1410 skuespil i databasen 29.03.2024

Det er forbudt at være dum

Cid Eliasson
Baggrunds information
Lars og Peter klarer sig dårligt i skolen. Lars bliver stille og indadvendt, Peter fræk og provokerende, i så høj grad, at han bliver fjernet - af hensyn til de andre! Vi ser, hvordan de to på hver sin måde bliver mast i systemet. I en række korte klip - med sange - kommer forklaringen på, hvorfor det er gået sådan. Debatspil om de \"dumme\" børn i skolen (med sange).
År / Udgivet:1978 /
Varighed:35 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Socialrealisme & Debat
Medvirkende:10-20 ( 5 kvinder, 5 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7419-146-2
Locations:3
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Hanne Døssing oversætter




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
7 - 16 medv. (5. kl. og opefter) P e r s o n e r LARS LARS\' MOR LARS\' SØSTER LOTTE PETER 6 elever: LONE METTE LISBETH MARIANNE EVA IB JAKOB 5 ansatte på
Uddrag
(Scenen forestiller LARS\' værelse. LARS sidder ved et bord med engelskbogen foran sig. Mumler sagte, stammende. Pludselig smider han bogen på gulvet med et lydeligt \"Satans!\" Han rejser sig og går hen til grammofonen.) LARS Ad helvede til med engelsk og hele skolen! (Han lægger en voldsom rockplade på, skruer lyden op på det højeste. Så giver han sig til at danse med puder, stole o.l. En glad dans, som kan forestille fugle, indianere, vinden i træerne eller hvadsomhelst. Så høres en råben uden for værelset) FADERENS STEMME Hold op med den larm for helvede, HOLD OP! (LARS hører først ikke noget og danser videre. Så hører han en stemme og standser grammofonen) LARS Hva\' er der? FADERENS STEMME Hva\' der er??? Der er andre her i huset end dig. Kan du ikke forstå, at du ikke kan spille grammofon på den måde. Vi kan jo ikke høre et ord af TV-avisen! (LARS sætter sig med bogen. Mumler lidt. Smider bogen på gulvet igen. Rejser sig) LARS NEJ! Det her er altså umuligt! (Går igen hen til grammofonen og lægger dennegang en plade med østerlandsk musik på. Han sætter sig med korslagte ben og laver en slags \"indisk dans\" med arme og mimik. Hans søster LOTTE kommer ind) LOTTE Skal jeg sende bud efter doktoren? Er du blevet sindssyg? (Standser grammofonen) Hvad i alverden laver du? LARS Jeg læser engelsk. LOTTE Jaså, det er en ny måde at læse engelsk på. Tror du, det hjælper? LARS Næ. LOTTE Og så er det ovenikøbet min plade, du spiller. (Tager pladen af) Forstår du da ikke, at der skal være stille, hvis man skal lære noget.