Hedda - kvadratroden af Hedda

efter Henrik Ibsen. Stykkets inderste kerne er et evigaktuelt tema om kærligheden og den mørke sider. Hedda er en stærk kvinde, og hun er omgivet af mænd, der elsker og begæer hende. Alligevel er hendes egen kærlighed besat af et uudgrundeligt og destruktivt mørke, der ender med at tilintetgøre både hendes elskede og hende selv.

2 kv. 3 md. Rolleliste og scener: Personer: Hedda Tesman (født Gabler) Jørgen Tesman (Heddas mand) Eilert Løvborg Brack Thea Elvsted

SCENE 1 Åbningbillede: Det lyder lidt som i en urskov. Vi ser noget utydeligt på videoskærmen. Det er lyssvagt, uskarpt. Der er noget rødligt, der bevæger sig i billedet. Der er også lidt gråt og beige på den mørke baggrund. Nogle dyriske skikkelser møver sig rundt som mørke skygger på scenen foran skærmen. Så bliver billedet på skærmen tydeligt af Hedda. Hun taler til kameraet. Det blæser i hendes hår, og hun siger: Tesman ‑ hold op med at følge efter mig med det kamera hele tiden. jeg gider ikke blive filmet lige nu. Hun vender sig og går væk fra kameraet. Tesman kommer indpå teaterscenen og taler til billedet på skærmen. Han har kameraet i bånden. Tesman - ... vent... Det er et led i min forskning, min skat. Hedda standser på skærmen og lytter til ham igen. Computere skal lære at elske. Det gælder om at finde den genetiske kode for kærlighed og så putte den ind i computeren, ikke. Det er vigtigt. Hedda sukker. Kunstig intelligens handler... Hedda vender sig og vil gå væk igen. Hedda vent... det handler jo ikke kun om at få maskinerne til at lægge tal sammen. Man er nødt til også at lære dem følelser... kærlighed for eksempel. Det er derfor, jeg bliver nødt til at filme dig ... Hedda... Hedda forsvinder på skærmen. Tesman vender sig og taler direkte til publikum. . Jeg havde fulgt Hedda hjem en aften. Og jeg ransagede min hjerne for at finde ud af, hvad jeg skulle snakke med hende om. Pludselig standsede hun op, tog min hånd og puttede den ned i sine bukser. Jeg skyndte mig at trække den til mig igen. Det var meget besynderligt. Tænk ‑ der var helt vådt dernede... I et stykke tid havde jeg gået med tanken om at fri til hende... Men Hedda var som en genetisk kode ‑ eller et computerprogram. En hel mængde af nuller og et'er ‑ af ja'er og nej'er. Hos Hedda var der desværre bare kun nej'er. Indtil en dag... det var et stykke tid efter, hun havde taget min hånd ned i sine bukser. Hun var ikke vred over, at jeg havde trukket den til mig igen. Alligevel var det som om, hun ikke rigtig var i godt humør... Og så lige pludselig var der et ja...