For enden af universet ligger

Stykket udspiller sig i løbet af et døgn i en stue med fire kvinder, hvoraf kun den ene selv har valgt at være der. De andre er udelukkende samlet fordi det er juleaften. Udenfor raser snestormen. Det er en aften der blot skal overstås, så de hver især kan vende tilbage til deres gamle liv.

Tre kvinder (Max 58, Søs 48 og Gry 32 år) mødes i hjemmet på landet, hvor Max bor sammen sin og Søs´ mor (Rigmor 88 år). Rigmor er Grys mormor. Søs og Gry kommer hjem den 24. december for at fejre

Ring til DRAMA på 70 25 11 41 for at bestille stykket til gennemsyn. En mørk stue. Gamle, pæne møbler, en sofa, en lænestol, en skænk, et standur, hvorfra der høres en høj tikkende lyd, et mindre bord med julegaver på, tv, et stort spisebord hvor der ligger noget på, svag belysning. Der står nogle små papkasser med julepynt på gulvet. Der er ild i brændeovnen, udenfor høres vinden suse. Umiddelbart ser vi ikke hvad der ligger på spisebordet. Det er blot noget hvidt klæde der skimtes. Max kommer ind med to tændte kandelabre og sætter dem for enden af spisebordet. Nu ser vi at der ligger en person på bordet. Det er Rigmor. Hun er død. Max ser sig rundt. MAX (mumler) - Det sku' vist være det hele. Nåh nej. Hun skynder sig ud igen og kommer ind med en slags installation, en skulptur. Hun har svært ved at finde plads til den og sætter den på tv'et. MAX - Ja, jeg ved godt at der ikke må stå noget på tv'et mor, men du bad selv om Gry's figur og nu står den altså dér!! Hun står lidt i tanker. I det samme slår uret 3 slag. Hun går hen og ser på urskiven. MAX (mumler) - Hva' ska' vi sige?? Vi si'r klokken 13… Pænt lige tal. Hun flytter urskiven til 13 og sætter dernæst uret i stå. Hun går hen til moren. MAX - Du er død klokken et, at du ved det. Hun fingererer ved morens kyse. MAX - Kysen blev ikke stivet. Vi havde ikke mere kartoffelmel. Den er helt mør af at ha' ligget i så mange år. Hvor mange generationer havde du osse forestillet dig skulle begraves i den? Nå, det her bli´r i hvert fald dens sidste liv.