1410 skuespil i databasen 29.03.2024

Crazy

Lise Jørgensen
Baggrunds information
En historie om kærlighedens psykotiske himmel og poetiske helvede. I denne verden lever to søstre, Alex og Søs. De to søstre går konstant fejl af hinanden, det eneste de har til fælles er ønsket om den altopslugende kærlighed. Søs\\\' dagligdag er så effektiv og organiseret, at den er ved at kvæle hende. Alex\\\' indesluttethed er ved at isolere hende helt. Men en dag sker der noget, der får deres sære søsterskab til at eksplodere. Kasper kommer ind i deres liv...
År / Udgivet:2002 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Familie- & Kønsroller
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 1 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:87-7865-273-1
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Lise Jørgensen




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
”En historie om kærlighedens psykotiske himmel og poetiske helvede. I denne verden lever to søstre, Alex og Søs. De to søstre går konstant fejl af hinanden, det eneste de har fælles er ønsket om den a
Uddrag
Mens publikum kommer ind ligger scenen – ALEX’ stue - hen i halvmørke, kun oplyst af en masse stearinlys, der gør stuen katolsk-kapelagtig. Det er nat. Musik, Arnold Schöenberg. ALEX har en gammeldags natkjole på, hun er ved at sætte nogle papirstumper, små dippedutter eller ligende, op på væggene (eller retter på møblerne, flytter om på ting), i en ganske bestemt orden, det virker som om, det er noget hun har gjort før, en slags ritual hun tyr til. Hun er ophidset, rastløs, småtaler med sig selv, skælder en gang imellem ud på et eller andet, når det driller hende eller hun finder ud af, at rækkefølgen - af opsætningen af papiret og hvad hun ellers sætter op og ordner - er forkert. Til sidst er det hele som hun ønsker. Hun er tilfreds, tager sig tid til at ryge på den cigaret, der hele tiden har ligget og oset i det overfyldte askebægre. Hun sætter sig, betragter det lille værk hun har sat op på væggen. Tilfredsheden varer dog ikke længe, så må hun i gang igen, tingene er alligevel ikke som de burde være. 2. Scene Eftermiddag, stue i ALEX’ lejlighed. Der er indelukket, rodet, kaotisk, stabler af papir, tallerkner, fyldte askebægre, colaflasker. På væggene hænger mærkelige opsætninger, små ikonagtige ting, en plakat af Trine Dyrholm og Mads Mikkelsen fra ”Romeo og Julie”-opsætningen på Østre Gasværk. Der er ikke mange møbler i lejligheden; en sofa, der også fungerer som seng, en lænestol, et bord, en taburet, et fjernsyn. Der er flere vinduer, der både har gardiner af stof og rullegardiner. Et stort gulvtæppe dækker næsten hele plankegulvet. Der er en dør ud til en lille entré og en dør ud til badeværelset. Køkkenet ligger med adgang fra entréen. ALEX, der er i starten af trediverne, og SØS, der er tre-fire år ældre, kommer ind, de har begge to sommerkjoler på, SØS’ er kort og stram, hun har høje Birkenstock sandaler på. ALEX’ kjole er stor, blomstret, hun har skisokker i de blå plastikbadesko. SØS går med det samme hen og åbnervinduerne, så laver hun en slags inspektionsrunde i stuen, ALEX følger nervøst efter. SØS - Alex! ALEX - Ja. SØS - Alex for fanden! ALEX - Jaja. SØS - Alex, det kan du ikke være bekendt. ALEX - Hjemmeservice kommer ikke mere. SØS - Hva’?! ALEX - De holdt op. Hele firmaet lukker. Det har jeg fortalt dig. SØS - Nej, det har du faktisk ikke. ALEX - Vil du ikke godt lukke vinduerne. SØS - Man kan jo næsten ikke ånde her inde… ALEX - Det er træerne. Det nye løv, det bruser så højt. (ALEX går hen og tænder for fjernsynet skruer højt op for lyden. SØS skruer ned, ALEX begynder at lukke vinduerne, SØS åbner dem igen) SØS - Der er faktisk andre end dig, der skal være her. ALEX - Hvem? SØS - Mig for eksempel. (Hun går ud i køkkenet, tager noget af det beskidte service med ud, hun skramler med porcelæn og vand i køkkenet; off) Alex, fy for fanden, den her leverpostej, det er altså for ulækkert. ALEX - Ja, jeg ved det godt. SØS kommer ind med kopper og underkopper fra et fint kaffestel, sætter dem på bordet, kaffemaskinen hvæser i baggrunden. SØS - Nogen gange så ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op med dig. ALEX - Stille op. SØS - Er det for meget for dig at bo alene? Er det? Du bliver nødt til at sige, hvis det er for meget for dig at bo alene. ALEX - For meget for hvad? SØS - Vil du gerne flytte tilbage til mor? ALEX - Jeg vil ikke tilbage til Jylland, det skal du ikke foreslå, jeg vil ikke tilbage og det ved du også godt. SØS - Når der begynder at se sådan ud… ALEX - Jeg vil bo i nærheden af dig. SØS - Så må du også holde din del af aftalen. ALEX - Jeg skal ha’ en ny hjemmeservicemand. SØS - Jeg ved ikke, hvad her ligner? ALEX - En mand. Hende den sidste, hun var ikke sjov, hun virkede så underlig, utilfreds… Der lugtede af brændte fjer, når hun havde været her. En falden engel. SØS - Det er jo ikke bare det… ALEX - Det skal gøres på en anden måde. SØS - … det virker heller ikke som om du interesserer dig for busturene mere. ALEX - Det gør jeg.