Ekstasens gud

Dette stykke bygger på en ældgammel historie fra Grækenland om en fest der går over gevind – rigtigt meget over gevind endda. Det bygger på Euripides´ tragedie ”Bak-kantinderne” og handler om festens og ekstasens gud Dionysos og hvordan det går dem der ikke vil anerkende ham. ”Ekstasens gud” blev til fordi nogen af teatereleverne på Femmøller Efterskole, hvor jeg underviser, gerne ville spille noget rigtigt dramatisk – noget med store følelser og gerne et gammelt stykke.

Rolleliste Dionysos: vinguden, der kommer til Theben. Kadmos: den gamle konge, grundlægger af byen Theben. Teiresias: den gamle præst i Theben. En nær ven af Kadmos. Agave: Kadmos´datter, dronni

Sted Handlingen foregår I byen Theben og oppe i bjergene. 1. billede. Farven rød Vi ser Dionysos stå ubevægelig som en statue. Omkring ham står en kreds af kvinder. De er klædt i rødt og har slanger i håret og omkring armene. Dionysos begynder at dreje meget langsomt rundt. Han drejer hurtigere og hurtigere til han falder om. Lyset blændes ned. Når lyset kommer på igen, har kvinderne nærmet sig Dionysos, der ligger på gulvet. Når en kvinde taler, træder hun frem mod publikum og taler direkte til dem. 1. kvinde: Rød er farven på min elskedes kinder når vi lige har elsket. Hjerter er røde. Rød betyder kærlighed. 2. kvinde: Den søde og stærke vin, jeg beruser mig i er rød. Saften der trænger ud af det rå kød er rød. 3. kvinde: Rød er vredens og krigens farve. Rød er revolutionens farve. 4. kvinde: Kirsebær er røde. Jordbær og hindbær og røde. Røde som mine læber der sultent fanger bærrene et efter et. 5. kvinde: Ildens flammer er røde slikkende tunger, der fortærer alt omkring sig. Hadet og jalousien brænder i mig og jeg ser rødt, intet andet ser jeg, bare rødt. 6. kvinde: Rød er den klud, jeg vifter foran tyrens rasende blik. Rød er den kjole, der lægger sig om mine hofter, når jeg danser foran mændenes lystne blikke. 7. kvinde: Solens stråler farver havet rødt lige før solen drukner i horisonten. Rød er den første farve et menneske genkender og den sidste man ser inden døden. Menstruationsblodet der langsomt, langsomt siler nedad mit ene lår er rødt. Så begynder alle kvinder langsomt at dreje rundt, sensuelt og nydende. Drejningerne bliver hurtigere og hurtigere. De falder om. Lyset blændes ned 2. billede. Thebens forbandelse. Når lyset kommer på igen ses nogle figurer stå som statuer. Den ene får liv. Det er Agave, dronningen. Hun står til højre på scenen oppe på et podie.. Agave: Jeg er Agave. Den første kvinde der kom til dette sted. Jeg kom sam-men med min far Kadmos. Og så min søster Semele. Da vi kom her var alt øde. Kun sand og sten så langt øjet rakte. En stor slange vogtede over stedet. Min far dræbte den og plantede dens tænder i sandet. Op af tænderne voksede fem mænd. Den ene var min kære mand Ekion. Vi havde vandret i flere måneder. Jeg var så træt og mine fødder gjorde så ondt at jeg næsten ikke kunne mærke dem. Alligevel så lagde Ekion og jeg os ned på det tørre sand og elskede. Under sandet var jorden frugtbar. Jeg fik den dejligste søn, Penteus. Penteus er voksen nu og den smukkeste mand i Theben. Lyset skifter til Penteus, der står i venstre side også oppe på et podie. Penteus: Jeg er Penteus. Den store Penteus, konge i Theben. Jeg, Penteus har arvet byen efter min morfar, den store Kadmos. Jeg vil føre Theben vi-dere, sørge for at orden og harmoni må herske, så alle byens borgere kan færdes trygt i gaderne. Må Zeus lade lyset skinne for mig. Lyset blænder op midt på scenen. Vi ser den gamle konge Kadmos og præsten Teire-sias komme stavrende ind. Teiresias er blind og bliver støttet af Kadmos. Teiresias og Kadmos er nære venner. Kadmos: Jeg er Kadmos. Jeg byggede Theben, denne by helt fra bunden med de bare næver. Al denne rigdom takket være mig. Jeg byggede denne by med mine bare næver sten, for sten, for sten, for sten, for. ….. Teiresias: Ja, ja, ja og jeg er Teiresias, præst i denne by og jeg byggede Zeus. Kadmos: Ja, ja, nej hva´? Hvad er det du siger? Teiresias: Er det løgn at jeg er præst da? Kadmos: Næ næ, men hvad var det andet du sagde? Det med Zeus. Teiresias: Jeg byggede Zeus, ja altså på en måde. Kadmos: Så du byggede altså tordenguden Zeus, lynets fader? Teiresias: Ja. Kadmos: Altså Zeus. Ham der betvinger havene og stormene, ham der hersker over alting?