Anlæg med gangsti og bænke

Livet i parken opleves gennem en gammel mands øjne. De passerer forbi alle sammen: De unge mødre, narkomanen, joggerne, de glade, de ulykkelige, de skeptiske, de fortvivlede, de unge og de gamle. Nogle snakker han med, nogle kommenterer han og andre passerer blot forbi. Indtil han kan konstatere: ”Det var så det. I dag.”

"Blomstrer vor sjæl da kun i uvejrsnætter? Jeg er fristet til at tro, at en gammel mand sidder og lytter til de evige love, der hersker uden om ham, uden at han begriber dem ... 1 gammel mand og

Nær efterår. Træer. Buske. To bænke. Sol. Skygger. Af og til antydninger af fuglestemmer og fjern trafik. DEN GAMLE MAND ind. Han standser, ser sig omkring, ser op, vejret er tilfredsstillende. Han sætter sig, læner sig tilbage, lukker Øjnene, nyder solen på sit ansigt. Nogle blade falder. TO UNGE KONER ind med barnevogne. DEN GAMLE MAND åbner Øjnene, lytter. FØRSTE UNGE KONE - Den bor et eller andet sted i haven. Eller i en af nabohaverne. Jeg mener bor og bor. Jeg aner ikke om den har et sted. ANDEN UNGE KONE - Hvad er det for en? FØRSTE UNGE KONE - En rødkælk. Rødhals som Villy siger. Den var her sidste vinter til hen på foråret. Så forsvandt den. Men nu er den kommet igen. ANDEN UNGE KONE - Er du sikker på det er den samme? FØRSTE UNGE KONE - Vi kender hinanden. Den sidder i det lille paradisæbletræ, du ved. Flyver ned i græsset. Lige foran mig. Helt nær. Som om den vil mig noget. Den har sådan en lille tikken. Vi taler sammen. ANDEN UNGE KONE - Taler? FØRSTE UNGE KONE - Nå ja, jég taler. Ganske lavt for ikke at forskrække den. (hun morer sig) "Godda', godda! Nå, der er du' Det er godt!" ANDEN UNGE KONE (smiler) - Næ, ved du nu hvad? FØRSTE UNGE KONE - Jo. Den lægger hovedet på skrå og ser på mig. Skråt opad. Villy siger at den ikke ser så godt lige ud. Det er der mange fugle der ikke gør. ANDEN UNGE KONE - Den tigger vel. Giver du den noget? FØRSTE UNGE KONE - Det gjorde jeg. Sidste vinter. Fuglefrø. Krummer. Men den var væk hele sommeren. "Den er i Sverige", sagde Villy. ANDEN UNGE KONE - Måske har den også en madmor dér. FØRSTE UNGE KONE - Det er fantastisk så tryg den er. Andre vilde fugle flyver bare man bevæger en lillefinger. ANDEN UNGE KONE - De flygter. FØRSTE UNGE KONE - Ja. ANDEN UNGE KONE (er standset, taler til barnet i vognen) - Nåe, lille skat! Vi skal have dynen længere op! (til FØRSTE UNGE KONE) Det er blevet køligere. FØRSTE UNGE KONE (er også standset) - Solen varmer endnu. ANDEN UNGE KONE - Vi må passe på. Han har den indsnævring i halsen. Han må ikke blive forkølet. Så går det galt. Så kan han ikke fa vejret. Det var en komedie i vinter. Nærmest vanvittigt. Frem og tilbage til hospitalet. I fire omgange, tre‑fire ture hver gang. Jeg lå med ham der. Lægerne siger han vil vokse sig fra det.