1410 skuespil i databasen 26.04.2024

Jordens sang

Josefine Ottesen
Baggrunds information
Stykket er skrevet efter en række samtaler om fremtiden med børn i alderen 7-12 år. Fælles for dem alle var en stor bekymring for jorden. Som en af drengene sagde: "Jeg er bange for, at der ikke er mere natur tilbage, når jeg bliver voksen." Dette stykke er et forsøg på at give ord og håb om Jordens fremtid i et sprog og en fortælleform, som børn kan begribe.
År / Udgivet:2002 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Musikteater
Medvirkende:10-20 ( 10 kvinder, 10 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-312-6
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Josefine Ottesen




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
12-30medv.
Uddrag
Scene 1 Scenen ligger i mørke bortset fra et stearinlys/lanterne på et lille lavt bord- så langt ude som muligt i K. S. foran. På hver side af bordet er to bløde stole. I hver af dem sidder en kvinde/stor pige/bedstemor. Det er Fortællerne, og de må meget gerne være to ældre kvinder. De sover tilsyneladende begge to. Måske snorker de lidt. Den ene er iført tøj i smukke rød/violette farver, den anden tilsvarende i blå/grønne nuancer. Bagfra høres Jordens Sang - enten ude fra bagscenen eller bag ved publikum. Sangen kommer nærmere, og alle medvirkende myldrer syngende frem og søger hen imod de to kvinder. Blødt, varmt lys går langsomt op på det afgrænsede område K. S - foran. Spillerne, der kommer ind, er iført rimelig neutralt tøj, gerne deres eget. De har dog alle en eller anden farvestrålende detalje(dog ikke gult), der nemt kan tages af, når de skal agere. ( f. eks. et skørt, en vest, et sjal, et bælte e. l.) Kvinderne i lænestolene vågner op og hilser glade på de nyankomne. De rejser sig og hilser dem ved at lave en cirkel foran brystet med højre hånd, løfte venstre hånd foran brystet med en knytnæve, der vender ind imod dem selv. Derefter åbner de venstre hånd, så fingrene strækkes ud som en blomsterknop, der folder sig ud. De øvrige medvirkende hilser derefter på samme måde. Fortæller 1 - Velkommen til jer alle (også ud mod publikum) Fortæller 2 - Og hvilken historie vil I så gerne høre i dag? Spiller 1 - Jamen, ved I slet ikke hvilken dag, det er i dag? Spiller 2 - Det er jo Jordens Dag. Spiller 3 - Så ved I da godt, hvilken historie vi gerne vil høre, gør I ikke? Fortæller 1 - Jo, det ved vi, men vi ville være sikre på, at I huskede det! Fortæller 2 - Og det gjorde I, heldigvis - for det er det, historien handler om: Alle i kor - Om at huske ikke at glemme! !