Den tolvte mand

Der står stadig tolv stole i spisestuen i ældrekollektivet, men der er kun elleve beboere tilbage - og intet bord. Det tog den tolvte mand med, da han flyttede i vrede og skuffelse. En barsk komedie om at bevare sammenholdet med de skår, det giver at leve sammen med andre, om det nu er mange eller få. Er de uundgåelige konflikter ikke også det sted, hvor nye muligheder gror? Alle roller er for ældre spillere.

PERSONERNE: (alle benævnt ved erhverv som ingen dog længere be­strider, da hele flokken er kommet i pensions­alderen) 1. Forretningskvinde, omkring de 80, enlig 2. Adjunkt, kvinde, omkring 70,

Tolv stole omkring en plads der tydeligt indikerer et aflangt spisebord. Men der er ikke noget spisebord. Der er bare en tom plads. Tolv meget forskellige stole står nu blot der og glaner mod hinanden. En mand står og ser fortviv­let på arrangementet. Det er advoka­ten. Skolelæreren ind. ADVOKAT - Har han taget bordet med sig! SKOLELÆRER - Det var hans bord. ADVOKAT - Hvad vil han med det bord? SKOLELÆRER - Han ville vist bare have det med sig. ADVOKAT - Hele hans nye lejlighed er ikke større end stuen her! SKOLELÆRER - Han kan sælge det. Et bord kan man altid sælge. ADVOKAT - Hvorfor kunne vi så ikke have købt det? SKOLELÆRER - Han bryder sig ikke om os mere. ADVOKAT - Og hvad så - vores penge er vel lige så gode som alle andres. SKOLELÆRER - Hans mistro er stor - han mener ikke vi vil behandle det godt. ADVOKAT - Bordet?! SKOLELÆRER - Han tror vi vil behandle det rigtig dårligt. ADVOKAT - En død ting! Døde ting kan man smadre og mishandle og smide ud, døde ting kan man ikke \\\"behandle dårligt\\\". Det er der intet ju­ridisk belæg for, og det har der sgu ikke været siden - ja, si­den lo­v og ret blev indført her i landet! Døde ting er - Han tier og vender sig mod et par der gør deres entré. ***** Bibliotekaren og brugsuddeleren ind. De ser ud over stedet. BIBLIOTEKAR - En flyttevogn og så ham bagefter i en taxa for at bevogte flyt­tevognen - en trist transport. BRUGSUDDELER - Vi kan jo alle havne i den situation. BIBLIOTEKAR - Jeg håber bare ikke det sker for dig og mig. BRUGSUDDELER - Så kan man blot håbe at man opfører sig en smule - BIBLIOTEKAR - Værdigt? BRUGSUDDELER (ser sig om) - Hvad nu med aftenkaffen? (og på hende) Værdigt er et godt ord. BIBLIOTEKAR - Jeg synes det er så frygtelig håbløst. BRUGSUDDELER - Man kan vel aldrig vide sig på den sikre side. BIBLIOTEKAR - Det er stygt at vide at det kan ramme en helt uvarslet. De ser længe på hinanden og glemmer det hele en smule. ***** Advokaten og skolelæreren er ikke helt færdige endnu. ADVOKAT - Døde ting er døde! SKOLELÆRER (muntert) - Intet er helt dødt. ADVOKAT - Hvad mener du med det? SKOLELÆRER - Selv døde ting har et indre liv. ADVOKAT (gider ikke den slags) - Jeg troede bordet hørte med til stedet her. SKOLELÆRER - Intet hører til steder, alt tilhører et eller andet menne­ske - det må en jurist vel frem for nogen vide! ADVOKAT (knotten) - Men stolen der har han da ikke taget med sig! SKOLELÆRER - Næ, den står stadig hvor den hele tiden har stået. ADVOKAT - Stolen hører måske til stedet her! Stolen, men ikke bordet! Nå, stolen her skal nok vise sig ikke at være det pindebrænde værd den er bygget af! Han sparker let til stolen - den viser sig at være solid nok. ADVOKAT (ømmer sig) - Nu er vi elleve mennesker til tolv stole, sikke en omgang møg!