Torben Toben

\\\"Jeg synes, det har været en meget upolitisk tid udi kunsten, og du kan naturligvis ikke udtrykke dig, som man gjorde det i gruppeteatrenes tid, det er der ingen, der gider se, og det forstår jeg godt. Men man har i mange år beskæftiget sig med sådan nogle Alt for Damerne-agtige livsstilsproblemer, og for mig er det ikke nok. Jeg vil skide de livsstilsproblemer et stykke.\\\" Line Knutzon i Weekendavisen.

Torben Frantz Povl Agga Jønsson, en hund

SCENE 1 Frantz kommer glad ind med sin trillebør med rester af verden. Torben ligger med sin krop på bakken med sin mætte krop, udmattet men dog med højstatus. FRANTZ - SÅ!… Så sku det være det, der er ikke mere - alt er ryddet og klokken har nu været et i tre timer og vi må anse os selv som færdige… TORBEN… Vi er færdige!!!!! TORBEN (svagelig) - Jeg ved det FRANTZ - Rejs dig op se TORBEN - Jeg kan ikke mere FRANTZ - Men du skal heller ikke mere, det slut - kig nu Torben, se er det ikke smukt? TORBEN - Jov FRANTZ - Uhhh,Torben, jeg får helt lyst til at gi dig en krammer TORBEN - I lige måde FRANTZ - Men det bliver alligvel også sååå… såå TORBEN - Ja - du behøves ikke at forklare, jeg forstår… FRANTZ - Men tillykke Torben, tillykke TORBEN - I lige måde FRANTZ - Nu det bare os tre TORBEN - Tre? FRANTZ - Ja, Jønsson TORBEN (lidt træt) - Nå ja FRANTZ - JØNSSON!! JØNSSON!!!??? KOM TIL FAR, KOM TIL FAR Jønssons ækle hundehoved titter frem bag bakken. Den hopper op og ned i et forsøg på at komme op. TORBEN - Den virker forvirret, Frantz FRANTZ - Nej, den er ikke forvirret. Du er ikke forvirret, vel Jønsson, du er bare lidt forvirret, du kan ikke forstå hvor Enghave Parken er blevet af vel, men…(Jønsson gør vredt og snapper efter ham). AV så….Lortehund (gir den et par på kassen) NÅ! Men altså… hvor kom jeg fra nu det bare os tre og det jeg tænkte på TORBEN! ER! TORBEN - Ja? FRANTZ - ALTSÅ, JOV! ALTSÅ…Vores hus, jeg tænkte at det skulle ligge oppe på bakken eftersom det er det eneste sted på jorden hvor solen står op og ned på samme sted, og det ville lette os utrolig meget ikke at skulle flytte rundt på havemøblerne eller hvad? TORBEN - Oha jov FRANTZ - Og hvis man ligesom forestiller sig, Torben, et bed af bellis løbe rundt langs kanterne her, så ser jeg os tydeligt sidde ind-rammet af blomster og drikke en stille pils, mens vi lavmælt sidder og hvisker i solnedgangen, ser du det for dig, Torben? TORBEN - Tydeligt FRANTZ - Og ingen vil komme og banke på, ingen vil larme med deres fodtrin og stemmer i natten, ingen vil pludselig dukke op i vinduet og spørge om vi har hørt det sidste nye om SUSANMORDET TORBEN - Arrhhh FRANTZ - For det har vi ikke! Nu er vi ikke længere nogen i forhold til andre mennesker, nu er vi kun i forhold til os selv… se Torben, se hvor smukt det er - helt mennesketomt og øde, vi er kun os tre…