Den vidunderlige lampe

Basis for stykket er 1001 Nats Eventyr, koncentreret om Aladdin-historien men med afstikkere til de mest kendte og populæreste figurer fra sagnkredsen. Der er fart over feltet - maleriske optrin, replikker i moderne sprog, og sange, der ikke stiller store musikalske krav. En scene (skole) med rimeligt udstyr og mod på det store arbejde med sceneriet kan høste en succes på forestillingen.

Mange medvirkende, 5 dek., ca. 50 min. Østerlandsk eventyrspil med sange. Personerne Harun al Raschid, kalif Arabere, Giafar, hans tjener tyrkere,

Ring til DRAMA på 70 25 11 41 for at bestille stykket til gennemsyn. Se forfatterens forord og rollelisten her: Bagdad Musik 3. Aladdins døde far føres bort i procession. Kun Aladdin bliver tilbage. En gammel mand, som i virkeligheden er troldmanden Nureddin, træder ind på scenen. Han ser på Aladdin, som med hovedet bøjet i sorg ikke har opdaget ham endnu. Troldmanden går nu hen til den pjalteklædte Aladdin. TROLDMANDEN - Sig mig engang, min dreng. Er din far ikke skrædderen Mustafa, som bor her i gaden? ALADDIN - Nej, min far bor ikke her i gaden. TROLDMANDEN - Det forstår jeg ikke. Er du da ikke søn af den skrædder, som hedder Mustafa? ALADDIN - Jo, det er jeg. TROLDMANDEN - jamen, så er din far da også skrædderen Mustafa og bor her i gaden. ÁLADDIN - Nej, for min far er død. TROLDMANDEN - Åh, det gør mig ondt at høre. Så får jeg aldrig min kære bror at se mere. Ja, du ser overrasket ud. Jeg er din fars bror. Jeg har været på en lang rejse til fjeme lande. 140 år har jeg... - ja, det kan jeg fortælle dig om en anden gang. Hvor var det nu, jeg kom fra? ALADDIN - Jeg tror, du kom derfra (peger op ad gaden). TROLDMANDEN - Nej-nej klovn - øh, min kære nevø. Jeg mener, hvad var det, jeg netop skufle til at sige? Jo, nu har jeg det: Åh, min kære bror er død, og du er en stakkels forældreløs dreng (begynder at græde højt og vride sine hænder). ALADDIN - Nej, så slemt er det da heldigvis ikke. Jeg har jo også en mor. TROLDMANDEN - En mor? Ah ja, naturligvis. En mor. Det glemte jeg! Hvor var det nu, jeg kom fra? Åh jo, nu husker jeg. Jeg kom derhenne fra! (Troldmanden går tilbage, hvor han stod for et øjeblik siden og tager så en pose med guldstykkerfrem). Sådan! Se nu her, min dreng. Tag denne lille gave til din mor og sig, at jeg kommer på besøg i eftermiddag. ALADDIN - Ih tak, kære farbror. Så bliver der råd til, at jeg kan få nyt tøj. TROLDMANDEN - jamen, vi kan da straks købe noget nyt tøj til dig. Hør, hvad er egentlig dit navn, mit kære barn? ALADDIN -Jeg hedder Aladdin, onkel. Aladdin - med et I og med 2 d'er! TROLDMANDEN - javist ja. (Henvendt til sig selv) Hvor var det nu, vi kom fra? Åh ja, nyt tøj! (Råber til en klædehandler, som med 2 hjælpere kommer ned ad gaden med sine varer) Klædehandler. Sørg nu for at min elskede nevø bliver iklædt Deres smukkeste tøj. Farvel Al..., Al Adin ..., øh, (nærmest til sig selv) hvad var det nu, han sagde, han hed? (Klædehandleren måler op til nyt tøj til Aladdin. Nu kommer den forklædte kalif Harun Al Raschid og hans tjener Giafar ind i den anden side af scenen. Lyset dæmpes en smule på Aladdin. Fuldt lys på kaliffen og Giafar). KALIFFEN -Jeg synes, jeg kender den mand. Han ligner en berømt og meget ondskabsfuld afrikansk troldmand, som efter sigende i mange år har ledt efter en umådelig skat. Ali Ben Gali hedder han. GIAFAR - Ali den Gali. Sikke et navn. Den Gali. Han så også fæl ud. Jeg foreslår, majestæt, at vi skjuler os og ser, hvad der sker. KALIFFEN - Strålende idé! (Gnider sig i hænderne) Det bliver mere og mere spændende det her. Det må jeg godt nok indrømme! CIAFAR - Ali den Gafi. Kan man virkelig hedde det? Ali Baba, ham kender jeg. Muhammed Ali kender jeg. Og Alitalias flyvende tæpper kender jeg. Men Ali den Gali ... Alle ud. Aladdins mor ind. Derefter kommer Aladdin ind på scenen.