. (lugter ud i rummet og til sig selv) Måske kan folk se det på mig. 2. På vej herhen gik jeg som sædvanlig gennem rosenha-ven ovre i parken. Så skete der noget, som virkelig ikke plejer at ske. Mine elskede roser lænede sig ligesom ind imod hinanden og begyndte at hviske: "Hvad vil han meget gerne? Hvad er det, vores Dorian så ganske gerne vil?" Solen var jo ikke steget helt op over hækken ind til blomsterne, så de stod der i morgenmørket og vajede med deres ejendommelige dugg. Med deres røde tunger hviskede de, lidt for højt til at det kunne være diskret ment: "Hvad vil han meget gerne, ham Dorian?" Og jeg standsede op midt på havegangen, og jeg råbte til dem: "Så hold dog op, I roser, det ved I udmærket godt, hvad jeg meget gerne vil! Jeg ønsker af hele mit hjerte at tro på Gud. Jeg skaber smukke dukker, men Gud alene skaber mennesker. I stedet for at gøre mit Det Skønne, vil han så ikke lære mig at gøre hans Det Gode?" I det øjeblik nåe-de solens stråler de store rosenbede, hvor blomsterne nu stod og var almindelige blomster, der ikke hviskede... ja. 3. Hvis det bare var mig, der kunne forblive ung altid, og så det var spejlet, der ældedes... Jeg ville gerne give min sjæl for det. Det sagde jeg dengang, og som sagt så gjort, eller i hvert fald opfyldt. Men af hvem? Mig selv? Kan man psyko-somatisk fremkalde skønhed i ansigtet, ligesom man kan fremkalde allergi? Eller er der en gud, eller er der begge dele, gud kan vel godt tænkes at virke igennem psyken, det ene behøver vel ikke udelukke det andet. Som nu sad jeg foran spejlet og sagde at hvis det bare var mig, der kunne forblive ung altid, så ville jeg give min sjæl for det. Vidste jeg da overhovedet hvad jeg mente med at sige sjæl? Eller var det bare en slags ny-pynt til en ny-smuk? 4. Der gemte sig ikke så lidt af en humørspreder i mig, dengang før jeg fik det nye ansigt. Jeg kalder det det nye ansigt. Jeg fortalte vittigheder. Nu savner jeg så forfær-deligt en kvinde, der ligner mig, hvis ansigt heller ikke skal være afhængigt af tidens tand. Det skal helst være Monica, den forfængelige Monica. Den forgæves, for-fængelige Monica, ja, det skal helst være hende. Jeg for-talte vittigheder, men det holdt jeg op med, af flere grunde. Som escort er det for det første ikke godt at være for morsom. Jeg har to erhverv: plastickirurg om dagen og escort om natten. Skalpel om dagen og tunge om natten. Af flere grunde skal man ikke være for morsom i nogle af de to roller. Kvinder, der i den kulørte presse bliver spurgt, siger ofte, at de kvaliteter de mest værd-sætter hos en mand er hænderne, øjnene og så at han har humor. Det er bare ikke rigtigt, det er faktisk ønske-tænkning, ønsketænkning!!! om, at de selv har humor. Og kvinder ved, om nogen, at der ikke er noget at grine af, så i mine brancher - skalpel om dagen og tunge om natten – som jeg plejer at sige- gigoloens metiers - eller kald det servicefagene - i mine brancher skal man smile, men ikke fortælle vittigheder. Dels kan man uforvarende komme til at såre klienten, dels kan man risikere ikke at kunne holde op med at le, når det bliver alvor, og det er andre!!! andre af ens talenter, der kræves. Jeg er i sengen kendt for "Den Flyvende Araber", og den er ikke helt nem. Hvad skulle åndrigheder blandes ind i dén for? Den Flyvende Araber kræver absolut koncentration, det er præcisionsarbejde... ja.