1410 skuespil i databasen 27.04.2024

Sheherazade

Anna Bro
Baggrunds information
Et moderne eventyr og en fantastisk fortælling. I en intens venten på morgengryets komme væver historiefortællersken Sheherazade den mordlystne, moderne konge ind i en historie, hvori han selv bliver hovedperson. Et virvar af skæbner og skarpe replikker knyttes sammen i hendes garn, og langsomt begynder verden at fordreje sig.
År / Udgivet:2002 /
Varighed:120 minutter
Område / Genre:Voksne / Eventyrspil & Fabler
Medvirkende:10-20 ( 6 kvinder, 5 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-286-3
Locations:10
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Anna Bro




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Man skal ikke tro, man kommer til dramatisk at illustrere 1001 nats eventyr, hvis man giver sig i kast med at spille Anna Bros Sheherazade. 6 kv. 5 md. Personer Sheherazade Timo/Manden
Uddrag
1. del En suite på et meget eksklusivt hotel i byen. Penthouse. Det er Sheherazade og mandens bryllupsnat. Manden sidder på en stol i badekåbe. Lyden af et ur der tikker. Mander tager en pistol op af lommen, ser på den, putter den tilbage igen. Sheherazade kommer ind fra et andet rum, sætter sig ned ved siden af ham uden at se på ham. MANDEN - Jeg håber du kan lide udsigten. Jeg valgte det her værelse fordi man kan se de gyldne kupler herfra. Rejser sig op og slår ud med armen mod udsigten. MANDEN - Jeg er vild med gyldne kupler! (pause) Så se dog på dem! SHEHERAZADE - Der går ikke lang tid, så kommer de og henter mig. MANDEN - Det sagde den sidste også. Hvad kunne du tænke dig? Champagne? De har det hele. Det er 4 - stjernet. (Tavshed) Så siger vi champagne! Manden skænker 2 glas champagne, giver hende det ene. Slår sit glas mod hendes. MANDEN - Vil du være med til at knipse, når gadelygterne skal slukkes? Så ser det ud som om det var os der gjorde det. (Tavshed) Guderne, det er dem der bor højest oppe og det her er penthouse. Det er bare et knips med fingrene. Kom så! Knips! Hun knipser MANDEN - Det er godt. Du drikker ikke. Drik. Hun drikker MANDEN - Hvorfor ser min kone så trist ud? Smil for min skyld. Hun smiler ikke. MANDEN - Det er godt du drikker. SHEHERAZADE - Hvad tid står solen op? MANDEN - Kl. 7. Lige præcis klokken 7. Og det her værelse vender mod øst. Hele værelset vil være badet. I lys.