1410 skuespil i databasen 27.04.2024

En nat i Roskilde

H.C. Andersen
Baggrunds information
En fri bearbejdelse af Warin og Lefevre's ”Une chambre a deux lits”. Den hedder hos H. C. Andersen ”En nat i Roskilde” og havde sin førsteopførelse på Casino i 1849. Vor store eventyrdigter hentede altså sin inspiration til dette syngespil hos andre dramatikere - men gjorde det gennem sin dramatisering uhyre dansk.
År / Udgivet:2006 /
Varighed:30 minutter
Område / Genre:Voksne / Historiske stykker
Medvirkende:3-5 ( 1 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-328-2
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Preben Harris




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
En nat i Roskilde. Vaudeville i 1 akt. 1. dek. Medv. 2 m. 1 kv. 4 (korte) scener. 20 minutter. H.C.Andersens bedst kendte vaudeville. Rummel har indlogeret sig på Postgården i Roskilde. Pers
Uddrag
To senge med lange nedhængende gardiner. De står så langt fremme som muligt. På den ene seng er gardinerne trukket til side. Når tæppet går, er der mørkt i værelset. Udenfor måneskin. Strålerne titter ind af vinduet. I silhuet udenfor vinduet fornemmes en rigtig dansk provinsidyl. Man hører tårnuret slå to, og vægteren udenfor synger sit vers. I begyndelsen lyder sangen tæt under vinduet, men lyden fjerner sig og den efterfølgende dialog starter. 1. SCENE Graah (udenfor) - Nå! Hvor er nummeret? Jamen, her er jo slet ingen numre! Nå, så det er værelset. Ja, giv mig bare lyset! (Han træder ind med et stearinlys og rejsetaske i hånden). Tak min pige, nu kan jeg nok hjælpe mig selv. Her er jo to senge! Pigen (i døren) - Hvornår skal jeg kalde på Dem? Graah - Det skal jeg nok selv klare. God nat og drøm om kæresten. Pigen - God nat. (Forsvinder fnisende) Graah - God nat. Jeg tager altid helst ind på en postgård. Der sover den rejsende, ligesom han allerede havde benene inde i postvognen. ‑ Gode gamle Roskilde! SANG Mel.: ”Der boede en konge i Lejre” Ej langt fra det ældgamle Lejre, ved fjorden står Roskilde by: To tårne så slanke og fejre, sig løfte på kirken mod sky; og kilderne sprudle så svale, de synge kong Roars pris. Fra Roskilde stændernes tale, sprudler i hver en avis! Graah - Når bare sengen er god ‑ jeg må hellere se den efter; det gør jeg altid i småbyer! Om forladelse Roskilde! Men gid du var noget større! (Ser mod døren) Nøglen lader jeg altid sidde indenfor, det er sikrest! (Går hen imod den seng. hvor gardinerne er trukket til) Og, så går man på opdagelsesrejse. Man ser efter om man sover alene! (Tager lyset)