Boxning - infight ved verdens

I fremtidens farligste kampart – verbal boxning – har to par udfordret hinanden i en boksering. På det ene hold står ekvilibristen Tobias Faber og hans begavede kone Cille, på det andet står taberen fra gaden, Knudsen, og hans udbollede vedhæng, Tonja. Dommeren møder aldrig op, og kampen går i gang uden regelsæt og breaks ved knockout. Men før aftenen er omme skal vinderne findes - hvad enten de er styret af instinkt eller intellekt.

Medvirkende Tobias Faber Cecilie Faber Knudsen Tonja Speaker

SPEAKER - Der er nogen der mener, at der vil komme en tid hvor vi taler leverstød ind på kroppen af vores modstandere. Ordet sættes i system til kædeslag, cirkelspark, og nyrehug langt mere nedbrydende end hidtil. Et løftet øjenbryn kan sprænge en milt, mens et henkastet blik kan få blodet til at styrtbløde fra øret. I en fjern nutid er samtale og stilhed en kampart, og åndedrættet en slagserie mod kæbe, solar plexus og scrotum. Vi vil sætte hinanden stævne i røgfyldte lokaler under fede lamper og samtale os til titler der lader nogen leve for en stund, mens andre må dø. For døden indtræffer ved nederlag, sådan er spillets regler. En taber er en taber, er en taber. Og mens ordet har mistet sit greb i hjertet, driver vi rundt ved verdens ende med et håb om at finde et menneske at være døv med. Lydløs tosomhed vil være det tætteste vi kommer på at mærke, før vi skal i ringen igen, og kloningen deler sig ud i to lige store stykker had, talende og kampdygtige. Og det er nok først der, mens dommeren tælleren taberen ud i slow-motion og røde stænk suger sig til huden, at vi rigtig fatter, at vi må dræbe eller dø - i ensomhed… Lys op, mens musik fader. Scenen, en boksering af surreelt tilsnit, behøver hverken at være kvadratisk eller rektangulær, blot fire hjørner i en lukket struktur uden niveauforskelle. De fire spillere står i hvert deres hjørne, mand-mand og kvinde-kvinde, så vidt det kan lade sig gøre, diametralt placeret. Alle iklædt satinbadekåber i pastelfarver, og boksehandsker. Cille og Tobias Faber, to velplejede typer med sikre blikke, står storsmilende og drikker rødvin af langstilkede glas. Stemningen mellem de to er indledningsvis varm og indforstået. Knudsen og Tonja, introverte mennesker med fedtet hud og afstumpet energi, drikker Jolly-cola direkte af 1½- liters flaske. Larmen fortoner sig. Et langt øjeblik går uden nogen siger noget. Omsider: TOBIAS FABER - Hvor fanden er dommeren? CILLE - Det ved jeg ikke… I en ordløs pause udveksler T.F. og Cille blikke med adresse mod Knudsen og Tonja. Så etablerer Cille sit bedste smil CILLE - Ja, jeg hedder Cecilie, men I kan kalde mig Cille, hvis I vil … med C … helst… Ingen reaktion TOBIAS FABER - ... Og jeg hedder Tobias Fa… Knudsen og Tonja vender ham øjeblikkeligt ryggen TOBIAS FABER - Nå … nå, nå... Endnu en pause følger TOBIAS FABER (til Cille) - Du ser til gengæld ufatteligt godt ud i aften. CILLE - Synes du det…