1410 skuespil i databasen 28.03.2024

Tag trappen

Emil Fogh Nielsen
Baggrunds information
På jorden ligger en død ung mand. Folk stimler sammen omkring det uhyggelige syn. Han ligger i en forvredet stilling på jorden med den ene arm under sig og den anden under hovedet. Folk kigger opad mod det hus, som han tilsyneladende er faldet ned fra. En politibetjent maser sig ind imellem menneskemængden. Han kigger på liget og råber noget bagud. Så tager han et tæppe og breder ud over liget, så det dækker ansigt og overkrop. Så begynder stykket. Den unge pige Charlotte er på vej op i højhuset for at kaste sig ud. Hvorfor? Og hvem kan hindre hende i hendes foretagende?
År / Udgivet:2002 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Socialrealisme & Debat
Medvirkende:10-20 ( 10 kvinder, 5 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-319-3
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Emil Fogh Nielsen




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Rolleliste og start på stykket: Personer (i den orden de dukker op): Kondiløber – Stykkets maskot. Den person som hele meningen hænger over. Besat af at nå toppen. Charlotte – Hovedpersonen
Uddrag
Scene 1 Stykket udspiller sig i en elevator i en stor høj skyskraber. Scenen vender i den retning at åbningen i elevatoren er bagerst i scenen, så publikum ser elevatoren inde fra. Dette gør at man kan åbne og lukke dørene og samtidig se, hvad der foregår inde i elevatoren når dørene er lukket. Charlotte kommer gående ind i elevatoren. Hun har et nervøst og sørgmodigt udtryk i ansigtet. Mens hun står der, kommer en ondsindet dame løbende, idet dørene er ved at lukke. Ondsindet dame: Hold dørene! Charlotte, bliver meget nervøs og famler lidt men får alligevel dørene holdt. Den ondsindede kommer ind i elevatoren med et hovent udtryk i ansigtet. Stiller sig ved siden af Charlotte. Inden dørene lukker kommer en kondiløber løbende forbi. Efter elevatorerne har kørt i et stykke tid, kigger den ondsindede dame på sit ur. Hun trykker diskret på knappen til at stoppe elevatoren og vender sig om imod Charlotte. Charlotte: Årh, det lort! Det bryder hele tiden sammen! Ondsindet dame: Har du noget ild? Charlotte: Undskyld? Ondsindet dame: Jeg sagde, har du noget ild, du ved sådan noget man tænder en cigaret med… Charlotte: Øhm ... ja selvfølgelig. Øjeblik. Hun famler i sin lomme et stykke tid og finder en lighter. Tænder damens cigaret. Hun tager et stort hvæs af den og sukker veloplagt. Ondsindet dame: Tak skal du have min skat. Det hjalp. Hvad hedder du? Charlotte (tøvende): Øhm... Charlotte. Charlotte Bang Jensen. Ondsindet dame: Goddag Charlotte. Arh! Sikke dog en fredfyldt dag. Det er sådan et dejligt vejr i dag, synes du ikke Charlotte? (Hun bevæger sig langsomt tættere mod hende) Charlotte: Øh... jo, jo. Fint vejr. Ondsindet dame: Du snakker ikke meget, hvad? Og så på sådan en pragtfuld dag, som denne. Jeg synes virkelig, det er en skøn dag, synes du ikke også, Lotte? Må jeg godt kalde dig Lotte? Ja, selvfølgelig må jeg det. Det er simpelthen sådan en dejlig dag! Man får næsten lyst til at synge en sang. Gør du ikke også det, Lotte? (Nedstirrer Charlotte fuldstændig.) Charlotte: Øhm... Ondsindet dame: Gør du ikke?!! Charlotte: Jo, jo fint. Hvis du synes, men altså... Ondsindet dame (afbryder): Jamen, så lad mig da høre. Charlotte: Øhm... altså, hvad vil du have, jeg skal synge. (Forsøger desperat at komme ud af hjørnet i elevatoren, som hun er blevet trængt op i) Ondsindet dame: Lige hvad du selv har lyst til, Lotte. Bare, det er smukt, ligesom dagen. Charlotte: Okay, øh... Ja. (Rømmer sig) "Jeg vil male dagen blå..." Ondsindet dame (afbryder): Ikke det lort!, Lotte. Syng ordentligt. Charlotte: Jamen, altså hvis du ikke kan lide det... Ondsindet dame: Syng nu bare noget ordentligt ikke. Charlotte: Okay. "Tingelingelater tinsoldater, blymatroser bummelummelum..." (Den ondsindede dame svinger lidt med til melodien, og nyder det fuldt ud) Ondsindet dame: Smukt. Simpelthen smukt Lotte. Gør det igen. (Charlotte gentager det hele) Ondsindet dame: Du er vel nok en kær pige, Lotte. En rigtig knag. Sikke nogle hjerteveninder vi dog kunne blive. Charlotte: Øhm, ja, ja... det kunne vi sikkert. (Bliver igen nedstirret af den ondsindede dame) Selvfølgelig. Ondsindet dame: Skal vi ikke mødes her igen? Og snakke om gamle dage. Charlotte: Jo, det kunne vi da godt ... Hvis du synes. Ondsindet dame: Så ses vi næste fredag. Samme tid. Er det ikke en god ide, hva Lotte? ... Hva’ Lotte! Charlotte: Øh... jo, jo. Udmærket. (Meget nervøst) Ondsindet dame: Udmærket, Lotteskat.