1410 skuespil i databasen 19.04.2024

Espen af syvtallet og den seks

Kaj Nissen
Baggrunds information
En rigtig eventyrkomedie. Espen har ligget med prinsessen. Stor opstandelse, da det bliver opdaget. Som straf bliver han sendt til verdens ende for at finde en tønde drageblod. Farerne er mange, og færden var aldrig lykkedes, hvis ikke prinsessen havde forklædt sig som mand og trofast stået ham bi. Den raske knøs, der handler spontant som hjertet byder ham, vinder lykken som sig hør og bør. 28 pers., de fleste kan dubleres. (Kønsfordeling ovenfor er vejledende.)
År / Udgivet:1994 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Børn & unge / De eventyrlige
Medvirkende:> 20 ( 14 kvinder, 14 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:87-7419-510-7
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Kaj Nissen




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Prinsessen Espen Dronningen Kongen Stedbroderen Kammerpigen Skriveren Førsteministeren Bøddelen Narren Den gamle kone Alfen Fuglen Nissen Trolden. Ildvæsen
Uddrag
FØRSTE AKT Scene 1 (Prinsessens seng i Prinsessens kammer. Her ligger Espen og Prinsessen tæt sammen) PRINSESSEN: Det var ikke pænt gjort af dig. ESPEN: Jeg har været med til det der var værre. PRINSESSEN: Nu vil hele hoffet være på nakken af os. ESPEN: Så har vi prøvet det med, det er en erfaring. PRINSESSEN: Det er også lige meget. Nu er der ingen vej tilbage. ESPEN: Så må vi håbe det blir bedre fremover. (de omfavner hinanden. Dronningen kommer ind og ser hvad der er sket. Hun hyler op) DRONNINGEN: Det er en skandale!!! (hele hoffet strømmer straks ind og omringer parret i sengen) PRINSESSEN: Løb, Espen, løb! (Espen vælger klogeligt at følge hendes råd og stikke af) PRINSESSEN: Løb, min prins af Syvtallet! (hele hoffet styrter rundt efter Espen, der ikke kan komme ud) PRINSESSEN: Nej, ikke den vej, nej, nej, nej, åh nej! (Espen blir skarpt forfulgt, af det ganske hof med Dronningen, Stedbroderen og Førsteministeren i spidsen. Og nu dukker også Kongen op, hidkaldt af al den ståhej) KONGEN: Jamen, jamen, jamen - (og mens Espen nu blir fanget ind og ført tilbage, går Kongen rundt om sig selv og har en lille monolog. Sengen blir stående, men rummet skifter til tronsalen) KONGEN: Jamen, jamen - nej, hvad skal man dog gribe og gøre i. Nu var her lige så roligt. Alt åndede fred og fordragelighed. Alle gik rundt og havde styr på tingene. Alting havde sit faste forløb. Og nu - hvor er jeg dog grusomt træt, hvor er det dog svært at regere. Den ene vil have det sådan, og den anden vil have det sådan, og man kan jo ikke gøre alle tilfreds. Ah nej, hvor er jeg dog træt allerede. (Prinsessen kaster sig grædende om halsen på Kongen) KONGEN: Jamen, hvad er der dog, mit barn? PRINSESSEN: Far, far, de har taget Espen! (Dronningen og hele hoffet når tilbage til sengen med Espen, der blir kastet for Kongens fødder) DRONNINGEN: Han har narret os! På det groveste! Espen har taget prinsessen, det er en skandale! Det var ikke meningen, det er din skyld altsammen, du er for blid af dig, for god! KONGEN: Jamen, jamen, jamen - DRONNINGEN: Der må statueres et eksempel, straks! PRINSESSEN: I må ikke gøre ham noget! Han er min nu, jeg vil beholde ham! (Espen prøver at komme op, men blir sparket om på gulvet igen) HELE HOFFET: Hvad har du at sige til dit forsvar, hvad har du at sige til dit forsvar, hvad har du osv. osv.