1410 skuespil i databasen 25.04.2024

Dukkebarnet Barbie

Bo Schiøler
Baggrunds information
Et kritisk børnestykke om Barbiedukker med mange sange. Vi ser jalousien og magtkampe mellem Barbie og alle de andre dukker - og den spændende konkrast mellem deres idylliske pæne ydre og kynismen og følelseskulden i den forretningsverden, som spekulerer i børns ønsker om at få det \\\"rigtige\\\", det som alle andre har. Gode dramatiske muligheder i dukkernes spil, gode sange.
År / Udgivet:2000 /
Varighed:45 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Socialrealisme & Debat
Medvirkende:> 20 ( 15 kvinder, 15 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-169-7
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Bo Schiøler




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
15 mandlige og 15 kvindlige spillere er kun vejledende tal. Stykket er sktevet for 25-30 medv. (10-14 år). 1. Fortæller Honey 2. Fortæller Prince 3. Fortæller Wester
Uddrag
Dukkebarnet Barbie To spillere byder velkommen. Del 1 1. scene - I skolegården 1. FORTÆLLER - Der var engang en pige for meget længe siden sådan begynder eventyr tit og hele tiden. 2. FORTÆLLER - Hendes far og mor var fattige på gods og guld og mønt de kunne ikke give deres datter penge til luksus og pynt. 3. FORTÆLLER - Så pigen lærte at ønske sig ting, der var til at betale for hun vidste at hendes forældre knoklede løs som gale. 4. FORTÆLLER - For at give hende mad i maven for at give hende tøj på kroppen for at give hende lidt lommepenge og lidt saftevand i koppen. 5. FORTÆLLER - Vi møder Yrsa en forårsdag henne på hendes skole hun sidder alene og leger med pinde klædt: i en laset kjole. Dukkebarnet Barbie Hvis du er en pige og er helt normal leger du med dukker som en splitter-gal og din største drøm er at putte og vugge er en rigtig vaske-ægte Barbie-dukke. Dukkebarnet Barbie er et must for enhver som leger med dukker og med dukke-klær Dukkebarnet Barbie har hår du ka rede (ræ) hun har lange ben og bøjelige knæ. Drenge har det svært med deres dukke-ven de gider ikke lege med dukke-drengen Ken så tøserne og Barbie kalder Ken for skat og tvinger ham til tøse kæreste-pjat. Dukkebarnet Barbie har en sikker smag hun har tøj til sport og selskab til både nat og dag her er dukkehus og biler her er dyr og drømmesenge der er intet dukken mangler så længe du har penge. Barbie og Ken og deres dukke venner findes snart i alle de lande vi kender overalt på denne klode ka man høre piger sukke: det eneste jeg ønsker er en Barbie-dukke. Alle børnene er glade, de løber rundt om Yrsa med deres nyeste flotte legetøj. De har masser af slik, og er velklædte. 1. BARN - Jeg fik et dukkehus med elektrisk lys og rulletrappe til min fødselsdag. Ba-ba-ba-ba- bap! YRSA - Tillykke med det! 2. BARN - Jeg har bare fået den nye Action-Man, som ligner Arnold Schwarzenegger. Han er i fuld kampuniform. og han har både maskinpistol og håndgranater til, som man lægger knaldperler i. Jeg kalder ham Noller-drengen. Ba-ba-ba-ba-bap. YRSA - Tror du jeg er misundelig eller hva\\\'? 3. BARN - Jeg har fået en ny tennisketcher, en Slassinger med strenge af ægte kattetarm. Far siger motion er godt. Han henter mig i vores BMW efter skoletid, så skal vi på banen og øve min serv. Min far siger ... YRSA - Ja, det gør min også ind imellem, men vi bruger mest tyktarm, blindtarm og endetarm. Min far kommer og henter mig. Vi har bare et brugt buskort, Ba-ba-ba-ba-ba-bap!! 4. BARN - Jeg fik en pony til min fødselsdag, en hvid pony. Mor siger jeg er for lille, til en rigtig hest. Men i vores stald er der plads til fem heste. Min far har sagt, at hvis jeg lader være med at ryge, får jeg en araber til min konfirmation. Min pony hedder Snehvide, og den spiser af min hånd. Ba~ba-ba-ba-ba-bap!! YRSA - Gider du rage mig overalt / send mig et kort, når hesten bliver halt / gid den får fnat, får bylder og pest / du er lige så dum som din dumme hest! / Og hjemme i vores stald har vi titusind ... nå, nej ... og når jeg bliver konfirmeret får jeg en... nå, nej men vi kan altid købe en ... nå, nej ... (græder). Også de andre børn løber hen til Yrsa, for at prale med deres nyeste ting. Frk. Fattigrøv Mor og far mangler penge og jeg mangler alt det jeg mangler fra jeg var lille har vi manglet alt fra TV til modetøj og rangler. De andre kalder mig for Frk. Fattigrøv fordi vi ingen penge har og bare fordi jeg går klædt som jeg gør gør de mig til nar de andre kalder mig for Frk. Fattigrøv og fylder luften med støj de driller mig i døgndrift fordi jeg mangler penal-hus og plastic-legetøj. Mor og far mangler penge men de gir mig og søster hva de har så selvom de andre har slik og lommepenge har de ikke verdens bedste mor og far. Mor og far mangler penge så jeg vil ikke plage dem med brok den drøm jeg har -holder jeg skjult til en dag hvor de har penge nok. Mor og far mangler penge men der er en ting jeg og søster ved hjemme hos os har vi aldrig manglet varme og musik og kærlighed.