Måvens og Peder i mediernes sø

Livet har adskilt Måvens og Peder, de to overvinterede hjertevenner fra 70ernes folkeskole. Men i Line Knutzons radiospil, møder de hinanden igen - efter mange, mange års eksil i en nådesløst forandret verden. Og håbet tændes. Der er en mening med at man overhovedet er til og lever. Måvens og Peder finder sig selv ved at finde hinanden, indtil temperamenternes uoverensstemmelse truer med at få også denne sidste redningplanke til at drive bort.

Måvens Peder + 12 mindre roller Måvens Peder Røde Zara Julie Laura Ung mand Tjener Anita Journalist Sune Vivian Sminkedame Tvmand

Scene 1. Måvens’ slikbutik. Telefonen ringer. MÅVENS - Måvenses slikbutik, goddag... Hallo? Hvem taler jeg med? RØDE - Hallo, er det Måvens? MÅVENS - Ja. RØDE - Har du en slikbutik? MÅVENS - Ja. RØDE - Er den rimelig autentisk? MÅVENS - Øh, hvad? RØDE - Hvad hedder du? MÅVENS - Måvens. RØDE - Har du en slikbutik? MÅVENS - Ja. RØDE - Hvad hedder du? MÅVENS - Måvens, for helvede - hvem taler jeg med? RØDE - Det er Røde, træffer jeg Måvens? MÅVENS - Røde? Røde fra parallelklassen? RØDE - Hedder du Måvens og har en rimelig autentisk slikbutik? MÅVENS - Røde for helvede - er du blevet sindssyg? RØDE - Nej, jeg er blevet journalist, svar mig lige ærligt - ER den autentisk - rigtigt autentisk? MÅVENS - Jamen... RØDE - Jeg er glad, Måvens - glad for dit svar - tak skal du ha.... MÅVENS - Tak for hvilket svar? Dut dut dut MÅVENS - ÅH! Hvad er det for et lorteliv, mand. Scene 2. MÅVENS - Højtærede dagbog. Mens jeg har stået her med dårlig ånde, mens jeg har knyttet mine hvide knoer i mit ansigts sved, mens jeg har pisset mod vinden, bidt i græsset, gøet af hunden, trukket det korte strå, boret i såret, vandret på gløder - MENS jeg har søgt og ledt efter mig selv i postkasser, i brødkurve, i pissespande og ikke fundet andet spor af mig selv end et par Dumle slikpapir under et par gulvbrædder i udhuset, parentes - jeg ved, det er mig, der har smidt dem der, erindrer tydeligt, hvordan jeg pruttede om prisen og slog mig selv i hovedet, da jeg ikke ville gå ned i pris - parentes slut. Nu er jeg omsider blevet fundet. Men ikke af mig selv. Dybere kan man ikke synke. Derfor ser jeg ingen anden udvej end at æde resten af butikken og lægge mig til at dø i alkoven. Jeg ved ikke. Livet har presset mig op i en krog, bare synd at jeg ikke kan finde den. Krogen altså. (Til dagbogen) - Idiot! Farvel verden - farvel ærede moder og fader (dingelingeling) Hvis nogen skulle ønske at læse i denne bog kan jeg berette, at jeg ligger på den. (Dingeling) ...Hallo! PEDER - Hallo, Øh, træffer jeg Måvens? MÅVENS - Næ ... PEDER - Nå, øhm, ka’ jeg lægge en besked? MÅVENS - Næ ... PEDER - Det er da Måvenses slikbutik, ikke? MÅVENS - Det VAR Måvenses slikbutik. PEDER - Hvad vil det sige? MÅVENS - Måvens er død. PEDER - HVAD? MÅVENS - Han er afgået ved døden. PEDER - NEJ! MÅVENS - Det ved gud han er. PEDER - Det er umuligt, jeg har lige... MÅVENS - Hvem taler jeg med? PEDER - Peder... MÅVENS - Peder? Vel ikke Peder fra folkeskolen? PEDER - Jov ... MÅVENS - PEDER, DET ER MIG, MÅVENS? PEDER - Arhh, nu tror jeg, der bliver lavet gags med mig. MÅVENS - NEJ, PEDER - DET ER MIG.... Måvens, Måvens fra folkeskolen, mig med den defekte fod. PEDER - Lever du? MÅVENS - Ja ja, jeg lever - ÅH PEDER - hvor er jeg glad for at du ringede - kommer du og besøger mig? PEDER - Øhm... MÅVENS - Hvor er jeg GLAD. Du er en ven, en rigtig ven. PEDER - Jamen ja, så okay - altså, jeg kommer nu. MÅVENS - Fantastisk. Peder i trask. MÅVENS (brøler) - PEDER! PEDER - Måvens. MÅVENS - ÅH, PEDER. PEDER - Åh, Måvens... MÅVENS - PEDER - KOM IND - KOM DOG IND I MIT HJEM... Jamen Peder - hvor ser du ud, du ligner jo fuldstændig en bi, hvordan går det? PEDER - Udmærket, udmærket. MÅVENS - Sæt dig, så brygger jeg en bønne (går til køkkens). PEDER - Hvorfor sagde du, at du var død...?