1410 skuespil i databasen 27.04.2024

Bopladsens hemmelighed

Vagn Thonesen
Baggrunds information
Danmarks Oldtid: 5 spil levendegør episoder fra ældre-yngre stenalder, bronzealder, jernalder + et tværgående spil fra nutid til oldtid. Fælles for alle spil: Vi lærer en gruppe børn at kende, får indblik i deres dagligdag, hvad der optager dem, hvordan deres leg sigter på at give dem de færdigheder, de behøver som voksne. Gennem historierne får vi meget at vide om de forskellige tidsaldre. Alle tiders historieundervisning for 3. - 4. klasse.
År / Udgivet:1996 /
Varighed:50 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Temaspil
Medvirkende:10-20 ( 10 kvinder, 10 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7419-947-1
Locations:2
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Vagn Thonesen




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Personerne Fortælleren - dreng eller pige Drenge: Ræv, Ulv, Spætte, Elg - Los, Pil, Eg, Ask og Bjørn Piger: Svane, Då, Hind - Rav, Siv, Spurv og Trane. De, hvis navne e
Uddrag
Uddrag af \"BOPLADSENS HEMMELIGHEDER\": Handlingen udspiller sig for 7.000 år siden ved fjordbredden af én af de danske fjorde, -f.eks. Vedbækfjorden ved Sjællands østkyst. Forbilleder til smykker, våben, husgeråd osv. kan f.eks. findes på den lille perle af et museum: Vedbækfundene ved Gammel Holtegård, der netop viser fund fra Vedbækfjorden. På scenen - helt fremme ved sceneåbningen ude til venstre - er der en træstub. På den ligger et rollehæfte. Lidt bag den står der en ramme, hvorpå der er udspændt et skind. Til højre - også tæt ved sceneåbningen - ligger der en ufærdig fiskeruse. Bortset herfra er scenen tom. Fortælleren kommer indfra venstre. Hun er kun kommet et par skridt ind, da hun strækker sig og gaber søvnigt. Så går hun skråt tilbage over scenen, og da hun er lidt forbi midten, stopper hun og tripper forsigtigt på tå lidt længere, mens hun gyser. Så bøjer hun sig ned, som om hun tager noget vand i hænderne, som hun tager op i ansigtet, samtidig med at hun gyser igen. Derefter tager hun nyt vand, som hun gnubber sig med på halsen og under armhulerne. Da hun erfærdig tripper hun i land og går tilbage midt på scenen, og mens hun peger, forklarer hun: FORTÆLLEREN - Vi er på en boplads i jægerstenalderen. Som I kan se, så ligger den her ved fjorden (hun peger fra sceneåbningens højre side tværs over scenen til venstre side af baggrunden). Bopladsen er omkranset af tæt skov ind mod land (hun peger mod venstrefra baggrunden frem til sceneåbningen). Hytterne kan I ikke se, for de ligger dér mod vest (hun peger ud mod tilskuerne). Men her, hvor jeg står, har nogle af børnene deres eget fristed. Det er dem, der er 9-10 år. Fortælleren går hen mod træstubben, tager rollehæftet og sætter sig, mens hun fortæller videre. FORTÆLLEREN - De små børn er naturligvis sammen med deres forældre. Men når de bliver ni år, får de deres første lændeklæde. Det er tegn på, at de nu gerne må færdes på egen hånd lidt væk fra hytterne. Det har de glædet sig enormt til. Men, der er nu ingen af dem, der bryder sig om at gå rigtigt ind i skoven på egen hånd. De ved, hvilke farer der lurer dér. Nej, så er det mere trygt her, hvor de kan være sammen med kammeraterne. Efter at fortælleren har sat sig, begynder børnene at komme på scenen. De kommer enkeltvis eller parvis, og de kommer alle fra venstre, (der er jo vand til højre!) og helt fremme ved sceneåbningen (de kommer jo fra hytterne). Då og Svane er et par af de første. De går hen til skindet og begynder at rense dét med et par flinteskrabere. Elg går tværs over scenen til rusen, som han sætter sig ved og giver sig til at flette på den. Eg, Ask og Bjørn sætter sig lidt bag Elg ind mod midten, hvor de snitter i træ med deres flintedolke.