Lovenes ånd

Spillet er en hyldest til grundloven. Da grundloven blev til i 1848, var der ingen private banker i Danmark, og monarken var enevældig. I dag er kongehuset uden politisk magt, mens der er banker på hvert andet gadehjørne. Alligevel optræder “kongen” stadig væk i 26 af grundlovens i 89 paragraffer, mens pengemag­ten ikke er nævnt. Burde vi ikke have en paragraf, der siger, at kapital skal inve­steres til fordel for almenvellet?

PERSONERNE En ung pige Frederik den Syvende Monrad Tscherning Dampe Montesquieu Montesquieus tre tjenere En lakaj Et sangkor En TV-reporter En kameramand NB

1. AKT Den unge pige kommer ind. PIGEN - Mine damer og herrer. (Lakajen kommer ind med to store blomsterbuketter). PIGEN - Hvad nu? LAKAJEN - Ud med dig! PIGEN - Hvorfor det? LAKAJEN - Folketinget har bedt om et festspil. (Han sætter den ene buket i den ene vase). Det er ikke ret tit de gør det, det kan jeg godt fortælle dig. PIGEN - Det ved jeg godt. Sidste gang det skete var i 1828, midt i den glorværdige guld­alder. Heiberg skrev teksten. En sukkersød almanakhistorie, der kunne have stået i et uge­blad. LAKAJEN - Ja tak, det er Elverhøj, du taler om. Nationalklenodiet. PIGEN - Herregud, anledningen var jo bare, at kronprinsen skulle giftes med en ligegyldig prinsesse. LAKAJEN - Lille frøken, den kronprins blev senere konge. Frederik den Syvende, om jeg må bede. Grund­lovens ædle giver. PIGEN - Som det hedder i festtalerne. (Lakajen sætter den anden buket i den anden vase). Fred være med Heiberg. Mit spil, det bliver i hvert fald ikke sukkersødt. LAKAJEN - Dit spil? PIGEN - Jeg har lavet et spil om grundloven.