Pelsjægerne

Et broderskab er samlet. Fire mænd med en fælles fortid i livgarden er samlet til den årligt tilbagevendende konkurrence for at kåre en Stormester – den største primat. Fri snak kun er en mulighed, hvis den falder under et af den endnu siddende Stormesters udstukne emner: Kællinger, fisse (også kaldet pels), kællinger, fodbold, fisse, penge, kællinger, fodbold, mad, jokes, fisse, poesi, penge og kællinger – i nævnte rækkefølge.

Medvirkende: Frederik Prend Julius ”Svansen” Svendsen Jens Haidee Rud “Hesten” Ladegaard Herman Donne

Stilhed. Spot på Julius, en bleg mand med et forslået øje. Hans smoking sidder løst og ufærdigt på kroppen. En flad skuldertaske hænger tværs over brystet. På fødderne har han blankpolerede militærstøvler. Kæmper med en anstigende gråd under følgende. JULIUS - Jah, jah…snegle…jah… jeg skal studere ved Institut für Biologie i Bremen…snegle. De kan selv… hver dag, hele tiden, lige når det passer dem. Har jeg hovedpine? Ja, jeg har hovedpine! Ok, fair nok, jeg løber jo ingen vegne…de spiser sundt!…stresser ikke…taler kun sjældent…eller…jeg kunne godt tænke mig at møde en der kunne tale… smile…nå, så jeg ta’r altså orlov …450.000 ,- venner! Det bli’r en fest!… Synker sammen. Musik op. Julius trisser ud. Lys op. Et scenerum med lagerdimensioner åbner sig. I baggrunden aner vi monumentlignende moduler, hyldet i lyst klæde, der strækker sig højt mod loftet. Midt i rummet står et langbord med fem stole, overdådigt dækket efter punktlig etikette. Damask, servietringe, stearinlys i kandelabere etc. Midt på bordet ligger en pryd-sabel fra livgarden. Haidee - usund, kølig og attraktiv bag den velsiddende smoking - cirkulerer i blankpolerede militærstøvler om bordet. Stopper engang imellem og retter service af. En plet på dugen ta’r hans opmærksomhed. Han slikker på fingeren og gnider på pletten. Opdager at pletten lugter. Lugten ophidser ham. Han lægger kroppen ind over bordet med næsen ned mod dugen. Ventilerer passioneret, mens han gnubber sig i skridtet. Bord og kandelabere rokker fra side til side. Frederik Prend står pludselig i bunden af rummet, én-armet - mangler venstre arm ved skulderen - underdrejet, vital og hjertelig. Smokingklædt og med blankpolerede støvler. Ubemærket iagttager han Haidee og rummet i tavshed. FREDERIK - Pels! (som bøh!) Haidee tøjler et kort chok. HAIDEE - Hva’ har du, mand! De griner begge. FREDERIK - Ta’ hende så, din bøffelknepper… HAIDEE - Ja, ja, fuck nu dig. FREDERIK - Hvad lavede du der, Haidee, hva’, lavede du den dér nam-nam, dér! Hva’ Haidee… HAIDEE - Det må du ikke det der Frederik…